Fortsæt til indhold
Få et job som passer til dig i enten flyvevåbnet, hæren eller søværnet

Vær med til at planlægge, koordinere og eksekvere som souschef i Cyberdivisionen ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse


Vær med til at planlægge, koordinere og eksekvere som souschef i Cyberdivisionen ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Vil du være med til at drive, vedligeholde og udvikle en stabil drift og støtte i et stærkt fagligt fællesskab og bidrage til beskyttelsen af vores soldater, deres familier og i sidste ende Danmark? Så læs videre og send din ansøgning allerede i dag!
Om os
Du bliver en del af Cyberdivisionen under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som leverer IT-drift og udvikling til hele Forsvarsministeriets område. Cyberdivisionen er Forsvarets centraliserede IT-organisation, og understøtter hele Forsvaret med IT-drift og udvikling. Vi er over 600 medarbejdere, der støtter Forsvarsministeriets Koncerns +20.000 ansatte både nationalt og internationalt.

I Cyberdivisionens Logistiksektion som du bliver en del af, er vores overordnede opgave at drive, vedligeholde og udvikle Forsvarets SAP-systemer. Vi er en dynamisk afdeling med 80 faste medarbejdere fordelt på otte sektioner. Vores team består af en god blanding af militære, civile og eksterne konsulenter, teknikere og akademikere i forskellige aldre. Sammen arbejder vi engageret med at løse alsidige opgaver i vores dagligdag. Sektionen består i øjeblikket af 15 medarbejdere, men forventes at vokse i fremtiden. Det er en spændende tid at være en del af sektionen, da der er rig mulighed for at præge og forme dens udvikling.

Din kommende kollegaer beskriver Logistiksektionen således: ”Vi er et team, hvor drift og udvikling går hånd i hånd. Hos os jonglerer vi mellem begge dele ,og finder den perfekte balance. Vi har det sjovt, når vi går på arbejde. Hos os er arbejdsglæde og godt humør en integreret del af vores hverdag”.

Vi vægter et godt arbejdsmiljø og tilbyder fleksibilitet, herunder muligheden for hjemmearbejde efter aftale. Vi tror på, at et positivt arbejdsmiljø og fleksibilitet er afgørende for vores medarbejderes trivsel og succes. Vi har en gennemsnitlig arbejdsuge på 37 timer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. Der er også fokus på kompetenceudvikling og mulighed for at tilpasse arbejdsopgaverne efter dine personlige præferencer.

Du vil have din daglige gang i vores moderne rammer på Cyberdivisionens hovedkvarter i Hvidovre. Hovedkvarteret er planlagt til at skulle flytte til Ballerup inden for en årrække.
Om stillingen
I sektionen er det afgørende, at hverdagen fungerer gnidningsfrit, og at både drift og udvikling går hånd i hånd. Som souschef vil du være med til at forberede opgraderingen af vores SAP-løsning til S/4 HANA – en spændende transformation som du vil spille en vigtig rolle i.

Du vil have en vigtig rolle i at støtte chefen i rollen som seniorleverandør og serviceansvarlig for SAP-logistik. Dette indebærer, at du er med til at sikre, at sektionen leverer en høj kvalitet af service og løsninger til vores brugere – dette ved at omsætte strategiske handleplaner til konkrete handleplaner samt være chefens stedfortræder

Du vil have ansvaret for at strukturere, organisere og planlægge en bred portefølje af opgaver som inkluderer optimering af processer, langtidsplanlægning af opgaver og koordinering på tværs af forskellige fagområder. Selvom der ikke umiddelbart vil være direkte personaleansvar, vil du have mulighed for at påvirke og lede sektionens udvikling.

Din kommende chef fortæller: ”Når man er ansat i vores sektion, føler man sig virkelig hjemme, fordi vi går op i hinanden og sørger for, at der er plads til forskelligheder. Vi arbejder i et højt tempo med god mulighed for at præge arbejdet i den retning, man vil, og vi gør en forskel for, at Forsvarets Logistikmoduler i SAP kører på skinner. Vi lægger vægt på kvalitet i eksekveringen og samtidig vil du opleve, at vores arbejdsopgaver, er helt centrale for organisationen”.
Om dig
Din baggrund kan være Premierløjtnant eller kaptajn/kaptajnløjtnant med operativ erfaring og lyst til at arbejde med IT og koordination i en større organisation.

Er du erfaren premierløjtnant og uden gennemført Føringskursus, vil du i så fald kunne indgå en uddannelsesaftale og i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Vi ser gerne, at du har erfaring med omsætte strategiske mål til konkrete handleplaner. Det vil derudover være en fordel, hvis du har tidligere erfaring med SAP og/eller Forsvaret, men det er ikke et krav. Det vigtigste er, at du har gåpåmod og en stærk vilje til at lære nyt.

Det er vigtigt, at du behersker dansk og engelsk både skriftligt og mundtligt. Koncernsproget er dansk.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op civilt og militært.

Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Dette brede opslag omfatter premierløjtnanter og kaptajner/kaptajnløjtnanter i løngruppe 3 og 4. Stillingens indhold og niveau justeres efter den valgte kandidat.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte officerer i Forsvaret.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Demars (SAP) Logistik Casper Sciegienny på telefon 24 45 30 94.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mathilde Schmidt-Lange på telefon 32 66 58 18.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.

Ansøgningsfristen er den 3. januar 2024. Vi gennemfører løbende samtaler.

Stillingen er til besættelse den 1. marts 2024 eller snarest derefter.

Arbejdsstedet er Hvidovre, men vi forventer til årsskiftet, at blive placeret geografisk i Ballerup.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM MYNDIGHEDEN
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet. FMI
har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der
anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk
Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af
Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de
cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Hvidovre, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M312 Løngruppe 3 Premierløjtnant

Ansøgningsfrist

03.01.2024

Indrykningsdato

11.10.2023

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent