Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Rådighedsstilling – Seniorsergenter til Efterretningsregimentet


Rådighedsstilling – Seniorsergenter til Efterretningsregimentet

Ønsker du at fastholde din tilknytning til Forsvaret?

Har du fortsat interesse i uddannelse, øvelsesaktivitet og vedligeholdelse af dine soldatermæssige færdigheder?

Har du kendskab til efterretningstjenesten, eller ønsker du at få det, og vil du være del af et regiment i rivende udvikling?

Så har du nu muligheden som seniorsergent i reserven ved Efterretningsregimentet.
Om os
Efterretningsregimentet, som favner hovedparten af Hærens efterretningskapaciteter, består af en regimentsstab, en tjenestegrensafdeling og to bataljoner (1. Intelligence Surveillance and Reconnaissance Bataljon og 2. Military Intelligence Bataljon), idet 1. Intelligence Surveillance and Reconnaissance Bataljon operativt er underlagt 1. Brigade.

Efterretningsregimentets enheder er, med undtagelse af elektronisk krigsførelseskompagniet (EWKMP), garnisoneret på Varde Kaserne, mens sidstnævnte er garnisoneret på Ryes Kaserne i Fredericia.

Efterretningsregimentet har tilknyttet en reservestruktur på 140 normerede stillinger. Reservisterne har en bred palette af muligheder for indkommandering og har generelt et højt aktivitetsniveau.

Efterretningsregimentet er en spændende og udviklende arbejdsplads i et motiverende og operativt arbejdsmiljø. Vi har en uformel, åben og respektfuld omgangstone, og vi lægger vægt på frihed under ansvar. Vi er kendetegnet ved meget engagerede soldater, der kan deres håndværk, og fokuserer på løsninger, med det vi har til rådighed.
Om stillingen
Som reservist i Hæren bliver du ansat i en designeringsfunktion i en af Hærens mange myndigheders respektive krise-/krigsorganisation. Designeringsfunktionen er den funktion/stilling, som du skal varetage i tilfælde af krise eller krig.
Du bliver indkommanderet til tjeneste, der er forbundet til din designeringsfunktion. Som reservist kan du varetage opgaver som uddannelse, træning og øvelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktion.

EFR har en række forskellige stillinger i de respektive bataljoner, i staben og i specialistenheder. Ved gensidig interesse finder vi i fællesskab den stilling som passer bedst til dine kvalifikationer, interesser og færdigheder.

Aktivitetsniveauet afhænger af dine muligheder, men vi forventer som minimum gennemsnitligt 4 - 8 indkommanderingsdage om året.
Om dig
Du er udnævnt seniorsergent eller oversergent med potentiale for udnævnelse. Har du været aktiv i den faste struktur eller reserven, gennem de seneste 3 år, opfordres du ligeledes til at søge.

Vi lægger vægt på, at du oprigtigt ønsker at bidrage og være aktiv i reserven og at du går til opgaven med ildhu og engagement, hvad enten du arbejder sammen med den faste struktur eller reserven.

Faglighed, samarbejde og initiativ er fokuskompetencer som du forventes at besidde. Som seniorsergent forventer vi at du er en rollemodel som bidrager med gode holdninger og som aktivt medvirker til det gode fællesskab.

Du har gode militære færdigheder og ønsker fortsat at vedligeholde de grønne færdigheder samtidig med at de operative efterretningsmæssige færdigheder udbygges.
Du har med fordel gjort tjeneste i en efterretningsfunktion eller i en kampunderafdeling. International erfaring er ligeledes en fordel men ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Rådighedsstillingen er niveaufastsat til seniorsergent af reserven, og ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Centralforeningen for Stampersonel og den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst for Centralorganisationen af 2010 (CO10).

Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer). Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Der indbetales ikke til pension.

Ved ansøgning om en rådighedsstilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om de ledige stillinger, og tjenesten ved Efterretningsregimentet kan du kontakte chefsergent af reserven Rene Boisen på telefon 26 84 14 90.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Jesper Bjarke ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 91.

Ansøgningsfristen er den 5. januar 2025, idet der gennemføres samtaler og ansættelser løbende i perioden.

For at komme i betragtning til rådighedsstillingerne, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM EFTERRETNINGSREGIMENTET

Efterretningsregimentet opstiller, uddanner og udsender enheder og enkeltpersoner, som indsamler informationer om modstanderen på kamppladsen. Efterretningsregimentets specialister bearbejder de indsamlede informationer, så Hærens chefer får det bedst mulige grundlag til at træffe beslutninger om militære operationer.

Efterretningsregimentet har ansvaret for Hærens udvikling af det efterretningsmæssige område samt uddannelsen af efterretningsspecialister til hele Hæren, ligesom regimentet forestår Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret. Endvidere uddanner Efterretningsregimentet værnepligtige med henblik på at friske de eksisterende enheder.

Efterretningsregimentet består af to bataljoner, en tjenestegrensafdeling samt en regimentsstab.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Fast bopæl

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Reserve-Hæren

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

05.01.2025

Indrykningsdato

27.11.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent