Frømandskorpset søger chef for S7
Vi har et unikt fællesskab, kendetegnet af stærk faglig dedikation, loyalitet og åbenhed. Dette er afsæt for et godt, fleksibelt og effektivt samarbejde, både internt i korpset og med vores mange eksterne samarbejdspartnere, herunder eget og andre nationers forsvar, politi og en række civile aktører.
Det maritime element er vores styrke, men vi færdes også hjemmevant på land og via luften. Vores opgaver spænder bredt over offensive, stabiliserende og forebyggende missioner, i internationalt såvel som i nationalt regi. Vores stolthed ligger i at gennemføre specialoperationer på højeste niveau og i alle elementer – til gavn for Danmark.
Frømandskorpset er en selvstændig myndighed, som er underlagt Specialoperationskommandoen.
Som sektionschef for uddannelses- og træningssektionen vil du have ansvaret for uddannelses- og træningssektionen (S7) og løse opgaver i relation til Frømandskorpsets styrkeproduktion, i samarbejde med operationsafdelingens øvrige sektioner, herunder bl.a.:
• Ansvaret for uddannelse og træning inden for specialeområderne.
• Ansvaret for planlægning af aktiviteter i regi af S7.
• Ansvaret for sagsbehandling og udvikling af specialeområder.
• Bidrage til Frømandskorpsets generelle øvelsesvirksomhed.
Som sektionschef er du ansvarlig for personaleledelse og ressourcestyring af højt specialiserede fagmedarbejdere.
I forbindelse med udviklings- og projektarbejde forventes det, at du som projektleder sikrer, at der er den aftalte fremdrift og koordination mellem de øvrige sektionschefer i operationsafdelingen, den operative del af Frømandskorpset, Specialoperationskommandoen og andre projektinteressenter.
Der vil forekomme perioder med en del rejse- og øvelsesaktivitet i både ind- og udland.
Du er udviklingsorienteret og er entusiastisk omkring personaleudvikling og uddannelse. Du er selvstændig, samarbejdsvillig, og du kan arbejde i et team.
Du fremstår som rollemodel, for kommende kollegaer, hvor du er konkret og alsidig i din egen fremtræden og opgaveløsning. Hvor initiativ og engagement kendetegner din person.
Vi ser gerne, at du;
• har bestridt en instruktørfunktion i Forsvaret i minimum 4 år.
• har været instruktør inden for et specialiseret fagområde der understøtter maritime Frømandskorpsets styrkeproduktion.
• har haft international tjeneste på taktisk el. operativt niveau i SOF miljøet.
• er familiær med operationsplanlægning på taktisk niveau og på stabs- niveau i Frømandskorpsets regi.
• har arbejdet i en niveau II myndighed.
Vi forventer derfor at du:
• Som person er åben og imødekommende.
• Er en holdspiller og kan tage ansvar.
• Arbejder professionelt, selvstændigt og målrettet med opgaverne og er resultatsøgende på vegne af helheden.
• Er fleksibel, dedikeret og målrettet.
• Besidder gode analytiske færdigheder og kan videreformidle dine konklusioner klart og præcist.
• Har solide kompetencer i engelsk – både mundtligt som skrifteligt.
• Trives i et dynamisk miljø i en enhed med højt operationstempo, der til tider kan være kendetegnet med stor uforudsigelighed.
• Er god til at opbygge og vedligeholde sociale relationer, herunder internt som eksternt- nationalt som internationalt.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til hemmeligt og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Fast tjenestested er i Kongsøre.
KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos OK P.V. Hørk på mail FKP-CHOPS@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.
Ansøgningsfristen er den 24. december 2024. Ansættelsessamtaler forventes gennemført løbende.
Stilingen er til besættelse den 1. januar 2025 eller efter aftale.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.