Efterretningsbefalingsmand til NATO Intelligence, Surveillance & Reconnaissance Force på Sicilien
Stillingen er ved NATO Intelligence, Surveillance and Reconnaissance Force på Sicilien. Her får du mulighed for at blive del af en ung organisation i rivende udvikling, med en dynamisk hverdag og hvor efterspørgslen efter det efterretningsmæssige output er umætteligt.
NATO Intelligence, Surveillance & Reconnaisance Force (NISRF) er en NATO eneste efterretningsindhentningsenhed, hvor selve kapaciteten ejes og finansieres af NATO. NISRF er SACEUR’s strategiske kapacitetet og indgår i NATO’s Indications and Warnings kapacitet, som har til hensigt at levere efterretninger til støtte for den strategiske situationsforståelse, planlægning og beslutningstagning. NISRF består både af en organisk indhentningskapacitet i form af fem RQ-4D Global Hawk, High Altiture Long Endurance (HALE) droner og en omfattende analysekapacitet, som både bearbejder organisk indhentet og data der gives til NISRF fra andre kilder.
Efterretningsarbejdet omfatter primært, men er ikke afgrænset til, bearbejdning af billedmateriale af forskellig karakter, bedre kendt som Imagery Intelligence (IMINT). Den organiske indhentning er afgrænset til Moving Target Indicators (MTI) og Synthetic Aperture Radar (SAR) billeder, men det bredere analysearbejde omfatter en lang række andre datakilder, så som elektro-optisk/infra rød (EO/IR) og full motion video (FMV).
NISRF indgår i NATO’s operative Joint ISR planlægningsprocesser, der ledes af SHAPE og de respektive Joint Force Commands. Disse processer prioriterer, planlægger og udstikker efterretningsindhentningsopgaverne og NATO’s tilgængelige kapaciteter.
NISRF er en værnsfælles enhed og er i grove træk opdelt i en Command Group, en værnsfælles stab, et træningscenter samt to wings, en Operations Wing og en Support Wing.
Stillingen er placeret i NISRF Operations Wing, nærmere bestemt i Intelligence, Surveillance and Reconnaissance Squadron (ISR SQN). ISR SQN er inddelt i en Imagery Branch, Surveillance Branch og Fusion Branch, hvoraf sidstnævnte ikke er begrænset til IMINT, men også inddrager andre datakilder så som Open Source Intelligence.
Som efterretningsanalytiker i ISR SQN, er din primære opgave efterretningsanalyse af både organisk indhentet og ekstern billede data. Stillingen indgår både i den daglige bearbejdning af data og i relation til de organiske indhentningsopgaver, som indebærer ugentligt skifteholdsarbejde, idet en mission typisk tager omkring 30 timer. Som analytiker vil du under indhentningsmissioner indgå i missionsrummet og levere real time/near real time analyse og rapportering, samt rådgive eller selv varetage taktiske ledelse under missionen.
Stillingen forventes indplaceret i Surveillance Branch, der beskæftiger sig med analyse af Moving Target Indicator (MTI) data. Det til trods er der mulighed for, afhængigt af kvalifikationer og baggrund, samt nationale prioriteter, at indplacere stillingen i hhv. Imagery eller Fusion Branch.
Du deltager i de daglige efterretningsbriefinger og bidrager til missionsplanlægning efter behov. Du forventes løbende at dygtiggøre dig og opsøge viden inden for dit ekspertiseområde. Afhængigt af din baggrund og kompetencer, samt udvikling i stillingen, er det muligt at du inddrages i et af de teams der beskæftiger sig med Problem Centric Analysis og er ansvarlig for afgrænsede, strategiske og langsigtede efterretningsopgaver.
Endvidere skal du, afhængigt af baggrund og kompetencer, forvente rejseaktivitet til forskellige NATO arbejdsgrupper og konferencer, hvor du forventes af biddrage med din ekspertise og erfaring. Rejseaktiviteten forventes ikke at overstige 4 uger om året.
Du skal være forberedt på, efter nærmere koordination og på baggrund af din erfaring, at skulle deltage i forberedende kursusaktivitet, forud for udstationeringen.
Du har en baggrund som befalingsmand i Forsvaret. Det er et krav, at du har efterretningsmæssig baggrund og erfaring og har en god forståelse for efterretningsprincipper og processer, herunder gerne NATO doktrin og bestemmelser.
Det er ønskeligt og vægtes højt, at du har baggrund og erfaring indenfor IMINT, herunder grundlæggende forståelse for luftovervågning, luftovervågningsbilleder, samt analyse of disse. Der stilles ikke krav til erfaring med en specifik IMINT underkategori, men det er en fordel hvis du har erfaring med eller viden om EO/IR og/eller FMV. Det er endvidere ønskeligt at du har viden om indhentning med SAR. Der forventes ingen forudgående erfaring med MTI, idet denne specialisering gennemføres som led i NISRF intern uddannelse.
Det er en fordel, men ikke et krav, at du har en god doktrinforståelse, herunder særligt Russisk forsvarsdoktrin, og erfaring med forskellige former for materielkending.
Som person er du helhedsorienteret og formår at tænke opgaveløsningen i et bredere perspektiv. Du har et analytisk mindset og befinder dig godt i rollen som problemknuser.
Du har gode sociale og kommunikative kompetencer, hvilket er vigtigt for at indgå i et multinationalt miljø, hvor kulturelle forskelle har indflydelse på det daglige samarbejde. Du er god til at håndtere pres og frustreres ikke let af modgang eller komplekse processer og arbejdsgange.
Du er proaktiv af natur og er ikke bange for at påtage dig lederroller, både formelt og uformelt.
Det er ønskeligt, at du har forståelse for NATO’s kommandostruktur og organisation.
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.
Med den rette kandidat kan en M221 (oversergent) også kunne besætte stillingen.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Stillingen er værnsfælles og det vil være din baggrund og dine kompetencer, med vægt på efterretning, der vægtes og ikke et specifikt værns tilhørsforhold.
Under udstationeringen vil du oppebære udetillæg efter udetillægsordningen samt få betalt bolig. Via Forsvarets HR-portal på FIIN kan du finde information om forhold under udstationering. Her kan du ligeledes beregne det forventede udetillæg.
Der vil desuden være mulighed for en pendlerordning jf. FPSBST 566-2, tillæg E.
Såfremt du er udpeget til internationale operationer (INTOPS), skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansættelsen er betinget af, at du kan helbredsvurderes ”egnet uden begrænsninger” og
sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT/NATO SECRET og bibeholde ovenstående under hele
udstationeringen.
Du skal desuden kunne bestå en sprogtest i engelsk til SLP 3-3-3-3 ved Forsvarsakademiet.
Stillingen er til besættelse som udgangspunkt for en fireårig periode - dog kan perioden variere under hensyn til Forsvarets behov.
Tiltrædelse: 1 August 2025
KONTAKT
Kontakt Oberstløjtnant Kasper Wildfang Hansen, SNR ved NISRF. Telefon +39 338 331 4689 eller via mail til kasper.hansen@nisrf.nato.int.