Oversergent/Næstkommanderende i 2HBUKMP
Er du målrettet og et forbillede for værnepligtige og sergenter?
Vægter du det gode arbejdsmiljø og søger du en fleksibel hverdag?
Så er det dig vi gerne vil have som en del af teamet!
Vi lægger stor vægt på, at alle BM i KMP lever op til sit ansvar som fører, leder og uddanner, samt prioriterer de styrkede arbejdsfællesskaber i hverdagen. Kompagniet er kendetegnet ved en professionel og initiativrig tilgang til arbejdet som soldat, hvor ærlighed, autenticitet, ansvar og faglig stolthed er ledende for vores hverdag.
Vi tilbyder arbejdsglæde og positivitet, social samvær, samt en motiverende og udviklende tjeneste, som bliver designet til den enkelte BM.
Som NK forventes du, i samarbejde med KMPBM, at være tovholder på disciplinen i delingen, samt være frontfiguren for god militær holdning. Det forventes endvidere, at du igennem en stor synlighed er det gode militære forbillede for alle i delingen Særligt de nye K4 sergenter.
Som NK vil du ligeledes blive tildelt faglærerroller i KMP. Her er du med til at skabe rammerne og forudsætningerne for, at instruktørerne kan lykkes med deres undervisning. Arbejdsdagen er struktureret og uddannelsespensummet er givet på forhånd, men du vil få så brede rammer som muligt i forhold til, hvordan opgaverne løses i dagligdagen. Dette i rammen af delingens commandteam.
Du skal forvente lange arbejdsdage og op til 14 øvelsesdøgn pr. halvår, samt en skydeperiode på 4 dage. Efter hvert værnepligtshold, for nuværende på 4 måneder, har vi en længere afspadseringsperiode, som plejer at være på omkring 5-6 uger. Stillingen har fast tjenested på Aalborg kaserne.
Du arbejder struktureret og er helheds-/fremtidsorienteret således, at du i samarbejde med delingsføreren og sergenterne skaber et godt arbejds- og udviklingsmiljø for alle.
Det er en fordel hvis du er i besiddelse af kørekort kat. B og C.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for 2. HBUKMP, kaptajn Mads G. Hansen på telefon 40327517, eller alternativt, seniorsergent Lars Syndergaard på telefon 41385752.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-CTN@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 05. januar 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor
vi har værnepligtige. Ud over den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af
regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært
placeret i Aalborg og Vordingborg, men vi rummer også enheder på en række garnisoner over næsten
hele landet.