Udstationering; NATO, stabsofficerer til Joint Force Command Norfolk, Virginia, USA
Hovedkvarteret vil i perioden 2024-2027 skulle tilpasse sig nye operative opgaver, og vil undergå store strukturelle forandringer fra den nuværende interim organisation på 250 normer til en Joint Force Command med 552 normer.
De to opslåede stillingerne er nyoprettede danske stillinger. Stillingerne er en del af den gradvise opbygning af JFCNF, og tilgangen i 2025 vil bringe JFCNF stab op på foreløbig ca. 350 normer.
Du vil blive en del af en organisation med et stærkt operativt fokus, som skal planlægge, forberede og udføre Multi-Domain Operations i et ansvarsområde, der dækker fra Florida til Finmarken.
Vi er i øjeblikket 13 danske stabsmedlemmer bredt placeret i staben, og forventer tilgang af yderligere 10 nye danske stabsmedlemmer i forbindelse med hovedkvarterets opbygning frem mod 2027.
Stilling 1: Som Staff Officer, Civil Preparedness bliver du en del af Civil-Military Cooperation (CMC) Branch under J5/9 Division. CMC Branch er ansvarlig for at planlægge, rådgive og give direktiv for alle CIMIC relaterede forhold inden for JFCNF område. Dine opgaver bliver at bidrage til udviklingen af CIMIC relaterede doktriner, policy og direktiver, og du kommer til at indgå i planlægningen og gennemførelsen af CIMIC-området i forbindelse med JFCNF operationer samt øvelses- og træningsaktiviteter.
Stilling 2: Som Staff Officer Cyber Analyst bliver du en del af Joint Intelligence Processing and Assessment (JIPA) Branch under J2 Division. JIPA Branch er ansvarlig for at bidrage til det overordnede situationsbillede gennem analyser og vurderinger. Din opgave bliver at analysere informationer og efterretninger samt fremlægge vurderinger om modstanderens teknologier, kommunikations og indhentningssystemer samt bidrage til det samlede situationsbillede til støtte for JFCNF beslutningsproces.
For stilling 1 vil du blive udstationeret med tillagt grad (OL+/KK+). Det vil derfor være et krav, at du har ledelsesmæssige erfaringer fra lignende stillinger.
For stilling 2 er det ønskeligt, at du har godt kendskab til Rusland og bred erfaring med efterretningsprocesser, idet det forventes, at du vil blive anvendt bredt i J2 under opbygningen af divisionen.
For begge stillinger er det vigtigt, at du kan skabe gode relationer. Du skal kunne opbygge netværk på tværs af grader og nationaliteter samt samarbejde med forskellige faglige niveauer og kulturelle baggrunde. Du skal have ”pionerånd” og være fleksibel indstillet overfor skiftende opgaver.
Det er vigtigt, at du kan tilegne dig ny viden og nye færdigheder hurtigt. Ligeledes skal du være indstillet på en del rejseaktivitet og fravær fra hjemmet.
Vi forventer, at du har erfaring med operativ planlægning og gennemførelse fra relevante stillinger på et lignende niveau. Det er en fordel, hvis du har kendskab til NATO procedurer og doktrin inden for joint operationer. Det er endvidere ønskeligt, at du har erfaringer fra internationale operationer og/eller planlægning af større øvelser i et internationalt miljø.
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Du bliver udstationeret under den gældende udetillægsordning, hvilket vil sige, at du bl.a. får betalt dine flytte- og boligudgifter ligesom du modtager et skattefrit udetillæg. Du finder mere information i FPSBST 566-2, som omhandler forhold under udstationering, herunder bl.a. ægtefællepension og hjemflytningstillæg. Derudover er det muligt at forhandle individuelle tillæg.
Se mere om vilkårene for udstationering på HR-portalen på FIIN.
Der vil desuden være mulighed for en pendlerordning jf. FPSBST 566-2, tillæg E.
Forud for tiltrædelse skal du opfylde flg. forudsætninger:
- Bestået forsvarets fysiske basiskrav,
- Være helbredsgodkendt til status operativ (helbred og tænder),
- Bestået sprogtest i engelsk til SLP 3-3-3-3 ved Forsvarsakademiet.
- Sikkerhedsgodkendt til NATO SECRET.
De enkelte Q’er vil blive fornyet løbende under udstationeringen
Bemærk at stillingen er til besættelse den 1. august 2025 og som udgangspunkt besættes for en treårig periode - dog kan perioden variere under hensyn til Forsvarets behov.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
Dit daglige tjenestested er Virginia, USA.
Udsendelsesperioden vil være minimum tre år, og stillingerne er til besættelse fra 1. august 2025. I udstationeringsperioden skal du være indstillet på at kunne indgå i aktiviteter, så som tjenesterejser og operative indsættelser, uden for og inden for NATOs grænser.
Såfremt du er udpeget til INTOS skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte J2 BH IST Garry Tsang via email (garry.tsang@nato.int) med henblik på evt. møde via VTC eller telefon. Bemærk seks timers tidsforskel mellem Danmark og Virginia, USA.
Hvis du har spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse Ole Johnny Frederiksen på tlf. 32 66 51 50.
Ansøgningsfristen er den 8. januar 2025.
Samtaler forventes afholdt den ultimo januar.
Du kan søge stillingen via nedenstående link.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
Forsvarsministeriets ministerområde er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.