Rådighedsstillinger - Kaptajner med operativt mindset til Reserven ved Slesvigske Fodregiment.
Slesvigske Fodregiment søger en Kaptajn af reserven med operativt mindset og erfaring fra tjeneste. Vi søger en kandidat med baggrund indenfor logistik til stillingen som NK/S4 i Staben ved regimentet.
S4 varetager logistiske opgaver for regimentet, og er en vigtig del for stabschefen i forbindelse med opgaver i krise-og krig.
De primære opgaver som reservist i sektionen består i at enten lede eller aktiv deltage i stabens planlægningsopgaver indenfor logistik. Det kan typisk være opgaver indenfor Nationale Operationer i rammen af regimentet.
Reserven ved Slesvigske Fodregiment skal kunne støtte regimentet i tilfælde af krig/krise, således at regimentet kan fortsætte sin opgaveløsning 24 timer i døgnet.
Reserven skal ligeledes kunne indgå som en del af regimentets opgaveløsning i forhold til både nationale og internationale opgaver.
Reservestrukturen i Hæren er under udvikling, og det samme gælder for regimentets reserve.
myndigheders respektive krise-/krigsorganisation. Designeringsfunktionen er den funktion/ stilling, som du vil skulle varetage i tilfælde af krise eller krig.
Du vil blive indkommanderet til tjeneste, der er forbundet til din designeringsfunktion, for dit vedkommende som kaptajn af reserven. Som reservist kan du varetage opgaver som uddannelse, træning og øvelsesvirksomhed i relation til din designeringsfunktion.
Du skal forventeligt være indstillet på at gøre tjeneste minimum 10-15 dage om året.
Du har en baggrund som enten linje- eller reserveofficer i Hæren, gerne med erfaring inden for stabstjeneste, uddannelse af kamptropper eller lignende. Du har eventuelt erfaring fra international tjeneste.
Du er villig og i stand til at samarbejde med andre for at få opgaven løst. Du udviser selvstændighed og initiativ med henblik på, at enheden får løst sine opgaver, og holder målrettet fokus på at nå dine mål.
Du er loyal overfor opgaven, dine kolleger og din enhed og du har en positiv tilgang til din funktion og en konstruktiv tilgang til løsning af opgaver. Du udviser en positiv og anerkendende tilgang til andre og er med din energi og vilje med til at skabe et godt arbejdsklima for alle.
Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer), eller honoreres for det faktiske antal timer ved aktiviteter med begrænset daglig tjeneste indtil 7 timer pr. dag, dog minimum for 3 timer.
Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Du modtager et pensionsbidrag på 17,1 % af din løn og dine eventuelle pensionsgivende tillæg.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger kan erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos chefen for reserven major Martin Magnussen på telefon +45 61 48 07 02 eller på mail SLFR-FOR@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Caroline K. Petersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 96 50
Ansøgningsfristen er den 8. december 2024, samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter og stillingen er til besættelse snarest derefter eller efter aftale.
Der er tale om en reserve stilling med tjeneste på Haderslev Kaserne.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
For at komme i betragtning til rådighedsstillingen, beder vi dig sende din ansøgning med tilhørende bilag elektronisk via linket. Det er i den forbindelse vigtigt, at alle bilag bliver vedhæftet som PDF-filer.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk.