Sagsbehandlere til Materielkontoret i Forsvarsministeriets departement
Materielkontoret har ressortansvar for Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) og fører dermed tilsyn med investeringer, indkøb, drift og bortskaffelse af Forsvarets og Hjemmeværnets materielkapaciteter. FMI er en af statens allerstørste indkøbscentraler med over 2.300 medarbejdere, der hvert år administrerer et budget på over 10 mia. kr.
Vi sikrer dermed rammerne for opbygningen af det danske forsvar og bidrager til, at de danske soldater har det nødvendige materiel til at løse de operative opgaver og gennemføre nødvendige uddannelses- og øvelsesaktiviteter.
Kontoret følger desuden større politiske aftaler samt implementeringen af styringsinteressante kapaciteter med henblik på at sikre sammenhæng mellem politiske beslutninger, de materielfaglige hensyn og den operative virkelighed.
Det er vores ansvar, at der udarbejdes helhedsorienterede materielløsninger, der sikrer rettidig tværgående prioritering på Forsvarsministeriets område. Vi er tilsvarende ansvarlige for betjening af ministeren og forsvarsforligskredsen, når emnerne drejer sig om Forsvarets materiel.
Dine konkrete arbejds- og ansvarsområder vil blive tilpasset dine interesser og færdigheder. Vi søger kolleger, der kan bidrage til følgende opgaver:
-Betjening af ministeren, forligskredsen, forsvarsudvalget mv. i emner relateret til Forsvarets materiel.
-Følge op på fremdrift og økonomi i implementering af de vigtigste materielgenstande i det nye forsvarsforlig.
-Sikre at driften af Forsvarets og Hjemmeværnet materiel er koordineret på tværs af styrelser og hænger sammen med den øvrige koncernstyring
-Følge op på styring, planlægning og ressourcer, herunder forvaltningsgrundlagt, mål- og resultatplan samt årsberetning
Du vil opleve en høj grad af frihed og stort ansvar inden for dine sagsområder. I takt med din udvikling i kontoret vil der være mulighed for på sigt at overtage mere komplekse sagsområder.
Kontoret består af en blanding af militære og civile medarbejdere, og vi lægger vægt på godt kollegaskab samt en god og uformel omgangstone. Vi sparrer løbende med hinanden og samarbejder på tværs af departementet og ministerområdet.
Det vigtigste er, at du motiveres af opgaveporteføljen, kan skabe gode relationer og trives med ministerbetjening og koordination i en travl hverdag.
For at lykkes med opgaverne er det vigtigt, at du kan kommunikere komplekse fagområder klart og koncist i skriftlig form til dem, der træffer beslutningerne.
Vi forventer, at du udviser engagement og initiativ i opgaveløsningen. En stor del af dit arbejde afhænger af, at kunne skabe gode samarbejdsrelationer med forskelligartede interessenter. Det er ligeledes en fordel, hvis du har erfaring med politiske processer og styring fra lignende stillinger.
Hvis du er officer fra Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen, vil ansættelsen kunne ske efter protokollat om officerer under Forsvarsministeriet til den til enhver tid gældende overenskomst for akademikere i staten. Indplaceringen vil være i løngruppe fire eller fem afhængigt af dine kvalifikationer.
Hvis du allerede er ansat som tjenestemand inden for Forsvarsministeriets område, kan du vælge fortsat at være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte.
Såfremt du er udpeget til en international mission, bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Hvis du ønsker at vide mere om løn- og ansættelsesforhold, er du velkommen til at kontakte HR konsulent Rikke Frandsen på tlf. 3266 5736.
Som ansat i Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse under hele ansættelsesforløbet.
Dit daglige tjenestested er Holmens Kanal 9, 1060 København K.
VI SER FREM TIL AT HØRE FRA DIG!
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kontorchef Jan Graugaard Kristensen på jgk@fmn.dk eller telefon 2664 4789.
Ansøgningsfrist den 5. januar 2025. Samtaler forventes afholdt løbende.
Vi vil bede dig om at sende CV, motiveret ansøgning samt relevante eksamensudskrifter via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed forbedrer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Vi ser frem til at få dig med om bord, så vi sammen kan gøre en væsentlig forskel for alle