Faglærer i Faggruppe Kamp ved 2. Kapacitetsafdeling
Vores omgangstone er professionel, åben og uformel, og vores arbejdsmiljø er kendetegnet ved muligheder for sparring, erfaringsudveksling og kompetenceudvikling.
Du kan finde supplerende oplysninger om 2. Kapacitetsafdeling på vores team-site på FIIN eller på www.danskeartilleriregiment.dk.
Du skal primært være faglærer på TMG, LMG og GRK, men har du kompetencerne, vil du også blive involveret i DYKN, PVR og evt. PVMS SPIKE. Du kommer til at bidrage med at tilrettelægge og gennemføre faggruppens uddannelsesaktiviteter på de tunge våben. Du kommer til at bidrage til faggruppens årlige seminarer og støtte med at udarbejde og ajourføre læringsplaner og reglementer inden for de nævnte våben. Der vil også være behov for din medvirken i forbindelse med testvirksomhed, forsøgsskydninger og inspektioner.
Vi kan tilbyde gode muligheder for sidemandsoplæring gennem tæt samarbejde med erfarne kolleger og du vil indledningsvist få udpeget en mentor tilknyttet din nye funktion.
Tjenesterejser og merarbejde vil forekomme, men du vil have stor indflydelse på tilrettelæggelse af din egen arbejdstid, herunder mulighed for hjemmearbejde og placering af optjent afspadsering.
Jobbet peger på en person, der sætter en ære i sin faglighed, har gode samarbejdsevner og udviser en høj grad af fleksibilitet. Og hvis du tilmed er nysgerrig og har lyst til at lære, vil du matche godt med dine nye kolleger og afdelingens udviklingsfokus.
Kompetenceudvikling vil indledningsvis være rettet mod stillingen, men kan også omfatte civile kurser i skydning og ammunitionsladning, udenlandske kurser ved leverandører og lignende, som bidrager til at skabe overhøjde.
Vi søger en oversergent eller en sergent med solid erfaring med grundlæggende skydeuddannelse på håndvåben og tunge våben. Hvis du er sergent, ser vi gerne, at du har forrettet minimum 4 års tilfredsstillende tjeneste i graden og er vurderet egnet til udnævnelse til oversergent.
Ved indtræden i stillinger som oversergent, skal du have eller erhverve dig oversergentuddannelse, før udnævnelse til oversergent.
Har du ikke uddannelsen, vil du blive ansat på en uddannelseskontrakt med henblik på at gennemføre oversergentuddannelsen.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Oksbøl.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende chef for Faggruppe Kamp, KN Flemming Henriksen, på telefon +45 2481 4066 eller via e-mail: DAR-2A-S72B@fiin.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CTN@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 05. januar 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse den 1. februar 2025 snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Danske Artilleriregiment (DAR)
DAR blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige enheder.
Ildstøtteafdelingen bidrager til Forsvarets styrkeudvikling inden for ildstøtte og luftværn. Ildstøtteafdelingen støtter desuden Tjenestegrensinspektøren i dennes kontrol- og inspektionsaktiviteter.
1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA er på vej til at modtage moderne artilleripjecer og har moderne morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt flere køretøjstyper.
2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt regimentets konstabelgrunduddannelse. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed. Ydermere hidrører Hærens Simulationscenter under 2KAP.
3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af en regimentsstab, der støtter chefen og regimentets enheder indenfor bl.a. en række administrative- og forvaltningsfunktioner.
Om Oksbøl Garnison
Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen. Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune, der huser Danske Artilleriregiment (Oksbøl), Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole (Varde) og Hjemmeværnsskolen (Nymindegab). Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.
Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk .I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.
Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, tilflytter@esbjergkommune.dk, 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Nadia Steinicke, nste@varde.dk, 3034 4625.