Rådighedsstilling – Næstkommanderende (oversergent) til Totalforsvarsstyrken i Vestdanmark
Så fortsæt din militære karriere i Totalforsvarsstyrken ved siden af dit studie eller civile job. Dette er en stilling, hvor du kan forbedre dine militære evner, opbygge professionelle relationer og spille en vigtig rolle for Danmark.
Når enheden er fuldt opbygget, forventes den at omfatte ca. 12.000 totalforsvarssoldater, med en til- og afgang på ca. 2.400-2.600 hvert år.
I tilstande af militær konfrontation eller lignende usædvanlige scenarier samt katastrofesituationer, kan TFS indkaldes i fuldt omfang eller delvist.
Opgaverne bliver primært bevogtning- og sikringsopgaver af militære områder og etablissementer. Bevogtningen kan også ske som værtsnationsstøtte til NATO-forstærkningsenheder på dansk territorium.
Ved aktivering af TFS bruges de første dage til at mobilisere og videreuddanne det manuelle personel, så enhederne er klar til at blive indsat i rammen af TFS.
Underafdelingerne er fordelt over hele Danmark, og du vil derfor kunne gøre tjeneste lokalt i nærheden af hvor du bor, eller hvor det er mest praktisk for dig.
I Vestdanmark skal der opstilles 12 underafdelinger fordelt på følgende geografiske placeringer:
- Nordjylland på Aalborg Kaserne, Aalborg.
- Midt- og Vestjylland på Skive Kaserne, Skive.
- Østjylland på Holmstrupgårdvej, Brabrand.
- Sydøstjylland på Niels Finsensvej, Vejle.
- Syd- og Sønderjylland i Søgårdlejren, Søgård.
- Fyn på Vibelundvej (Højstrup øvelsesterræn), Odense.
Ved mobilisering af TFS vil du fungere som NK/DEL i en deling med i alt 43 mand i delingen. Her er du ansvarlig for at delingen mønstrer og får supplerende uddannelse – i bl.a. skydning, bevogtning og regler for magtanvendelse. Du vil også være fører under taktiske forhold, og føre enheder under indsættelse i Danmark under krise og krig.
Du er ansvarlig for delingens logistik. I fredstid forbereder du uddannelse af de næstkommanderende for grupperne og for gevær 1´erne.
Du vil i høj grad fungere som rollemodel for delingens øvrige befalingsmænd i forbindelse med jeres indkommanderingsperioder.
Du indgår i en fast føringskadre i en TFS underafdeling. I fredstid øver og efteruddannes du og de øvrige førere i din deling og i underafdelingen. Du vil have muligheden for at opbygge et solidt netværk og et godt forhold til andre ledere, og i fællesskab forbedre jeres militære og ledelsesmæssige evner.
Der bliver brug for disse færdigheder og kompetencer til at træffe de rigtige beslutninger og løse reelle samfundskritiske opgaver.
Du gennemgår et standardiseret uddannelsesforløb, kurser, videre- og efteruddannelse, føreruddannelse samt recce- og feltøvelser, hvor der bliver udstukket rammer og målsætninger, men givet handlefrihed i forhold til udførelsen. Du opnår herigennem viden, færdigheder og kompetencer, som næstkommanderende i delingen.
Vi forventer, at du gør tjeneste 5-8 dage om året. Dagene er fordelt over hele kalenderåret og er typisk på hverdagsaftener samt i og omkring weekender. Herudover vil du kunne videre- og efteruddanne dig.
Det er også muligt at deltage i aktiviteter ved din tidligere stamenhed i Forsvaret.
Vi forventer, at du er engageret, motiveret og professionel. At du udviser en høj grad af initiativ og ansvarsfølelse, hvilket du formår at overføre til sektionens øvrige ledere.
Som leder forstår du at motivere dine gruppeførere og TFS-soldater til at yde det bedste under realistiske forhold og i længere perioder.
Du har mulighed for at prioritere din rådighedsstilling i Totalforsvarsstyrken, og dit civile job og dine private forhold tillader, at du kan deltage i planlagte aktiviteter.
Hvis du har forladt en fast militær stilling indenfor de seneste 3 måneder så kan du nøjes med at kontakte en af nedenstående kontaktpersoner, som herefter vil foranstalte, at du bliver overført til TFS uden at skulle ansøge via dette opslag.
Det kan være en fordel, hvis du er bosiddende tæt på den TFS underafdeling, som du er ansat i.
Du aflønnes pr. indkommanderingsdag (7,4 timer). Der optjenes særlig feriegodtgørelse på 12,5 %. Der indbetales ikke til pension.
Som ansat på Forsvarsministeriets område, er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. være eller kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte chefsergent Finn Krogsris Højland på telefon 21 24 50 11 eller mail: LRGNV-SST01@fiin.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Jesper Bjarke Jensen på telefon 72 81 91 91 ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse.
Vi holder ansættelsessamtaler og ansætter løbende, så skynd dig at sende din ansøgning.
Du bedes i din ansøgning anføre, hvor i Vestdanmark du ønsker at gøre tjeneste.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte din ansøgning, CV og relevante bilag. Vær opmærksom på, at bilag kun kan vedhæftes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.