Sagsbehandler/IT-sikkerhedsofficer til J6 ved Specialoperationskommandoen
I Specialoperationskommandoen arbejder vi tæt sammen på tværs af fagområder, og vi har et konstruktivt og godt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Som en niveau II myndighed lægger vi vægt på god forvaltningsskik og at levere faglig kvalitet til tiden.
Specialoperationskommandoen opstiller specialoperationsstyrkebidrag til operative styrkeindsættelser og beredskaber både nationalt og internationalt.
Specialoperationskommandoens J6 er en ud af tre sektioner i Operationsstøtteafdelingen. J6 består af fire medarbejdere; En sektionschef (M331), en souschef (M331), en sagsbehandler/IT-sikkerhedsofficer (M321) og en sagsbehandler (M231). Sektionens hverdag er præget af dedikerede og dygtige kollegaer, teamwork, høje kvalitetskrav og et stort netværk. Sektionens sagsbehandlere har/opbygger en stor kontaktflade både nationalt og internationalt
J6 arbejder overordnet med radiokommunikation og klassificerede netværk.
I J6 lægges der særlig vægt på at udtænke løsninger, der tilgodeser SOF-området. Det kræver høj selvstændighed, fleksibel tilgang til opgaver og et innovativt mindset, der ”kender doktrinen”, men som også kan udtænke anderledes og uventede løsninger på høj- og lavteknologiske problemstillinger. Sektionen består af dedikerede og dygtige medarbejdere, hvor vi i fællesskab sætter en ære i, at levere løsninger af høj kvalitet. Sektionens medarbejdere har en stor kontaktflade både nationalt og internationalt, som vi værner om.
- Løbende sparring med øvrige myndigheder og specialistenheder i Forsvaret samt udenlandske samarbejdspartnere.
- Budget- og uddannelsesplanlægning for CIS relevante aktiviteter med deltagelse fra de to specialkorps.
- Deltagelse i CIS relevante videns- og øvelsesaktiviteter i ind- og udland.
I stillingen er ligeledes den formelle rolle som Specialoperationskommandoens informationssikkerhedsofficer, hvor IT-sikkerhedsopgaver løses i koordination med Souschefen for J6.
- Gennemførsel af Cyber Awareness træning for organisationen.
- Udarbejdelse af IT rapporteringer samt midlertidige og permanente informationssikkerhedsinstrukser.
- Deltagelse i vidensdelingsfora på området.
I J6 vægtes work-life balance højt, men grundet Specialoperationsstyrkernes generelle høje beredskab vil jobbet i perioder betyde lange dage og rejseaktiviteter i både ind- og udland.
Som person er du ansvarsbevidst og løsningsorienteret. Du fremmer et godt samarbejde og har et højt fagligt niveau, som du anvender proaktivt i opgaveløsningen. Du har gode anlæg for kommunikation, herunder skriftlig og mundtlig engelsk. Du er struktureret og holder et højt fagligt niveau i opgaveløsningen og du bidrager til effektive beslutninger.
Stillingen kræver ikke nødvendigvis erfaring med IT-sikkerhed, men det er en fordel, at du har interesse for IT og tidligere har haft berøring med CIS, Informationssikkerhed og/eller netværks-og kommunikationsløsninger. I Specialoperationskommandoen vil du få sat dine kompetencer i spil og få udvidet din viden og horisont på nogle af NATOs mest eftertragtede internationale kurser inden for Cyber, CIS og Informationssikkerhed, blandt andet på NATO Communications and Information Academy i Portugal.
I Specialoperationskommandoen er tempoet til tider højt og opgaverne meget forskelligartede. Vi hjælper hinanden med at nå i mål. Det er derfor afgørende, at du har initiativ og helhedsforståelse i forhold til opgaveløsningen. Til gengæld er Specialoperationskommandoen fleksibel ift. tid og sted for opgavens løsningen.
Stillingen sætter dig over tid i stand til at agere kompetent på fremtidens digitaliserede kampplads, og giver værdifulde og eftertragtede kompetencer til gavn for både dig selv og Forsvaret.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelse under hele ansættelsesforholdet. Til denne stilling minimum til NATO SECRET/HEMMELIGT.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Afhængig af kvalifikationer, vil der være mulighed for forhandling af et personligt kvalifikationstillæg.
Fast tjenestested er Aalborg.
KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef for J6, Mikkel, på telefon 72 85 71 91
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.
Ansøgningsfristen er den 2. februar 2025, og vi holder løbende samtaler.
Stillingen er til besættelse den 1. april 2025.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Læse mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk