Fortsæt til indhold
Forsvarsministeriet

Jurist med EU-retlig profil søges til Forsvarsministeriets departement


Jurist med EU-retlig profil søges til Forsvarsministeriets departement

I Forsvarsministeriets departement står vi over for en række spændende opgaver de kommende år, bl.a. i forbindelse med det danske EU-formandskab (2. halvår 2025). I den forbindelse søger vi en jurist med særlig EU-retlig erfaring eller interesse. Vil du gerne arbejde med EU-jura på det det sikkerheds- og forsvarspolitiske område og tæt på de nationale og europæiske politiske beslutningsprocesser? Så send os en ansøgning.
Om os
Team International Jura i Forsvarsministeriets departement har ansvaret for at yde EU- og folkeretlig rådgivning på Forsvarsministeriets område. Vi rådgiver bl.a. i forbindelse med støtte og donationer til Ukraine, internationale militære operationer og missioner samt dansk deltagelse i EU's samarbejde om forsvar og sikkerhed efter afskaffelsen af forsvarsforbeholdet.

I Team International Jura er vi syv jurister, og vi er et af seks teams i Forsvarsministeriets Juridiske Center. Centeret har i alt ca. 45 medarbejdere.

Vi prioriterer et professionelt fagligt miljø, hvor kvaliteten af arbejdet er i højsædet, og hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø og en uformel og humoristisk omgangstone. Vi kan have travlt i perioder, men vi er gode til at støtte hinanden, og det er vigtigt for os, at der også er plads til familieliv og interesser uden for arbejdet.
Om stillingen
Vi tilbyder et spændende, udfordrende og meningsfuldt job, hvor du kommer tæt på de politiske beslutningsprocesser og har gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Dine opgaver vil – afhængigt af dine forudsætninger – bl.a. være at:

• Rådgive om EU-retlige emner og processer på det forsvars- og sikkerhedspolitiske område, herunder i forbindelse med forhandling af retsakter.
• Bistå med EU-retlig rådgivning og bistand på Forsvarsministeriets område i forbindelse med varetagelsen af den danske EU-formandskab.
• Samarbejde og koordinere med andre dele af Forsvarsministeriets koncern samt med andre myndigheder.
• Rådgive i forbindelse med besvarelse af spørgsmål fra Folketinget m.v.
• Varetage ministerbetjening.

Der må påregnes at kunne være rejseaktivitet forbundet med stillingen.
Om dig
Vi forestiller os, at du er cand.jur. med et højt fagligt niveau. Uanset om du er nyuddannet eller erfaren, så motiveres du af at finde løsninger på komplekse juridiske problemstillinger, og du trives med at være tæt på den politiske beslutningsproces.

For at lykkes i stillingen er det vigtigt, at du:

• Besidder en professionel analytisk sans og et godt juridisk jugement.
• Har erfaring med eller interesse for politiske beslutningsprocesser i EU-sager.
• Arbejder detaljeorienteret, systematisk og grundigt, samtidig med at du er løsningsorienteret og sikrer fremdrift i dine sager.
• Forstår at formidle komplekse juridiske problemstillinger i et letforståeligt sprog.
• Er imødekommende og bidrager til et positivt og godt arbejdsmiljø.
• Kan skabe gode relationer på tværs af organisationer og faggrupper.

EU-erfaring fra tidligere ansættelse i et ministerium, EU-systemet eller en international organisation vil være en fordel, men er ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat og aflønnet efter den til enhver tid gældende akademikeroverenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten. Du vil afhængigt af din erfaring blive indplaceret som fuldmægtig, specialkonsulent eller chefkonsulent.

Derudover vil der afhængigt af kvalifikationer være mulighed for at forhandle tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Anja Baldorf på telefon 32 66 59 51.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Dit daglige tjenestested er Holmens Kanal 9, 1060 København K.

VI SER FREM TIL AT HØRE FRA DIG!

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Christian Karstensen på telefon 61 87 14 53.

Ansøgningsfristen er den 11. september 2024.

Vi vil bede dig om at sende CV, motiveret ansøgning samt relevante eksamensudskrifter via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation mener vi, at mangfoldighed forbedrer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

København, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Forsvarsministeriet

Funktionsniveau

C300

Ansøgningsfrist

11.09.2024

Indrykningsdato

14.08.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent