Våben- eller motormekaniker til 2. mekaniserede infanterikompagni, I Panserinfanteribataljon, Den Kongelige Livgarde
Som mekaniseret infanterikompagni er vi udrustet med PMV PIRANHA 5 med stabiliseret våbensystem (STAVS).
Kompagniets værdier er loyalitet, professionalisme, ærlighed, og faglighed. Efterlevelsen af disse værdier tilsikrer, at kompagniet altid har fokus på at skabe en enhed der kan løse de opgaver der stilles i fællesskab, samt at der prioriteres en åben og fri omgangstone.
I 2025 skal kompagniet forberede at deltage i spændende øvelser og skydeperioder i rammen af kompagniet og bataljonen, samt fokusere på kompetenceudviklling og kursusaktivitet for særligt kompagniets nøglepersonel. Kompagniet skal ligeledes uddanne vores besætninger og førerpersonel på den nye STAVS Protector, som monteres på vores PIR 5 flåde i løbet af 2025-1. Dette med henblik på certificering og efterfølgende udsendelse i løbet af 2026 i rammen af I/LG.
Kompagniet deltager i VIDAR beredskabet som Beredskabs UAFD E fra primo 2025 til ultimo 2025.
Som mekaniker indenfor våben eller motor vil dine væsentligste opgaver inkludere, men ikke være begrænset til diagnosticering, eftersyn og reparationer af enten kompagniets køretøjer (PIRANHA 5, GD og lastvogne) eller våbenmateriel. Bistå vedligeholdelseshjælperen, gruppeføreren eller sektionsføreren som instruktør eller hjælpeinstruktør under afholdelse af lektioner i eksempelvis forebyggende vedligeholdelse indenfor dit speciale. Indgå i sektionen som gevær-, LMG- eller TMG-skytte under dennes indsættelse i eksempelvis kamp fra stilling.
Alle mand i kompagniet er først og fremmest infanterister – hvorfor du også skal forvente at deltage i kompagniets kampuddannelse – når tiden tillader det.
Du vil til dagligt arbejde tæt sammen med gruppeføreren i vedligeholdelsessektionen. Du vil efter behov også skulle assistere andre i sektionen – så flair for køretøjer og våben vil være en klar fordel. Kompagniets garage- og værkstedsområde ligger ikke i umiddelbar nærhed af kontorbygningerne og resten af kompagniets garager, hvorfor du aktivt skal bidrage til god kommunikation og kontakt.
Du skal selvstændigt og med forudseenhed, levere vedligeholdelse og løsninger af høj kvalitet, så du herigennem bidrager til sektionens samlede opgaveløsning.
Du er udnævnt konstabel eller har som minimum gennemført din værnepligt.
Du har kørekort i kategori B og C.
Du har en høj faglighed i din opgaveløsning
Det er ønskeligt men ikke et krav at du har erhvervet kørekort kategori CE, er uddannet på PMV PIRANHA 5, MAN HX, Scania 8x8 terræn samt kærre/generator. At du tidligere har forrettet tjeneste som mekaniker i en enhed under HBU, HRU eller i SRS. Har erfaring med vedligeholdelsessektionens arbejde i SAP.
Såfremt du ikke er i besiddelse af dele eller alle af de ovenstående, ønskelige kvalifikationer, vil disse indgå som en del af din uddannelses- og udviklingsplan. Denne vil blive lavet sammen med din gruppefører og sektionsfører. Dette er for at tilpasse planen til dine ønsker og kompagniets behov. Afhængig af dine kvalifikationer indenfor eksempelvis SAP, skal du være forberedt på kursus- og uddannelsesaktivitet, særligt indenfor de første 12 til 18 måneder af din tjeneste ved kompagniet.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært basisløn og tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Allerød.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnibefalingsmand seniorsergent Jonas Enemark på mail LG-1B-201A eller telefon 2482 4682. Alternativt kan du kontakte sektionsfører/vedligeholdelse sergent Rogé Streander på mail LG-1B-203A eller telefon 3012 2782.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Mertz ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9162 eller mail FPS-MEZ@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 5. januar 2025 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. februar 2025 eller hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM DEN KONGELIGE LIVGARDE
Den Kongelige Livgarde er i dag et topmoderne infanteriregiment og en livgarde med en operativ fokusering, der stiller vagt om Majestæten og den kongelige familie, samt fast opstiller en beredskabsenhed i de nationale operationer. Denne kombination af feltenheder – der deltager i internationale operationer - og vagtgående soldater, gør Den Kongelige Livgarde til et unikt regiment. Den Kongelige Livgardes historie strækker sig tilbage til 1658, hvor Livgarden blev oprettet af Kong Frederik den III den 30. juni. Også dengang løste Livgarden begge opgaver: som livvagt at beskytte landets højeste myndighed – kongen, og som infanteriregiment at indgå i den danske hær.