Vil du være med til at styrke EU-samarbejdet om civilbeskyttelse og krisestyring, når Danmark overtager EU-formandskabet i 2. halvår 2025?
Hvis det lyder som en opgave du vil være med til, så skal du søge stillingen hos os.
Til sekretariatet søger vi nu en dygtig sagsbehandler (fuldmægtig/specialkonsulent), der sammen med resten af teamet og i samarbejde med kollegaer i Forsvarsministeriet og på EU-repræsentationen vil være med til at gøre Beredskabsstyrelsens bidrag til det danske EU-formandskab en succes.
Til daglig har sekretariatet også tæt kontakt til andre dele af Beredskabsstyrelsen om andre EU-sagsområder, bl.a. det internationale operative EU-samarbejde. Du vil således få en bred kontaktflade med kolleger på tværs af Styrelsen. Sekretariatet refererer direkte til vicedirektøren for styrelsens myndighedsområde.
EU-formandskabssekretariatet er midlertidigt oprettet frem til den 31. december 2025, hvor EU-formandskabet roterer videre til Cypern. Stillingen er dog en fast stilling i Beredskabsstyrelsen, hvilket betyder, at du pr. 1. januar 2026 overgår til en anden enhed/kontor, hvor du vil kunne omsætte og bygge videre på dine erfaringer og interesser.
Herudover lægger vi vægt på at du har:
• Erfaring fra tidligere ansættelse i en styrelse eller departement, evt. med ledelsesbetjening
• Stærke mundtlige og skriftlige sprogfærdigheder på både dansk og engelsk
• Kan arbejde selvstændigt og struktureret, er proaktiv og har øje for detaljen
• Godt humør og er en teamplayer
Som ansat i Beredskabsstyrelsen er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen kan du kontakte vicedirektør Asif Parbst Amin på telefon +45 51 71 19 91 eller sekretariatschef Christina Djurhuus på telefon +45 51 41 44 35.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Sandra Bengtson Heede, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19172.
Ansøgningsfristen er onsdag den 19. juli 2024, hvorefter der snarest muligt – som udgangspunkt i uge 32 - afholdes ansættelsessamtaler. Interesserede kandidater bedes fremsende en kort motiveret ansøgning (max. 1 side) samt et CV.
Stillingen er til besættelse pr. 1. september 2024 eller snarest derefter.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.