Uddannelsesbefalingsmand ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland
Så har Beredskabsstyrelsen Midtjylland en stilling som sergent til besættelse fra den 1. februar 2025 eller snarest derefter.
vedligeholdelses- og videreuddannelse af ca. 125 frivillige.
Ud over uddannelsen af værnepligtige og frivillige gennemfører Beredskabsstyrelsen Midtjylland en lang række andre aktiviteter
inden for det nationale og internationale beredskab.
Uddannelsesafdelingen er en dynamisk enhed med ca. 20 officerer og mellemledere, der varetager uddannelsen af værnepligtige og en stor del af de operative opgaver ved Beredskabsstyrelsen Midtjylland.
Dine primære arbejdsopgaver i delingen består i planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af uddannelsen af værnepligtige.
Du medvirker til at sikre, at værnepligtsuddannelsen opleves anvendelig, interessant og tidssvarende af de værnepligtige.
Du skal indgå i udrykningsvagten som 3. vagthavende samt være klar til at indgå i det internationale beredskab, jf. de til enhver tid fastsatte bestemmelser.
Som person forestiller vi os, at du:
• Er fleksibel, både når det gælder arbejdsopgaver og arbejdstid.
• Kan bevare overblikket i en presset hverdag.
• Er god til planlægning.
• Har blik for detaljen og kan se løsninger frem for begrænsninger.
• Brænder for at formidle og undervise værnepligtige.
Ved ansøgning om en ny stilling i Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Herning.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for uddannelsesenheden Ian Jørn Jensen på telefon 72 85 24 42 / 41 41 83 13 eller uddannelsesleder Mads Fabricius-Schmidt på telefon 72 85 21 69 / 24 87 74 39.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.
Ansøgningsfristen er den 6. januar 2025. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Stillingen er omfattet af en ressortoverførsel som følge af en regeringsbeslutning. Regeringen har besluttet at oprette Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab, og i den forbindelse er det besluttet, at Beredskabsstyrelsen skal ressortoverdrages fra Forsvarsministeriet til det nye ministerium.
OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.
Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse og hovedsædet i Birkerød.
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.