Fortsæt til indhold
Forsvarsministeriet

Luftmilitær sagsbehandler til Materielkontoret i Forsvarsministeriets departement


Luftmilitær sagsbehandler til Materielkontoret i Forsvarsministeriets departement

Vil du som major at udvide din karriere med en ansvarsfuld stilling i Forsvarsministeriets Departement. Vil du være med til at sikre at Flyvevåbnet har det nødvendige materiel? Motiveres du af at arbejde i krydsfeltet mellem faglighed og politik? Trives du med en central rolle med mange eksterne snitflader? Så har du muligheden nu!
Om os
Europa og Danmark står midt i en af de største sikkerhedspolitiske kriser siden Anden Verdenskrig. Med det nyligt indgåede forsvarsforlig står Forsvarsministeriets område over for en historisk styrkelse og en omfattende strategisk forandring.

Som ressortansvarligt kontor for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) fører Materielkontoret tilsyn med investeringer, indkøb, drift og bortskaffelse af Forsvarets og Hjemmeværnets materielkapaciteter. Vi sikrer dermed rammerne for, at de danske soldater har det nødvendige materiel til at løse de operative opgaver og gennemføre nødvendige uddannelses- og øvelsesaktiviteter.

Kontoret følger desuden større politiske aftaler samt implementeringen af styringsinteressante kapaciteter med henblik på at sikre sammenhæng mellem politiske beslutninger, de materielfaglige hensyn og den operative virkelighed. Det er vores ansvar, at der udarbejdes helhedsorienterede materielløsninger, der sikrer rettidig tværgående prioritering på Forsvarsministeriets område.

Vi er tilsvarende ansvarlige for betjening af ministeren og forligskredsen i forbindelse med emner relateret til Forsvarets materiel.
Om stillingen
Som luftmilitær sagsbehandler i Materielkontoret kan du forvente en varieret, udfordrende og til tider intens hverdag, hvor du skal løse komplekse problemstillinger med fagligheden i centrum. Opgaverne løses i et departement med stor offentlig bevågenhed sammen med dygtige kolleger i et godt arbejdsmiljø.

Du vil indgå som sagsbehandler i et team, der består af både militære og civile medarbejdere, hvor du indledningsvis vil have ansvaret for sagsbehandlingen af emner relateret til det luftmilitære område, herunder:

-Betjening af ministeren, forligskredsen, forsvarsudvalget mv.
-Følge op på fremdrift og økonomi i implementering af de vigtigste materielgenstande i det nye forsvarsforlig.
-Sikre at driften af materiel er koordineret på tværs af styrelser og hænger sammen med den øvrige koncernstyring

Du vil opleve en høj grad af frihed og stort ansvar inden for dine sagsområder. I takt med din udvikling i kontoret kan du forvente at arbejde med et bredere sagsområde under hensyntagen til kontorets behov og dine kvalifikationer og interesser.

Vi lægger vægt på godt kollegaskab samt en god og uformel omgangstone. Vi sparrer løbende med hinanden og samarbejder på tværs af departementet og ministerområdet.
Om dig
Vi forestiller os, at du er en ambitiøs officer, med bred erfaring fra tjeneste i højere stabe, der ønsker at prøve kræfter i departementet. Vi lægger derfor vægt på et godt helhedssyn samt gode analytiske evner.

For at lykkes med opgaverne er det vigtigt, at du kan kommunikere komplekse fagområder klart og koncist i skriftlig form til dem. Vi forventer ligeledes, at du udviser engagement og initiativ i opgaveløsningen. En stor del af dit arbejde afhænger af, at kunne skabe gode samarbejdsrelationer med forskelligartede interessenter.

Det vigtigste er, at du motiveres af opgaveporteføljen, kan skabe gode relationer og trives med ministerbetjening og koordination i en travl hverdag. Det vil være en fordel, hvis du har baggrund inden for Flyvevåbnet eller har erfaring med det luftmilitære område.
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen kunne ske efter protokollat om officerer under Forsvarsministeriet til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Indplaceringen vil være i løngruppe fire eller fem afhængigt af dine kvalifikationer.

Hvis du allerede er ansat som tjenestemand inden for Forsvarsministeriets område, kan du vælge fortsat at være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte.

Såfremt du er udpeget til en international mission, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Rikke Frandsen på tlf. 3266 5736.

Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Dit daglige tjenestested er Holmens Kanal 9, 1060 København K.

VI SER FREM TIL AT HØRE FRA DIG!
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jan Graugaard Kristensen på jgk@fmn.dk eller telefon 2664 4789.

Ansøgningsfrist den 5. januar 2025. Samtaler forventes afholdt løbende.

Vi vil bede dig om at sende CV, motiveret ansøgning samt relevante eksamensudskrifter via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed forbedrer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Vi ser frem til at få dig med om bord, så vi sammen kan gøre en væsentlig forskel for alle vores kolleger i Forsvarsministeriets koncern – både dem i felten og dem bag skrivebordene.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

København, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Forsvarsministeriet

Funktionsniveau

M331 Løngruppe 5 Major/orlogskaptajn

Ansøgningsfrist

05.01.2025

Indrykningsdato

06.12.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent