Fortsæt til indhold
Job i Beredskabsstyrelsen

Forsyner til Logistikafdelingen ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland


Forsyner til Logistikafdelingen ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland

Du er konstabel eller overkonstabel i Beredskabsstyrelsen. Måske har du erfaring fra en lignende stilling, eller også har du mod på, at dygtiggøre dig inden for det logistiske område i Beredskabsstyrelsen. Som forsyner ved Beredskabsstyrelsen Nordjyllands Logistikafdeling får du en spændende hverdag, hvor der er garanti for spændende opgaver og en alsidig hverdag.
Om os
Stillingen er placeret ved Beredskabsstyrelsen Nordjylland (BRSNJ) i Thisted. Vi kan tilbyde Limfjorden, Cold Hawaii og Thy national park, som nærmeste naboer.

Logistikafdelingen ved BRSNJ består af et Autoværksted, et Materieldepot, et Munderingsdepot, en enhed for Åndedræt og beskyttelsesudstyr samt en Forsynings og Vedligeholdelses enhed.

Vi løser mange forskelligartede opgaver, der alle tjener det formål at kunne opretholde vores beredskabsevne. Vores arbejdsdage er således altid med forbehold, da det operative beredskab altid kommer først. Vi bestræber os på at komme gennem arbejdsdagen med et smil - også når vi er nødt til at tage en ekstra tørn.
Om stillingen
Som forsyner vil du have din dagligdag i Forsynings og Vedligeholdelses enheden, som er en dynamisk og fasttømret enhed ved Logistikafdelingen.

Som forsyner varetager du sammen med resten af teamet alle afdelingens opgaver, der relaterer sig til DeMars Myndighedsbeholdning, rekvisitioner af varer, varemodtagelse og forsendelse, indkøb med indkøbsordre, ad hoc opgaver samt den generelle efterlevelse af bestemmelserne om Forsyningsforvaltning i Beredskabsstyrelsen.

Du vil sammen med koordinatorer for enheden tilpasse dine daglige opgaver så dine kompetencer bliver udfoldet optimalt, til gavn for hele enhedens samlede opgaveløsning.

Stillingen, som overkonstabel i Forsynings og Vedligeholdelses enheden, indeholder samtidig det overordnede ansvar for BRSNJ SINE radio kommunikationsudstyr. Du vil være ansvarlig for driften og vedligeholdelsen af SINE radioer, og du vil forventelig skulle indgå i tværfaglige fora på kommunikationsområdet.
Om dig
Du er konstabel eller overkonstabel i Beredskabsstyrelsen.

Du kan arbejde selvstændigt med stillede opgaver, og du har en høj ansvarsfølelse over for opgaveløsningen. Du sætter en ære i, at dine arbejdsopgaver bliver løst korrekt og til tiden.

Du trives i et dynamisk miljø og du skal være glad for struktur og have et godt overblik og sans for orden. Du skal have kørekort til KAT B og gerne KAT C, og det er ønskeligt, hvis du også har truckcertifikat.

Det vil være en fordel, men ikke et krav for at søge stillingen, at du har kendskab til SAP DeMars samt til SINE radioer. Hvis ikke du på forhånd har kompetencen, skal du være indstillet på, at gennemfører kurset DeMars 904 – Myndighedsbeholdning hurtigst muligt efter din ansættelse.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Thisted.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

KONTAKT OG ANSØGNING:
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte Logistikchef Nicklas Tejlgaard Grønbech-Dam på telefon 23 64 92 02.
 
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Sihm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail fps-mes@mil.dk eller telefon 72 81 96 96.

Ansøgningsfristen er den 29. september 2024. Samtaler forventes gennemført i uge 40 og 41. Ansættelse pr. 1. januar 2025, eller hurtigst muligt derefter.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM BEREDSKABSSTYRELSEN
Beredskabsstyrelsen er en central del af Danmarks katastrofeberedskab. Vi udvikler samfundets evne til at forebygge og modstå ulykker, kriser og katastrofer.
Vi assisterer øvrige myndigheder, når der er behov for ekstra mandskab og/eller specialmateriel. Vi rykker også ud til akut opståede katastrofesituationer internationalt.
Gennem information, rådgivning, uddannelse og øvelser udvikler vi samfundets beredskab og krisestyringsevner i samarbejde med myndigheder, virksomheder og borgere.
Beredskabsstyrelsen har omkring 500 ansatte ved seks operative centre fordelt i hele landet, Beredskabsstyrelsen Center for Uddannelse og hovedsædet i Birkerød.
Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Thisted, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Beredskabsstyrelsen (BRS)

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

29.09.2024

Indrykningsdato

13.09.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent