Fortsæt til indhold
Job i Beredskabsstyrelsen

Faglærer til Beredskabsstyrelsens Sergentskole


Faglærer til Beredskabsstyrelsens Sergentskole

Vil du fortsætte din karriere i Beredskabsstyrelsen og være en del af staben på Beredskabsstyrelsens Sergentskole?

Beredskabsstyrelsens Sergentskole har en ledig stilling som faglærer på den Grundlæggende Sergentuddannelse.
Om os
Beredskabsstyrelsens Sergentskole uddanner Beredskabsstyrelsens sergenter, og har desuden ansvaret for videreuddannelse af Beredskabsstyrelsens sergentgruppe på oversergentuddannelsen samt den militære akademiuddannelse (MAU).

Derudover har sergentskolen en væsentlig rolle ift. udvikling og drift af Beredskabsstyrelsens uddannelser på manuelt niveau.

Vi er fysisk placeret ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland i Haderslev, men er organisatorisk underlagt Beredskabsstyrelsens Officersskole (BOS), som er placeret i hovedkvarteret i Birkerød.
Om stillingen
Som faglærer ved Beredskabsstyrelsens Sergentskole, vil du blive en del af en stærk stab, der uddanner vores kommende sergenter med fokus på udvikling af sergentelevernes ledelsesmæssige og instruktørrelaterede kompetencer. Du vil desuden skulle udvikle og drifte en række tilknyttede opgaver, som vi tilpasser din personlige profil.
Vi forestiller os at du kan:
• Deltage i udvikling, planlægning, gennemførelse og evaluering af den grundlæggende sergentuddannelse hvor dine kompetencer kommer i spil både i forhold til drift og udvikling af uddannelseselementer og ikke mindst den enkelte sergentelev.
• Udvikle dit fagfelt og dine kompetencer i samarbejde med sergentskolens ledelse hvor vi har fokus på en udviklingsorienteret sergentskole samtidig med at der opretholdes en sikker drift.
• Være fagkoordinator og primær underviser på enkelte fag på den grundlæggende sergentuddannelse.
• Indgå i den døgnbaserede udrykningsvagt som vagthavende ved Beredskabsstyrelsen Sydjylland.
Om dig
Du har gennemført Beredskabsstyrelsens Sergentuddannelse og har nogle års erfaring fra Beredskabsstyrelsen som oversergent eller seniorsergent.

Som person forestiller vi os, at du:
• Brænder for at formidle din viden, færdigheder og kompetencer til Beredskabsstyrelsens kommende sergenter.
• Kan arbejde selvstændigt omkring udvikling af uddannelseselementer og -fag.
• Kan samarbejde med fagfællesskaber og interessenter omkring udviklingen af dit fagfelt og være den leder der både repræsenterer interne afstemte løsningsmuligheder og den medspiller der kan finde fælles meningsskabende og realistiske løsninger.
• Kan planlægge og gennemføre undervisning i forskellige emner ud over dit fagfelt, hvoraf nogle repræsenterer den nyeste viden på området.
• Kan se muligheder og udfordringer frem for problemer.
• Er fleksibel – både når det gælder arbejdsopgaver og arbejdstid.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen, eller der vil blive udarbejdet en uddannelsesaftale, der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til seniorsergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Haderslev.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Hvis du vil vide mere om stillingen er du meget velkommen til at kontakte næstkommanderende ved Beredskabsstyrelsens Sergentskole, Peter Bøytler på telefon 61 81 43 76.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.
 
Ansøgningsfristen er den 30. oktober 2024. Samtaler forventes afholdt løbende. Ansættelse hurtigst muligt efter nærmere aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.
Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse og hovedsædet i Birkerød.
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Haderslev, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Beredskabsstyrelsen (BRS)

Funktionsniveau

U200 Mellemledere BRS

Ansøgningsfrist

30.10.2024

Indrykningsdato

16.10.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent