Fortsæt til indhold
Få et job som passer til dig i enten flyvevåbnet, hæren eller søværnet

Forsyningshjælper til Stations- og Patruljetjenesten Grønland, Arktisk Kommando i Aalborg


Forsyningshjælper til Stations- og Patruljetjenesten Grønland, Arktisk Kommando i Aalborg

Har du lyst til et anderledes og spændende stilling med muligheder for at opleve arktisk natur?

Har du erfaring indenfor operativ logistik, brænder for at levere god service, og har du lyst til at gøre en forskel for Forsvarets stationer i Grønland?

Så skal du søge den her.
Om os
Stations- og Patruljetjenesten Grønland (SPG) er en enhed under operationsstøtteafdelingen ved Arktisk Kommando (AKO).

SPG har sin faste kadre placeret i Aalborg, og det er her, du vil få din daglige placering.

SPG kerneopgave er drift- og vedligehold af stationerne i Grønland samt operationsstøtte til Slædepatruljen Sirius.
Vi yder sagsbehandling for alt vedrørende stationerne i Nordøst- og Vestgrønland: Station Nord, Station Daneborg, Station Mestersvig, Station Grønnedal og Station Kangerlussuaq.

SPG i Aalborg er en lille enhed på 10 mand, som indeholder chef, leder administration, 4 sagsbehandlere og 4 logistikere. En af vores logistikere har søgt nye vande, derfor vil du indgå som vores 10. mand i teamet.

I SPG vægter vi tillid, ærlighed og masser af humor i dagligdagen som nogle af vores vigtige hjørnesten i arbejdet med at betjene personellet ved AKO og ved stationerne i Grønland. I situationer, hvor arbejdsbelastningen er høj, står vi sammen skulder ved skulder og hjælper hinanden på tværs af hele enheden.
Om stillingen
Logistik til Nordøstgrønland, er en spændende, varieret og i særdeleshed udfordrende opgave. Til dette har AKO en lille specialiseret forsyningssektion i SPG.

I forsyningssektionen er vi medspillere i alt logistik til og fra Grønland. Det er derfor nødvendigt at kunne være fleksibel, da opgaverne tit er mange og af stor forskellighed.

Sektionen består af leder forsyning (seniorsergent), næstkommanderende forsyning (oversergent) og 2 hjælpere (en korporal og en konstabel).

Som forsyningshjælper i SPG forventes der en stor grad af selvstændighed og videbegærlighed. Du vil dog have høj samarbejde på højere og lavere niveau, da din kommende sektion arbejder ud fra samme opgave.

SPG er en enhed, hvor den operative del vejer tungt og der arbejdes målrettet på, at skabe de bedste forudsætninger på alle vinkler for at løse opgaverne.

Som forsyningshjælper er du en stor medspiller i driften af vores lager- og myndighedsbeholdninger, dermed må der tilregnes rejseaktiviteter til stationerne i Grønland.
Om dig
Du er gerne en erfaren overkonstabel og har et naturligt flair for logistik.

Du kan arbejde selvstændigt med en naturlig forudseenhed, for på den måde at bidrage aktivt til en smidig opgaveløsning. Vi lægger ligeledes vægt på gode samarbejdsegenskaber, da vi kommunikerer med mange instanser både i og udenfor organisationen, samt fleksibilitet da ændringer ofte er en del af vores hverdag.

Du er i stand til at have mange bolde i luften ad gangen, uden det påvirker kvaliteten af dine præstationer.

Du har som minimum kørekort kategori C og E, samt truckcertifikat.

Du er i besiddelse af et gyldigt ADR- og IMDG-bevis og har erfaring med administrativ og praktisk håndtering af farligt gods.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår og kan besættes med en tjenestemand.
 
Løn og ansættelsesvilkår for konstabler i Flyvevåbnet, Søværnet og Beredskabsstyrelsen er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
 
For ansøgere i Hæren er løn og ansættelsesvilkår reguleret ved overenskomst mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Aalborg.
 
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
 
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Chef for SPG, major Kent Peter Rønshøj på telefon 20 75 94 01.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.
 
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er 5. januar 2025 og samtaler forventes afholdt løbende og i ugerne efter udløb. Stillingen er til besættelse
hurtigst muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM ARKTISK KOMMANDO
Arktisk Kommando er en operativ kommando med ansvar for alle Forsvarets indsættelser i Nordatlanten og Arktis. Kommandoens ansvarsområde omfatter både Grønland og Færøerne samt omkringliggende havområder.
Arktisk Kommandos mission er at beskytte Kongeriget i Arktis. Det indebærer evnen til at kunne håndtere kriser og ultimativt at gennemføre militært forsvar af Grønland og Færøerne – i samarbejde med andre nationale og internationale hovedkvarterer. I Arktisk Kommando har vi indsat enheder fra Søværnet og Flyvevåbnet i operativ kontrol 24/7, hvilket kræver engagement og en Combined/Joint tilgang til opgaverne. Vi gennemfører overvågning samt suverænitetshævdelse – året rundt. Vi løser samtidig en lang række vigtige operative opgaver fx eftersøgnings- og redningstjeneste, miljøovervågning, fiskeriinspektion og støtte til det civile samfund. Det kræver forudseenhed og tæt samarbejde med de statslige og militære myndigheder i nabolandene til Grønland og Færøerne. Ved behov kan Kommandoen forstærkes af enheder fra alle værn samt Hjemmeværnet, Specialoperationskommandoen og Beredskabsstyrelsen.
Arktisk Kommando har hovedkvarter i Nuuk, hvor der for tiden arbejder omtrent 60 medarbejdere. Derudover har kommandoen personel flere steder på øst- og vestkysten af Grønland, på Færøerne samt i Danmark.
Arktisk Kommando i Nuuk huser pt. det amerikanske konsulat i Grønland samt personel fra Danmarks Meteorologiske Institut
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Aalborg, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

05.01.2025

Indrykningsdato

13.12.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent