Fortsæt til indhold
Få et job som passer til dig i enten flyvevåbnet, hæren eller søværnet

Driftschef (CSG) til Etablissement Ballerup – Skab rammerne for succes!


Driftschef (CSG) til Etablissement Ballerup – Skab rammerne for succes!

Er du klar til at lede driften af et af Forsvarets vigtigste etablissementer? Motiveres du af ledelse, drift og samarbejde?

Hos os får du en central rolle i at sikre, at faciliteterne fungerer optimalt for vores brugere og bidrager til deres daglige succes.
Om os
På Etablissement Ballerup er vi et professionelt team med forskellige baggrunde inden for administration, rengøring, bygningsdrift og tekniske installationer.

Vi er brugernes første kontaktpunkt og arbejder tæt sammen for at finde løsninger, der gør deres hverdag lettere og mere effektiv.

Som en del af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse indgår vi i et landsdækkende netværk af 28 etablissementspartnerelementer.

Vores hovedkontor er i Hjørring, og vi lægger stor vægt på samarbejde, faglighed og udvikling – både i opgaverne og hos vores medarbejdere.
Om stillingen
Som Driftschef – også kendt som Kasernemester – bliver du ansvarlig for:

• Daglig ledelse af etablissementets drift og medarbejdere.
• Planlægning og prioritering af facility management-ydelser.
• Koordinering med interne teams og eksterne leverandører.
• Udarbejdelse af lokale driftsplaner, budgetstyring og økonomiopfølgning.
• Sikring af høj kvalitet i både processer og leverancer.

Din vigtigste opgave er at skabe optimale rammer for vores brugere, så de kan fokusere på deres arbejde. Du vil være en nøglespiller i samarbejdet med Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Hvad tilbyder vi?
• En central rolle i en vigtig organisation, hvor du gør en reel forskel.
• En arbejdsplads med fokus på samarbejde, trivsel og faglig udvikling.
• En hverdag med alsidige opgaver og mulighed for stor indflydelse på opgaveløsningen.
Om dig
Vi søger en engageret og løsningsorienteret leder, der:

• Har erfaring inden for facility management, drift eller en lignende ledelsesfunktion.
• Kan opbygge og fastholde gode relationer i et engageret miljø.
• Besidder gode kommunikationsevner, både mundtligt og skriftligt på dansk.
• Arbejder struktureret og kan træffe beslutninger i en omskiftelig hverdag.
• Har forståelse for processer og procedurer samt erfaring med it-værktøjer som Microsoft Office.
• Har gyldigt kørekort til kategori B.

En uddannelse inden for ledelse eller tilsvarende erfaring er ønskelig. Erfaring fra Forsvarets tjenestesteder eller kendskab til SAP DeMars vil være en fordel, men ikke et krav.
Ansættelsesvilkår
Bemærk at stillingen også slåes op som civil. Stillingens indhold, løn og funktionsniveau justeres efter den valgte kandidat. Du bliver ansat og aflønnet efter gældende overenskomst.

Denne stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en seniorsergent med et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorerer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Ballerup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Områdechef Hans Henrik Petersen på telefon 51 68 65 47.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 5. januar 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse 1. marts 2025 eller efter aftale.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS EJENDOMSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.
Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.
Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.
Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.
• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.
• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.
• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M232 Chefsergent

Ansøgningsfrist

05.01.2025

Indrykningsdato

17.12.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent