Fortsæt til indhold
Få et job som passer til dig i enten flyvevåbnet, hæren eller søværnet

Underviser og sagsbehandler til Grunduddannelsessektionen ved Forsvarets Sanitetskommando, Center for Sundheds- og Sanitetsuddannelse


Underviser og sagsbehandler til Grunduddannelsessektionen ved Forsvarets Sanitetskommando, Center for Sundheds- og Sanitetsuddannelse

Er du vores en nye skarpe befalingsmand til et spændende og udfordrende job ved Center for Sundheds- og Sanitetsuddannelse? Så har du nu muligheden for at tilgå stillingen som kursusleder, sagsbehandler og underviser på centerets militære og sanitetsfaglige kurser.
Du får en unik og særegen tjeneste med et fagligt indhold og en opgaveportefølje, der ikke tilbydes mange andre steder.
Om os
Center for Sundheds- og Sanitetsuddannelse (CSS) er Forsvarets Sanitetskommandos kompetencecenter inden for uddannelse af sundheds- og sanitetsfagligt personel.
Vi gennemfører uddannelse af bl.a. militærlæger og militærsygeplejersker, MEDIC, arktisk sanitet for Sirius, sanitetskurser for det nordiske specialstyrkesamarbejde, kurser for SAR-personel, førstehjælps- og TSE (TCCC)-instruktøruddannelser og meget andet.
Kursisterne er soldater fra alle værn og tjenestegrene, som efterfølgende f.eks. skal fungere som instruktører ved deres enheder, eller indgå i specifikke fagfunktioner, men også nyansatte sundhedsfaglige personer, der skal udfylde sundheds- og sanitetsfaglige funktioner i den operative struktur.

Vi tilsikrer til stadighed, at uddannelserne er opdaterede i forhold til de nyeste sundheds- og sanitetsfaglige anbefalinger og retningslinjer samt erfaringer - i tæt samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere – således at uddannelserne understøtter den operative opgaveløsning ved Forsvarets enheder.

Vi har endvidere ansvaret for at uddannelserne lever op til Forsvarets krav til uddannelsesdokumentation og pædagogiske retningslinjer samt kravet om digitalisering osv.
Centeret er normeret med 19 medarbejdere, som er en blanding af militært og sundhedsfagligt personale. Vi har forskellige militære, sundheds- og sanitetsfaglige erfaringer og uddannelser, og tæller blandt andet en overlæge, sygeplejersker, samt officerer og befalingsmænd med baggrund som f.eks. fysioterapeuter samt andre danske og udenlandske sanitets- og sundhedsfaglige uddannelser.

Forsvaret vægter kompetenceudvikling højt, hvilket der også vil være gode muligheder for hos CSS.
Om stillingen
Du får en spændende nyoprettet stilling i et dynamisk miljø, med en uformel omgangstone, stort engagement, høj faglighed og meget motiverede kolleger.
Du får et betydelige ansvar, med stor handlefrihed, høj grad af indflydelse på såvel kollegaer, kursister, elever som organisation, samt berøring med samarbejdspartnere både i og uden for Forsvaret.

Din sektion består ud over dig af en kaptajn som sektionsleder, en seniorsergent samt to oversergenter. Sektionen støttes under gennemførelse af uddannelserne yderligere af sundhedsfagligt personel af reserven samt internt fra andre sektioner ved CSS.

Du vil blive ansvarlige for uddannelsesplanlægning, styring af aktiviteter med dertil hørende opgaver inden for ledelse samt tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen af militærlæger og sygeplejesker.
Der er stor frihed til at balancere arbejdsliv og privatliv. Du må dog forvente perioder med høj intensitet og lange arbejdsdage, når vi underviser eller planlægger uddannelsesforløb.
Om dig
Stillingen ønskes besat af en seniorsergent eller oversergent klar til udnævnelse og gerne med erfaring inden for uddannelses- og kursusledervirke, -planlægning samt sagsbehandling.

Som person er du fagligt dygtig. Du er vant til at undervise, og sagsbehandle. Du kan håndtere, at der ofte er mange parallelle opgaver, som kræver din opmærksomhed.
Du kan bevare overblikket i en travl og kompleks hverdag.

Det vil også være en fordel, men ikke et krav, at du har arbejdet med uddannelsesbeskrivelser og læringsplaner. Endvidere at du har gode formidlingsevner og din undervisning er nutidig.

Du kan arbejde selvstændigt, men er også en holdspiller, der kan samarbejde med mennesker med forskellig faglig baggrund fra det civile og/eller fra militæret, hvormed du bidrager aktivt til centerets samlede opgaveløsning.

Vigtigst af alt er dog, at du har uddannelse af mennesker som en stor personlig drivkraft, og at du motiveres af at gøre tjeneste i et værnsfælles sanitets- og sundhedsfagligt uddannelsesmiljø.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Åbyhøj ved Århus.
 
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
 
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for center for Sundheds- og Sanitetsuddannelse Major Klaus G. Sørensen ved Center for Sundheds- og Sanitetsuddannelse på telefon 25 23 90 06 eller sektionsleder Jesper Madsen på 22 92 07 03.
 
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.
 
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist er 6. januar 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Stillingen ønskes besat 1. marts 2025 eller efter aftale.
 
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Sanitetskommando
I Forsvarets Sanitetskommando sikrer vi soldatens helbred. Vi er fagligt ansvarlige for - og varetager sundhedstjenesten i Forsvaret. Vi udvikler og rådgiver om militærmedicinske forhold, om militær fysisk træning og står for driften af infirmerierne og uddannelsescentrene Center for Militær Fysisk Træning og Center for Sanitets- og Sundhedsuddannelse. Desuden er vi ansvarlige for rekruttering og uddannelse af Forsvarets sundhedsfaglige personel, som tager hånd om danske soldater i nationale og internationale operationer.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Aarhus, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

06.01.2025

Indrykningsdato

19.12.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent