Fortsæt til indhold
Job i Beredskabsstyrelsen

Informationssikkerhedsspecialist til CID


Informationssikkerhedsspecialist til Beredskabsstyrelsen

Har du Interesse i at arbejde bredt inden for informationssikkerhed og lære en masse nyt fra de bedste? Vil du gøre en reel forskel for Beredskabsstyrelsen, deres informationer og ikke mindst medarbejdere - ude i verden som hjemme på kontoret? Så kig nærmere
Om os
Du bliver ansat i afdelingen for Compliance, Informationssikkerhed og databeskyttelse (CID) i Beredskabsstyrelsen. CID består pt. af et lille team på 4 personer. Teamet er karakteriseret af et uformelt miljø, hvor faglighed er i højsædet samt stor fleksibilitet og frihed til at tilrettelægge sit arbejde.
Derudover værdsætter vi sparring, så vi sammen kan finde det bedste løsninger.

Vi tilbyder:
• Løbende videreuddannelse og kurser.
• Fleksible arbejdsbetingelser, herunder mulighed for hjemmearbejde samt fleksibilitet til at kombinere privat- og familieliv med et spændende arbejdsliv.
• Stor indflydelse på dine opgaver, din hverdag og dine leverancer.
• At du bliver én af dem, der gøre en konkret forskel for alle vore kolleger ved at sikre Beredskabsstyrelsen - og vore kollegers informationer - på både kort og lang sigt.
Om stillingen
Vi forestiller os, at du indledningsvist kommer til at være ansvarlig for vores arbejde med risikostyring, støttet i relevant omfang fra dine kollegaer i teamet.

Området omfatter bl.a.:
• Rådgivning, koordinering og opfølgning på risikovurdering af Beredskabsstyrelsens aktiver.
• Assistere forretningen i udarbejdelse af og opfølgning på risikohåndteringsplaner, beredskabsplaner mv.
• Medvirke til at sikre, at Beredskabsstyrelsens styringsdokumenter er udarbejdet og opdateret.
• Medvirke til rapportering omkring informationssikkerhed til ledelsen i Beredskabsstyrelsen.

Derudover vil du kunne blive involveret i teamets øvrige arbejdsområder inden for informationssikkerhed og databeskyttelses området, herunder bl.a.:

• Håndtere informationssikkerhedshændelser i Beredskabsstyrelsen.
• Gennemførsel sikkerhedsbriefinger og awarenesskampagner.
Rådgive omkring forretningsmæssige beredskab.
Gennemførsel af egenkontrol og intern audit.
Om dig
Du har en akadimisk baggrund og erfaringer med følgende områder; risikostyring specifikt og informationssikkerhed generelt.

Du skal evne at sætte dig ind i et teoretisk grundlag, forstå forretningsmæssige vilkår og udvikle pragmatiske løsninger, der skaber reel sikkerhed.

Du skal være samarbejds- og løsningsorienteret samt dygtig til at kommunikere og oversætte komplekse fagudtryk til andre faggrupper i Beredskabsstyrelsen, så faglige termer og begreber bliver forståelige og relevante for forskellige interessenter.

Som en del af lille team er det afgørende, at du er indstillet på at arbejde sammen mod fælles mål og løfte i flok for at opnå success.
Du er desuden flydende i skrift og tale på dansk – og gerne på andre sprog.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes og aflønnes efter den til enhver tid gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og Akademikere i Staten. Hertil kommer en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning. Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.

Arbejdsstedet er i Birkerød

Stillingen er omfattet af en ressortoverførsel som følge af en regeringsbeslutning. Regeringen har besluttet at oprette Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab, og i den forbindelse er det besluttet, at Beredskabsstyrelsen skal ressortoverdrages fra Forsvarsministeriet til det nye ministerium.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for BRS CID Rolla M. Abas på tlf. 728 52211.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Helle Elgaard, Peterslund Forsvarsministeriets Personalestyrelse, på telefon 728 19104.

Ansøgningsfristen er den 23. oktober 2024 og samtaler forventes gennemført umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. januar 2025.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Birkerød, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Beredskabsstyrelsen (BRS)

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

23.10.2024

Indrykningsdato

03.10.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent