Elementleder til udvikling og drift af nyoprettet kontor i Hvidovre
Cyberdivisionen (CD), under Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), er ansvarlig for at levere denne service i fred, krise og krig.
Cyberdivisionen er en af landets største it-virksomheder, som udbyder it-services til ca. 20.000 brugere nationalt og internationalt, og løser en række spændende drifts- og udviklingsopgaver, som skaber fundamentet for kommunikation og it for Forsvarets ansatte.
Med henblik på at imødekomme Forsvarets stadigvæk stigende it-krav, har Cyberdivisionen etableret et VSM-element, under It-Operationscenter Øst.
Elementet til formål at sikre en hurtig og effektiv håndtering af major incidents, inden de påvirker forsvarets evne til at kæmpe. Dette opnås bl.a. ved etablering af kontinuitet og ensartethed imellem VSM-vagterne.
Operationssektionen består pt. af 13 medarbejdere og én sektionschef. Sektionen er en del af Operationsafdelingen, som bl.a. har ansvar for level 2 it-support, klassificeret udstyr, ITSM og Cyberdivisionens støtte til F35-programmet.
Åbenhed, ærlighed og loyalitet er kodeordene for et godt samarbejde hos os. Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø i moderne rammer, fleksibel arbejdstid og betalt frokostpause. På vores unikke arbejdsplads har du med andre ord tid til et liv ved siden af, uden du skal give afkald på kompetenceudvikling og spændende udfordringer!
Dine konkrete arbejdsopgaver vil være:
• Daglig ledelse af elementets medarbejdere.
• Implementering af en vagtinstruks, SOP og SOI til standardisering af vagtrusten.
• Udvikling af vagtkonceptet, gennem dialog med mange dele af divisionen.
• Udvikling og implementering af beredskabstiltag til sikring af en kontinuerlig og effektiv it-vagt.
• Udvikling og implementere ensartet, rettidig og præcis kommunikation, både i og uden for Cyberdivisionen.
Det er hensigten, at al it-driftovervågning, incident management og tværgående driftkoordination i Cyberdivisionen, skal konsolideres i operationscenteret, med henblik på at etablere ét samlet situations-/driftsbillede til effektiv og proaktiv prioritering af divisionens ressourcer. Som elementleder for VSM-elementet vil du få stort indflydelse på etablering af vores operationscenter.
Det er vigtigt for os, at dit privatliv også fungerer. Vi har derfor en fleksibel tilgang til den daglige arbejdstid. I praksis betyder det, at vi arbejder 37 timer om ugen, som udgangspunkt inden for tidsrummet kl. 0700-1700.
I Cyberdivisionen, og ikke mindst i Forsvaret er det dine evner, dit engagement og dine ambitioner, der hjælper os med at forbedre hverdagen for vores udsendte soldater i hele verden. Til gengæld tilbyder vi dig muligheden for at indgå i et team af usædvanligt dygtige og engagerede IT-specialister, og der er mange muligheder for personlig og faglig udvikling.
Vi forventer du besidder flere af nedenstående færdigheder:
• Ledelseserfaring.
• Erfaring med it-driftkoordination.
• Forståelse for Cyberdivisionens betydning for forsvarets operative virke.
• Erfaring med Remedy.
• Kendskab til ITIL.
For at opnå succes hos os, skal du være kvalitetsbevidst, have både mod og vilje til selv at finde vejen til målet, have et ønske om at udvikle dig og dit fagområde, være åben og ærlig og hele tiden have kunden, Forsvaret, i centrum.
Du skal have god forståelse for medarbejdernes behov, og således kunne skabe de bedst mulige vilkår for dem og deres opgaveløsning.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Hvidovre.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Christian D. Sabroe på telefon 29 24 33 79.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 5. januar 2025. Ansættelsessamtaler afholdes løbende. Stillingen er til besættelse pr. 1. februar 2025 eller snarest herefter.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.