Fortsæt til indhold
Job i Flyvevåbnet

Garagemesterassistent til Fighter Wing Skrydstrup


Garagemesterassistent til Fighter Wing Skrydstrup

Assisterende garagemester, Fire & Rescue
Om os
Fighter Wing Skrydstrups hovedopgave er at opretholde afvisningsberedskabet, løse evt. pålagte INTOPS opgaver og bevare evnen til at indsætte F-16 i offensive og defensive luftoperationer. Herudover skal Hærens, Søværnets og Air Control Wings styrkeproduktion støttes med F-16 og F-35 flyvninger. Fighter Wingen er base for F-35 kampfly.

Fire & Rescues (FR) opgaver er mange og meget forskelligartede. Opgaverne rækker fra indsats ved hændelser/havari med fly, ulykker og akut sygdom, ulykker med fastklemte, indsats ved bygningsbrand, uheld med farlige stoffer, indsættelse ved forurening samt en lang række andre opgaver der relaterer sig til flysikkerhed.

Opgaverne der relaterer sig til flysikkerhed er opgaver så som; renholdelse af manøvreområdet, snerydning, glatførebekæmpelse af manøvreområdet og bird control. Hertil kommer almindeligt forefaldende arbejde og vedligeholdelse.

FR er en enhed som er stærk fokuseret mod fremtiden. Vi deltager aktivt i fagligt udviklingsarbejde.
Enheden har et stærk og udbytterigt samarbejde med beredskaberne og andre statslige og kommunale aktører i nærområdet.

FR er en enhed som ønsker at afspejle det omkringliggende samfund. Diversitet og tolerance er en af vores mærkesager.
Om stillingen
Fighter Wing Skrydstrup søger en velkvalificeret assisterende garagemester. FR er en enhed, hvor vi er afhængige af hinanden m.h.t. samarbejde, uddannelse og dygtiggørelse, hvorfor der lægges særlig vægt på ansøgernes personlighed, herunder specielt samarbejdsevner og menneskeforståelse.

Ligeledes lægges der stor vægt på ansøgernes faglige kvalifikationer. Jobbet som assisterende garagemester er krævende, og man kan/skal forvente en hurtig ledelsesfaglig udvikling og en hurtig opnåelse af efterspurgte kompetencer, hvilke er afgørende for vores indsættelsesparathed. Under ansættelsen vil dine brandfaglige kvalifikationer blive vedligeholdt og styrket.

Du bliver en vigtig samarbejdspartner for vores garagemester. Du skal blandt andet fungere som køreassistent og omskoler i forbindelse med uddannelse af enhedens øvrige personel. Du skal også kunne foretage søgninger og bestillinger i SAP samt udfærdige vedligeholdelsesmeddelelser.

Tjenesten bestrides som daglig tjeneste. Der forekommer også arbejdsdage som rækker ud over almindelig daglig tjeneste. Dette er fx i forbindelse med uddannelse, tilpasning af timenorm, deltagelse i vagttjenesten m.m.

Du skal lejlighedsvis kunne fungere på lige fod med de redningsassistenter, som er på vagtholdene. Du vil dog blive tildelt ledelses- og undervisningsopgaver som har til formål at udvikle dig fagligt.
Formålet med din udvikling er, at du på sigt skal kunne uddannes garagemester.
Om dig
Du er sergent. Alternativt har du gennemført og bestået forsvarets basisuddannelse (HBU/FBU/SBU) med et tilfredsstillende resultat, og findes egnet til at blive uddannet som sergent.

Vi ser gerne, at du har flybrandmandsuddannelse, ADR bevis og gaffeltruck certifikat B, samt at du er uddannet køreassistent.

Ønskelige kvalifikationer:
- Du har en grund- og funktionsuddannelse, Indsats (Brand) og nødbehandleruddannelse (HATIF).
- Du behersker engelsk på samtaleniveau og PC på brugerniveau.
- Du har eller er indstillet på, at forsøge at erhverve et jagttegn.
- Du har kørekort til kategorierne B (bil) og CE (lastvogn).
- Du er uddannet som holdleder-brand.

På grund af enhedens sammensætning er de sociale kompetencer af afgørende betydning. Man skal have viljen til at holde sig i god fysisk form under hele ansættelsesforløbet. Du skal være indstillet på, aktivt, at blive integreret i den herskende kultur i enheden.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en kandidat fra konstabelgruppen som har et godt udviklingspotentiale.
 
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit fast tjenestested vil være Skrydstrup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
 
KONTAKT OG ANSØGNING
Ønsker du mere information vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorsergent og uddannelsesleder Lars Andersen på telefon 2023 0859 eller på mail FW-O-FR001@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.
 
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 24. december 2024 og samtaler forventes afholdt løbende.
Stillingen ønskes besat 1. februar 2025 eller efter aftale.


Om Fighter Wing
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.
Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.
Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.

Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker.
Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn.
Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent, Cathrine Mølgaard Andersen tlf.: 24660312
I Haderslev kommune har medflyttende partner til FW’s ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skrydstrup, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M212 Sergent

Ansøgningsfrist

24.12.2024

Indrykningsdato

11.12.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent