Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Taktisk officer luft søges til Fregatten ABSALON


Taktisk officer luft søges til Fregatten ABSALON

Er du taktisk officer i Søværnet og har du et ønske om at anvende, udvikle og ikke mindst udfordre dine kompetencer som sø-kriger? Så er stillingen som Taktisk Officer Luft (TAO-L) muligheden for at bringe alle dine taktiske færdigheder i spil. Stillingen vil samtidig være et skridt på vejen mod operationsofficer (OPO) på en fregat, og det vil kræve stort engagement, initiativ og arbejdsomhed fra din side. ABSALON kan tilbyde en udfordrende tjeneste, som styrker dine muligheder for avancement inden for den taktiske retning.
Om os
ABSALON indgår i 2. Eskadre, Division 22, der blandt andet opstiller enheder til internationale og nationale maritime operationer. ABSALON har de seneste år gennemført indsættelser i Standing NATO Maritime Group 1 (SNMG1), pirateribekæmpelse i Gulf of Guinea og patruljer i dansk nærområde efter Ruslands invasion af Ukraine.

I 2025 er programmet stadig ukendt, men ABSALON skal forventeligt gennemføre FOST og have en beredskabsperiode, hvor fregatten typisk indsættes i internationale operationer og deployeres i for eksempel SNMG.

Som en af Søværnets kampenheder, har vi stort fokus på de sømilitære kernekompetencer, og vi kan tilbyde dig at blive en del af en kompetent besætning med et stærkt sammenhold. Vi vægter faglig stolthed og evnen til at tage ansvar i en proaktiv opgaveløsning. Hos os vil du blive del af en fleksibel arbejdsplads, hvor professionalisme og fokus på opgaverne går hånd i hånd med godt teamwork.

Vi fokuserer på evnen til situationsbestemt opgaveløsning. Samtidig fokuserer vi på, at vores kultur skaber vores resultater.

Ombord på ABSALON lægger vi ligeledes vægt på et sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, og arbejder aktivt for Forsvarets krav til militær fysisk træning.
Om stillingen
Du bliver en del af skibets operationsdivision, og vil have til opgave at planlægge og udføre skibets operationer og øvelser, samtidig med at du vil fungere som taktisk rådgiver for skibsledelsen sammen med de tre andre taktiske officerer.

Taktisk Officer Luft (TAO-L) er en spændende stilling ombord. Til søs er du leder af det vagtgående hold i skibets operationsrum, når vi ikke er i klart skib. Her er du desuden air warfare officer. Som vagthavende TAO er du på vegne af chefen ansvarlig for fregattens taktiske indsættelse.
I klart skib er du ansvarlig for skibets luftforsvar.
Som ansvarlig for skibets luftforsvar vil du også have ansvaret for at træne og styrke AD-sektionen i samarbejde med en KI SG, KIA-L.

Det forventes, at du i en travl hverdag med mange opgaver, stadig har viljen til at finde tiden til fordybelse inden for dit område.

Udgangspunktet for daglig tjeneste er fra basehavnen i Frederikshavn, men vi er naturligvis pragmatiske, når det kommer til muligheden for at arbejde hjemmefra. Der vil blive udleveret en fjernarbejdsplads (FAP) ved møde ombord.

Når skibet er i basehavn indgår du i tørnen som vagthavende officer, hvorfor vagtdage kan forventes.

Vi tilbyder en spændende hverdag med masser af udfordringer, mulighed for personlig udvikling og ikke mindst: En masse gode kollegaer!
Om dig
Du er kaptajnløjtnant og har gennemført Taktisk Officerskursus (TOK) i Søværnet. Hvis du er premierløjtnant eller mangler dele af TOK, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale og du vil i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du har et stort ønske om at dygtiggøre dig inden for sømilitær taktik, og er villig til at videreuddanne og specialisere dig løbende inden for dit tildelte fagområde. En stærk faglig interesse for det maritime taktiske område er afgørende for din succes i stillingen, og det forventes, at du er engageret i forhold til udvikling og implementering af SOP’er indenfor dit felt.

Du skræmmes ikke af en kultur, hvor arbejdsdagene til søs ofte kan være over otte timer.

Det bliver din opgave at være en af dem, der går forrest i ABSALONs opgaveløsning.

Du og din familie er afklaret med, at stillingen indebærer periodevis høj arbejdsbelastning og fravær fra hjemmet.

Du er egnet til INTOPS og besidder godkendt helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis).
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner og kaptajnløjtnanter.
Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

Fast tjenestested er Frederikshavn.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte operationsofficeren på ABSALON, KL Asger Melbye Volmar via mail 2E-ABSL-OPO@mil.dk eller på telefon 2120 4555.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Kastoft-Christensen via mail FPS-JUK@mil.dk eller på telefon 7281 9890.

Ansøgningsfristen er den 5. januar 2025 og samtaler forventes gennemført umiddelbart efter.
Stillingen ønskes besat 1. februar 2025 eller hurtigst muligt.

Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM 2. ESKADRE (2 ESK)
2. Eskadre er den primære leverandør af Danmarks sømilitære kampevne. Eskadren løser opgaver i danske farvande, regionalt og globalt.
Opgaverne spænder bredt fra støtte til politiet, bidrag ved humanitære operationer, træning af samarbejdspartnere til indsættelse i krigsmæssige operationer.

2. Eskadre består af moderne højteknologiske luftforsvarsfregatter og antiubådsfregatter samt Subsurface & Seabed Warfare Division (SSW) der samordner Søværnets Dykkertjeneste og minerydningsenheden Mine Counter Measures Denmark, så Forsvarets undervandskapaciteter kan leveres koordineret og effektivt. 2. Eskadre arbejder kontinuerligt for at være en god og attraktiv arbejdsplads, og vores opgave som styrkeproducent er, at få det komplekse samspil mellem besætninger og en avanceret teknologi til at yde optimalt for at kunne løse Søværnets opgave: At sikre Danmarks interesser fra havet - med magt om nødvendigt.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Frederikshavn, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M321 Løngruppe 4 Kaptajn/kaptajnløjtnant

Ansøgningsfrist

05.01.2025

Indrykningsdato

03.12.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent