Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Operationsbefalingsmand til Planlægningssektionen ved stab Trænregiment.


Operationsbefalingsmand til Planlægningssektionen ved stab Trænregiment.

Er du interesseret i at skabe de bedste rammer for Trænregimentets opgaveløsning, og igennem planlægning og opfølgning støtte enheder ved regimentet med at anvende deres ressourcer bedst muligt?

Så har du nu muligheden for at søge stillingen som operationsbefalingsmand i Planlægningssektionen i Operations- og Planlægningsafdelingen ved Trænregimentet.
Om os
Trænregimentets Operations- og Planlægningsafdeling – i daglig tale S35 – er en afdeling i centrum af Trænregimentets (TRR) samlede opgaveløsninger.
Afdelingen er i fred, krise og krig overordnet ansvarlig for at nyttiggøre og koordinere regimentets samlede kapaciteter i forhold til pålagte opgaver og Hærens prioriteringer.

S35 er organiseret med en Planlægnings- og Operationssektion.

S35 har en omfattende opgaveportefølje, der rammer bredt og dybt såvel internt som overfor relevante samarbejdspartnere, herunder:

• Planlægning og koordination af TRR styrkeproduktion, styrkegenerering og styrkeindsættelse.
• Ansvarlig for planlægning og ledelse af stabsarbejder ifm. opstilling af nye logistiske- og militærpolitifaglige styrkebidrag til internationale og nationale operationer samt beredskaber.
• Gennemfører nedbrydning af løbende opgaver, samt bidrager til Hærkommandoens opgaveformulering til TRR med henblik på koordination og ressourcestyring i forhold til regimentets samlede kapacitet.
• Deltager i Hærkommandoens operative planlægningsgrupper herunder bidrager til formulering af militære muligheder og anbefalinger.
• Nedbrydning af Hærkommandoens Årsbefaling og udarbejdelse af TRR Årsbefaling.
• Koordinerende afdeling for større projekter herunder afgivelser til uddannelses- og øvelsesaktiviteter nationalt som internationalt.
• Planlægger, koordinerer og kontrollerer aktivitetsbestemte udgifter inden for Trænregimentets myndighedsområde.

S35 er kendetegnet ved en uformel omgangstone baseret på gensidig respekt for den enkeltes bidrag til den samlede opgaveløsning. Vi er en eksponeret afdeling med en stor kontaktflade, hvor udpræget selvstændighed og samarbejde er i højsædet og prioriteres.
Du vil opleve en høj grad af frihed under ansvar i funktionen, og vi stiller af samme grund høje krav til vores medarbejdere.
Om stillingen
Planlægningssektionen består af i alt tre medarbejdere, en operationsofficer (KN/M321) og to operationsbefalingsmænd (CSG/M232 og SSG/M231).

Sektionens opgaver retter sig primært mod regimentets overordnede planlægning og brug af ressourcer. Herigennem sørger sektionen for at skabe de bedst mulige rammer for regimentets enheder, koordinere støtten til eksterne MYN, og gennemføre løbende opfølgning på aktiviteter og forbrug.
Du vil primært blive ansvarlig for at skabe de rammer som enhederne har behov for, således de kan skabe en sammenhængende og meningsfyldt opgaveløsning.

Dine primære arbejdsområder vil blandt andet omfatte:

• Støtte og rådgivning omkring oprettelse og opfølgning af enhedernes aktivitetsplanlægning i eMTEP.
• Planlægning og koordinering af TRR samlede aktivitetsoversigt (AKOS).
• Koordinering af TRR samlede terrænbestillinger i samarbejde med Hærkommandoen.
• Koordinering af TRR signalbehov på Aalborg Kaserne med Forsvarets frekvenskontor.
• Koordinering af TRR kørekortsbehov med HKO og Forsvarets Færdselscenter.
• Bidrage til koordinering af afgivelser og støttebehov fra TRR.

Du vil herudover få mulighed for selv at præge dine ansvarsområder, såfremt du kommer
med kompetencer og viden inden for andre områder af sektionens opgaveportefølje.

Stillingen indebærer meget få rejsedage væk fra Aalborg Kaserne og giver stor grad af planlægningsstabilitet i hverdagen. Stillingen tilbyder gode vilkår for evt. igangværende eller ønskelig uddannelse som MAU eller lignende. Individuel aftale om studieforhold vil kunne imødekommes i stort omfang.
Om dig
Du er seniorsergent, eller erfaren oversergent, der er vurderet egnet til udnævnelse.

Du har fokus på, og forståelse for, dispositionsenhedernes funktionsvilkår og vigtigheden af at skabe de bedst mulige rammer for deres opgaveløsning. Det er vigtigt, at du ser din rolle som problemløser, og gør dit ypperste for, at regimentet samlet set står stærkest, ved at prioritere tildelte ressourcer bedst muligt og rådgive om anvendelse.

Vi forventer, at du besidder en høj grad af helhedsforståelse, og at dine gode samarbejdsevner gør, at du hurtigt etablerer tætte relationer til regimentets enheder og øvrige samarbejdspartnere. Det er derfor en fordel, hvis du har kendskab til TRR organisation og opgaver.

Du skal arbejde struktureret, fungere selvstændigt og skal være i stand til at træffe beslutninger på vegne af regimentet, når det kræves.

Du har gode it-kundskaber, og det er ønskeligt at du har solid erfaring med anvendelse af eMTEP, da det er en af sektionens primære værktøjer, og du på sigt skal rådgive andre i brugen. Hvis dette ikke er tilfældet, skal du være indstillet på at gennemføre uddannelse inden for området.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Aalborg.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef kaptajn Lena Johansson, 25414649, TRR-S35-03
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CTN@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 05. januar 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1 februar eller snarest muligt.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM TRÆNREGIMENTET
Trænregimentet er Hærens største myndighed og tæller op mod 1.600 medarbejdere i de perioder, hvor vi har værnepligtige. Ud over den kontinuerlige støtte til forsvarets internationale operationer, er en af regimentets vigtigste opgaver at uddanne logistik- og militærpolitienheder. Vores enheder er primært placeret i Aalborg og Vordingborg
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Aalborg, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

05.01.2025

Indrykningsdato

12.12.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent