Fortsæt til indhold
Job i Flyvevåbnet

Mekaniker til Support Flight Jordudstyrsværksted Karup


Mekaniker til Support Flight Jordudstyrsværksted Karup

Vi har brug for flere kollegaer, der er fiks på fingrene. Ønsker du en faglig tjeneste og kan du reparere og få køretøjer til at køre?
Så er det måske dig vi søger til stillingen ved Support Flight Jordudstyrsværkstedet Karup.

Stillingen er også slået op civilt
Om os
Support Flight, Jordudstyrsværkstedet er en del af Forsvarets vedligeholdelsestjeneste, som er beliggende på Flyvestation Karup.
Vores opgaveportefølje spænder bredt, lige fra vedligeholdelse og reparationer af køretøjer og materiel på Bornholm i øst og til Færøerne i nordvest.

Support Flight, Jordudstyrsværkstedet består værkstedsledere, smede, elektrikere og mekanikere, der forestår vedligeholdelse, reparationer og modifikationer, samt til tider ny-fremstillinger til enhederne på Flyvestation Karup.

Der arbejdes ofte på tværs af faggrupper, således ressourcerne udnyttes optimalt i den samlede opgaveløsning.

Vi lægger vægt på det gode samarbejde og et godt arbejdsmiljø, blandt andet gennem en uformel og åben omgangstone. På værkstedet har vi fokus på et højt fagligt niveau og kvalitet i opgaveløsningen.
Om stillingen
I stillingen som mekaniker bliver du en afgørende aktør og bidragsyder for vedligeholdelsen af den rullende flåde udført ved Support Flight JVK.

Dine arbejdsopgaver vil primært bestå i planlagt vedligeholdelse, eftersyn, diagnosticering, reparationer og modifikationer af pålagte opgaver i samarbejde med andre kollegaer.
Derudover er følgende ligeledes en del af arbejdsopgaverne bestille reservedele, dokumentere og afslutte arbejdsordre.
Om dig
Du er konstabel - Derudover forventer vi, at du har et svendebrev som lastvogns-/entreprenørmaskine-/landbrugsmekaniker.

Du har gode samarbejdsevner og er kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde.
Du har gåpåmod samt engagerer dig i opgaveløsningen og udviser forudseenhed, så du kan bidrage til værkstedets samlede opgaveløsning.

Herudover vægter vi, at du er fleksibel og indstillet på at have en omskiftelig hverdag med mange forskelligartede opgaver.

Du bidrager til et god samarbejde og fællesskab og har forståelse for kollegaers forskelligheder.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
 
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Karup.
 
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
 
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kaptajn Kristian Therkeldsen på telefon 40 32 76 12 eller mail FVT-V-AKO03@MIL.DK, værkstedsleder seniorsergent Lars Gyldenløve på telefon 40 32 06 51 eller på mail FVT-V-AKSJ01@MIL.DK.
 
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent René Lund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 68 eller på mail FPS-RJL@MIL.DK.
 
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist er 6. januar 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter. Tiltrædelsesdato efter aftale.
 
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

06.01.2025

Indrykningsdato

12.12.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent