Fortsæt til indhold
Få et job som passer til dig i enten flyvevåbnet, hæren eller søværnet

Sagsbehandler til Operationsafdelingen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse


Sagsbehandler til Operationsafdelingen i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Har du en operativ baggrund og interesse for militær planlægning?

Så vil du muligvis være interesseret i at være en del af det team, som varetager den militære planlægning af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses støtte til Forsvaret?

Vi søger en, som kan indgå i militære planlægningsgrupper i forbindelse med udarbejdelse af FMI befalingskompleks til støtte for såvel Forsvaret som internt i FMI.
Om os
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse er en styrelse under Forsvarsministeriet.

Vi har ansvaret for det samlede Forsvars- og Beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, forvalter og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.

Vi er underlagt Forsvarsministeriets departement, og administrerer op mod tyve milliarder kroner af det samlede forsvarsbudget.

Operationsafdelingen er en del af Udviklings- og koordinationsstaben (UK).

UK koordinerer, udarbejder og udmønter FMI strategisk styringsgrundlag, herunder overordnede strategier, planer og direktiver, til støtte for FMI ledelse og øvrige divisioner.

Desuden gennemføres porteføljestyring og produktionsplanlægning, sikring af ensartet opgaveløsning, samt myndighedsudøvelse. UK forestår dertil FMI's deltagelse i det internationale og industrielt samarbejde, samt operative analyser og overordnet uddannelse og samarbejde med uddannelsesinstitutioner.
Om stillingen
Du vil som sagsbehandler i Operationsafdelingen blive en del af et team, som tager ansvar for hovedparten af den militære planudvikling i FMI.

Opgaverne omfatter blandt andet:
• Støtte til Forsvarskommandoens udarbejdelse af National Forsvarsplan.
• Udarbejdelse af FMI plan til støtte for National Forsvarsplan.
• Udarbejdelse og vedligeholdelse af Beredskabsplaner internt i FMI.

Du bliver en del af det operative planlægningsteam og får berøring med emner som Efterretningstjeneste, militær sikkerhedstjeneste, uddannelsesvirksomhed samt andre opgaver, der hører ind under militær planlægning.

Du vil få en bred snitflade til resten af FMI, ligesom du vil bidrage til og samarbejde med Forsvarets kommandoer og andre styrelser på tværs af samfundet, som har berøring med det samlede Forsvar af Kongeriget.
Om dig
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Alternativt er du en erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant, der enten er optaget på MMS eller er i gang med uddannelsen. Der vil i så fald være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale, og du vil indtil afslutning af MMS og udnævnelse bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du er struktureret i dit arbejde, og har erfaring med militære planlægningsprocesser. Kendskab til det militært operative niveau er ønskeligt, men ikke et ubetinget krav.

Da du skal kunne indgå i forskellige arbejds- og planlægningsgrupper er det et krav, at du ud over at være en holdspiller, kan arbejde selvstændigt og målrettet inden for tildelte arbejdsområder.

I Operationsafdelingen lægger vi vægt på et godt arbejdsmiljø, op vi tilstræber til stadighed at opretholde en høj social kapital, da fundamentet for vores virke bygger på tillid, retfærdighed og samarbejde.

Vi tilbyder dertil fleksibilitet i din tilrettelæggelse af arbejdet med mulighed for hjemmearbejde.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern skal du kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen er du velkommen til at Major Dan Steemann Christiansen på telefon 728 15098 eller 61501006. Henset til juleferie, vil telefonen dog være slukket i perioden den 23. december 2024 til den 2. januar 2025.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Betina Koch-Søfeldt på telefon 3266 5966. Henset til juleferie, vil telefonen dog være slukket i perioden den 23. december 2024 til den 2. januar 2025.

Ansøgningsfristen er søndag den 5. januar 2025.

Stillingen er til besættelse snarest derefter.

Du søger stillingen via linket hvor du skal vedhæfte din ansøgning, CV og eventuelt anden relevant dokumentation som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M331 Løngruppe 5 Major/orlogskaptajn

Ansøgningsfrist

05.01.2025

Indrykningsdato

11.12.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent