Fortsæt til indhold
Job i Beredskabsstyrelsen

Logistikassistent til Beredskabsstyrelsen Hovedstaden


Logistikassistent til Beredskabsstyrelsen Hovedstaden

Kan du lide at nørde i materiel og køretøjer og have fingrene i alle smådelene? Er du systematisk, selvstændig, og kan du holde overblikket? Tager du ansvar for, at materiellet fungerer?

Så er du måske vores nye specialist i materielvedligeholdelse.
Om os
Beredskabsstyrelsen Hovedstaden yder bistand til Beredskabsstyrelsen Sjælland i forhold til assistanceberedskabet, primært i hovedstadsområdet. Det gør vi ved brug af fastansatte og frivillige, og løser mange forskelligartede assistanceopgaver. Vi har nogenlunde det samme materiel som de øvrige beredskabscentre.

Vi er 27 fastansatte, og der er tilknyttet ca. 250 frivillige til centeret.

Vi er et meget blandet team både hvad angår uddannelsesbaggrunde og alder, og vi sætter en ære i at være en god arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden i en god tone, med et godt sammenhold og respekt for hinanden.
Om stillingen
Da du bliver ansvarlig for forskellige specialer i forhold til vedligeholdelse af materiel og mundering, får du rig mulighed for at udvikle dine kompetencer.

Du kan f.eks. få ansvar for:
- Røgdykkerudstyr og indsatsmundering, herunder bl.a. trykprøvning af RD-masker og lungeautomater, retablering af udstyret efter indsats m.v.
- Udfærdige vedligeholdelsesmeddelelser i DeMars.
- Reb, wirer, stiger m.v., herunder ansvar for periodisk eftersyn.
- Eftersyn af håndslukkere.

De præcise ansvarsområder aftales i vedligeholdelsesteamet, der ud over dig består af en leder og en anden konstabel. En væsentlig opgave for hele teamet er støtte til frivilligenhedernes praktiske materielvedligeholdelse.

Du vil kunne forvente en meget varieret hverdag, hvor du har en del praktisk arbejde, men også skærmtid i forhold til materieladministrationen.
Du vil også jævnligt komme ud for, at vi smider, hvad vi har i hænderne for at støtte op om en operativ indsats.
Du kommer til at indgå som chauffør i vores operative vagt inden for almindelig daglig arbejdstid. Dvs. at du rykker med ud, hvis vi alarmeres i dagtimerne.
Om dig
- Du har gennemført værnepligt i Beredskabsstyrelsen og er uddannet redningsspecialist.
- Du forstår, hvad materiellet skal bruges til, og sætter en ære i, at det virker.
- Du har hænderne skruet rigtigt på og har teknisk forståelse – og måske en håndværkeruddannelse.
- Du har det fint med at bruge tid på PC’en og har eventuelt kendskab til DeMars.
- Det er en stor fordel, hvis du har stort kørekort og truckcertifikat.
- Du har et stærkt servicegen, er en god teamplayer og har nemt ved at tale med hvem som helst.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Hedehusene.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Ønsker du yderligere information om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Basse Vængtoft på telefon 30 34 17 57 eller på mail brs-bvae@fiin.dk
 
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.
 
Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2024. Samtaler forventes gennemført løbende. Ansættelse hurtigst muligt herefter efter nærmere aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.
Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse og hovedsædet i Birkerød.
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Hedehusene, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Beredskabsstyrelsen (BRS)

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

25.10.2024

Indrykningsdato

08.10.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent