Fortsæt til indhold
Job i Flyvevåbnet

Sagsbehandler hos Garrison Support Element ved Operations Support Wing i Karup


Sagsbehandler hos Garrison Support Element ved Operations Support Wing i Karup

Operations Support Wing (OSW) søger en seniorsergent som kommende kollega til vores team - en kollega, som er struktureret, selvstændig, udadvendt og både har en operativ og administrativ tankegang.

Du kommer til at varetage en række interessante opgaver, både internt i wingen og på tværs af Flyvestation Karups (FSNKAR) myndigheder, bl.a. i forbindelse med wing-chefens varetagelse af garnisonskommandantskabet.
Om os
OSW er hjemmehørende på FSNKAR og er ansvarlig for opstilling af en række specialiserede kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Protection og Mission Support. Endvidere forestår OSW andre uddannelser inden for basisuddannelse af værnepligtige, missionsforberedende uddannelser samt andre specialistuddannelser inden for selvbeskyttelse og bevogtning.

Derudover leverer OSW administrativ støtte til Flyvevåbnets myndigheder via Flyvevåbnets Administrative Fællesskab.
Endelig er chefen for OSW garnisonskommandant på FSNKAR og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.

Stillingen som seniorsergent hører hjemme i Garrison Support Element (GSE). GSE består af syv engagerede og fagligt dygtige medarbejdere, der beskæftiger sig med en bred vifte af opgaver inden for militær sikkerhed, etablissement, Host Nation Support (HNS), støtte for chefen og hele OSW samlede organisation.

Arbejdsdagen i GSE er præget af tillid, fleksibilitet, godt humør og naturligvis en god omgangstone. Du vil blive en del af et dynamisk element, som lægger vægt på at have et godt og uformelt samarbejde mellem alle personalegrupper, hvor alle bidrager til, at vores mange spændende opgaver bliver til produkter af høj kvalitet.
Om stillingen
Stillingen er som nævnt i GSE, og du vil komme til at arbejde med HNS, og opbygning af vores evne til at løse den opgave. Du bliver en del af et element, der består af en elementleder og i alt seks specialiserede mellemledere, der skal støtte chefen i hans virke. Du vil således blive en del af et stærkt team, der løser opgaver inden for både OSW myndighedsområde vedrørende militær sikkerhed samt opgaver i forbindelse med varetagelse af kommandantskabet på FSNKAR.
Elementets opgaver er bl.a., militær sikkerhed, IT sikkerhed, etablissement, kontakt- og besøgsvirksomhed og Host Nation Support.

Dine opgaver vil være forankret inden for området HNS/værtsnationsstøtte. Området er under genetablering efter at have været nedprioriteret i en årrække. Der er i hele Forsvaret stor fokus på at få genopbygget kompetencer og parathed på området.

Da elementet er lille, kan du forvente, at skulle støtte på tværs med opgaveløsningen.
Om dig
Du er seniorsergent eller oversergent, hvor du er i gang med akademifagene eller har gennemført dem og er erklæret egnet til forfremmelse, har den rette profil og et godt udviklingspotentiale.

• Du skal både kunne arbejde selvstændigt og være en god teamplayer.
• Du skal kunne tage initiativ og skabe gode relationer.
• Det forventes, at du kan arbejde struktureret i et travlt og omskifteligt arbejdsmiljø.
• Du skal kunne lide udfordringer og gerne have både operativ og administrativ erfaring.
• Du skal være god til engelsk, såvel skrift som tale.

Det er relevant, at du har gode kompetencer inden for samarbejde, analyse, planlægning og kommunikation, da du vil være bindeled til både interne og eksterne myndigheder og skal indgå i mange forskellige relationer på forskellige niveauer.

Det er en fordel hvis du tidligere har arbejdet med HNS, samt har erfaring fra internationalt samarbejde, herunder arbejde i NATO WG, da du skal samarbejde med udenlandske styrker. Tidligere tjeneste ved niveau II vægtes ligeledes højt.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte elementleder KN Søren Lauritzen på tlf.: 24 42 23 79 eller på mail OSW-S-201@FIIN.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Kontorfuldmægtig Cecillia Sofie Christiansen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-CES@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 18. december 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 01. februar 2025.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Operations Support Wing
Operations Support Wing er Flyvevåbnets største enhed målt på specialer og er ansvarlig for opstilling af Flyvevåbnets kapaciteter inden for Tactical Support, Air Base Support og Mission Support. Vi er Flyvevåbnets værnepligtige første møde med Forsvaret, og står – udover Flyvevåbnets Basisuddannelse – også for missionsforberedende uddannelse samt enkelte operationsstøtteefteruddannelser, ligesom vi yder administrativ støtte til Flyvevåbnets myndigheder. Chefen for Operations Support Wing varetager desuden garnisonskommandantskabet for Flyvestation Karup og er i den forbindelse ansvarlig for bevogtning og sikring af flyvestationen i fred, krise og krig.

  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

18.12.2024

Indrykningsdato

04.12.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent