Næstkommanderende i en deling til Uddannelsesafdelingen ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland
Så har Beredskabsstyrelsen Sydjylland en seniorsergentstilling som næstkommanderende i en deling til besættelse fra den 1. Januar 2025 eller snarest derefter.
Uddannelsesafdelingen ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland består af et godt team. Medarbejderne er engagerede og kompetente og lægger stor vægt på høj kvalitet i opgaveløsningen. Ud over uddannelsen af værnepligtige gennemfører Beredskabsstyrelsen Sydjylland en lang række andre aktiviteter inden for det nationale- og internationale beredskab.
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af:
• Planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af uddannelsen af værnepligtige og frivillige.
• Undervisning under indtægtsdækket virksomhed både inden for og uden for almindelig arbejdstid.
• Undervisning af frivillige primært i weekender.
• Medvirke til at sikre, at værnepligtsuddannelsen opleves anvendelig, interessant og tidssvarende af de værnepligtige.
• Deltage i den tværgående øvelsesaktivitet.
• Indgå i udrykningsvagten som vagthavende samt kunne indgå i det internationale katastrofebistands- og nødhjælpsarbejde, jf. de til enhver tid fastsatte bestemmelser.
• Du er uddannet som sergent (mellemleder) i Beredskabsstyrelsen.
• Har en fuld Militær Akademiuddannelse eller tilsvarende.
• Er fleksibel både når det gælder arbejdsopgaver og arbejdstid.
• Kan bevare overblikket i en presset hverdag.
• Er god til planlægning.
• Har blik for detaljen og kan se løsninger frem for begrænsninger.
• Brænder for at formidle og undervise både værnepligtige, frivillige og eksterne kursister.
• Er indstillet på at leve op til Beredskabsstyrelsen Sydjyllands værdisæt.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen, eller der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale, der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Haderslev.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
KONTAKT OG ANSØGNING:
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte uddannelseschef Jacob Bolwinkel på telefon 72 85 22 50.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.
Ansøgningsfristen er den 22. november 2024. Samtaler forventes gennemført snarest derefter. Ansættelsen er fra 1. Januar 2025 eller snarest derefter.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Stillingen er omfattet af en ressortoverførsel som følge af en regeringsbeslutning. Regeringen har besluttet at oprette Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab, og i den forbindelse er det besluttet, at Beredskabsstyrelsen skal ressortoverdrages fra Forsvarsministeriet til det nye ministerium.
OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.
Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse og hovedsædet i Birkerød.
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.