Næstkommanderende til Fighter Wing Bevogtningstjeneste på Flyvestation Skrydstrup
Næstkommanderende er en vigtig del af kontinuiteten og stabiliteten ved bevogtningstjenesten og vil derfor have stor indflydelse på enhedens faglige, operative og personalemæssige virke.
Det er Bevogtningens fornemmeste opgave at holde et konstant og højt fagligt beredskab, som sikrer, at flyvestationens øvrige medarbejdere kan løse deres opgaver i forhold til at sende fly i luften.
Vi arbejder i vagthold som sikrer, at der til stadighed er et højt sikkerhedsniveau i døgnets 24 timer, hele året rundt.
Som enhedens næstkommanderende vil du indgå i et ledelsesteam med leder af bevogtningstjenesten samt uddannelseslederen. Endvidere vil du have et tæt samarbejde med dine tre vagtkommandører (oversergenter) samt en naturlig kontakt med øvrige medarbejdere i enheden. Det betyder, at du vil være med til at sætte rammer og retning for enheden, herunder tilsikre opretholdelse af den operative opgaveløsning samt udvikling af fagligheden.
I perioder uden leder af bevogtningstjenesten, eller hvor lederen i dagligdagen ikke er til stede, vil du have ansvaret for hele enhedens samlede virksomhed. Det betyder, at du skal være ansvarsbevidst, selvstændig og en kompetent mellemleder med ikke kun en faglig tyngde men også med gode ledelsesmæssige kompetencer.
Du vil som næstkommanderende have det overordnede faglige ansvar, logistiske ansvar, planlægningsmæssige ansvar, personaleledelsesmæssige ansvar og operative ansvar. Dette indebærer ikke kun en faglig indsigt i bevogtningstjenestens opgaver, men også en overhøjde i forhold til at gennemskue administrative regler, forvaltningsmæssige grundlag samt gode ledelsesmæssige kompetencer.
Du vil som næstkommanderende have ansvaret for planlægning af vagtturnus, arbejdstid m.v., hvilket kræver en særlig indsigt i disse regelsæt men også i de administrative planlægningsværktøjer. Du vil endvidere have det overordnede ansvar for enhedens logistiske virksomhed, samt ledelsesmæssige udvikling af alle enhedens medarbejdere. Du skal være garant for, at procedurer, planer og systemer hele tiden understøtter vagtens operative og taktiske indsættelse i samarbejde med øvrige i ledelsesteamet og respektive vagtholdsledere.
Du kan som ansat eller tidligere ansat på oversergent- eller seniorsergentniveau søge stillingen, idet vi vil tage afsæt i en individuel og konkret vurdering af dine kompetencer og potentiale i forhold til Policy for Flyvevåbnets Befalingsmandskorps.
Har du erfaring fra højere niveauer, kan du i princippet stadig ansøge stillingen, idet du dog vil blive ansat på seniorsergentniveau med tilsvarende grad.
Inden du søger stillingen skal du gøre op med dig selv, om du i øvrigt er kendetegnet ved at være:
- Åben og ærlig.
- Smilende og imødekommende.
- Ansvarsbevidst og Loyal.
- Handlekraftig og initiativrig.
- Selvstændig men kan indgå i samspil med andre mennesker og kollegaer.
- God til at bevare overblikket, også når det går stærkt eller bliver komplekst.
- Kan lede andre og formidle også svære budskaber.
- Er god til at konflikthåndtere og deeskalere.
- Har teknisk forståelse og flair for anvendelse af IT.
Ud over ovenstående personlige kompetencer, skal du have et gyldigt kørekort til minimum personvogn.
Når du så er ansat, vil du løbende blive kompetenceudviklet og dermed tilegnede dig viden og færdigheder i forhold til at løse opgaverne. Endvidere skal du hele tiden skal være erklæret operativ klar, hvilket indebærer følgende:
- Kunne bestå Forsvarets Fysiske Basiskrav.
- Kunne opretholde din sikkerhedsgodkendelse.
- Godkendes i helbredsmæssig forstand.
- Godkendes til international udsendelse med Fighter Wing.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være Skrydstrup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du ønsker at vide mere omkring stillingen og dens indhold, er du velkommen til at kontakte chefen for Base Support Squadron, kaptajn René Hinrich på mail FW-B-BSS001@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-SHA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 6. januar 2025 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen ønskes besat 1. april 2025.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Fighter Wing
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.
Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.
Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.
Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker.
Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn.
Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent, Cathrine Mølgaard Andersen tlf.: 24660312
I Haderslev kommune har medflyttende partner til FW’s ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner.