Logistikbefalingsmand (sergent) ved Flyverhjemmeværnet i Karup
Flyverhjemmeværnet har herudover et tæt samarbejde med Hjemmeværnskommandoen, Landsdelsregionerne, Forsvarskommandoen, Flyverkommandoen, Politiet og øvrige myndigheder inden for samfundets samlede beredskab.
Flyverhjemmeværnet har pt. ca. 1.200 Flyverhjemmeværnssoldater i den aktive struktur samt ca. 3.550 Flyverhjemmeværnssoldater placeret i Flyverhjemmeværnets Reserve.
Flyverhjemmeværnets Operations- og Støttesektion varetager primært opgaver, som er rettet mod den frivillige struktur. Operations- og Støttesektionen har således ansvaret for opstilling af frivillige kapaciteter, de militærfaglige uddannelser, føringsuddannelse, bevogtningsøvelser, øvelser i ind- og udland og meget mere.
Ud over sektionschefen indgår der ni medarbejdere i sektionen; to majorer, tre kaptajner og tre seniorsergenter og den nye sergent. Du vil her møde en sektion, der brænder for uddannelse og det operative miljø, og gerne vil optimere på det logistiske område.
Overordnet er det din opgave at varetage det logistiske arbejde i forbindelse med planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af materiel ved Flyverhjemmeværnets aktiviteter.
Dine væsentligste opgaver vil være:
• Vejlede og støtte vore ansatte såvel som frivillige i materielbestillinger ved HJV UMAK.
• Foretage godkendelse af Hjemmeværnseskadrillernes bestilt materiel samt ammunition.
• Foretage bestilling af materiel.
• Foretage bestilling af skydebaner, terræn og faciliteter (eMTEP/FES).
• Foretage bestillinger af køretøjer til aktiviteter.
• Udfører logistikfunktionen (LOGBM) under gennemførelse af FHV aktiviteter, med støtte fra frivillige.
• I samarbejde med vores Planlægnings- og ressourcesektion, foretage samlet ammunitionsbestilling for FHV.
• Deltage i materielfagligt samarbejde og udvikling i FHV.
• Deltager i inspektioner og våbeneftersyn.
• Bidrager til øvrige sektioner, ved aktuelle godkendte behov.
Der vil være god mulighed for at planlægge og tilrettelægge din tjeneste fleksibelt, herunder med hjemmearbejdsdage. Opgaver med frivillige løses mange gange om aftenen og i weekender.
Du har erfaring fra forsyningstjenesten eller anden logistisk tjeneste. Det er en fordel at have et indgående kendskab til Flyvevåbnet og Flyverhjemmeværnet. Du er god til at planlægge, og formår at tilrettelægge og koordinere egne opgaver, så terminer overholdes. Du er desuden en dygtig kommunikator, både på skrift og i tale. Du er god til at samarbejde. Du er initiativrig, fleksibel i tanke og handling og er handlekraftig.
Det er ønskeligt at du:
- Har kørekort til kategori C.
- Har ADR bevis.
Det vil være en fordel, såfremt du har erfaring fra arbejde med frivillige og forståelse for de særlige forhold, der knytter sig hertil.
Du bør have kendskab til og forståelse for de vilkår, der knytter sig til Hjemmeværnets virksomhed som beredskabsorganisation, der har til opgave at støtte Forsvaret og samfundet.
Sprogkrav: SLP Engelsk 3-3-3-3.
Stillingen kan besættes af en kandidat fra konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevante uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Stillingen er også slået op som oversergent.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Karup.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for Operations- og Støttesektionen, Pia Rousing Clemmensen på telefon 91 33 50 31.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Christian Nordbo Eriksson ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 90 42 eller på mail FPS-CER@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 15. december 2024, og ansættelsessamtaler gennemføres løbende. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FLYVERHJEMMEVÆRNET
Flyverhjemmeværnet er en særligt specialiseret del af Hjemmeværnet, som først og fremmest har til opgave at støtte Flyvevåbnet med at bevogte og sikre de danske flyvestationer. Flyvehjemmeværnet består af 28 hjemmeværnseskadriller, hvoraf den ene udgør Hjemmeværnets Flyvende kapacitet. Ud over bevogtning af Flyvevåbnets installationer anvendes Flyverhjemmeværnets frivillige også til løsning af opgaver andre steder i landet, når Forsvaret og Flyvevåbnet har brug for støtte. Det kan f.eks. være, når fly sikkerhedslander i civilt terræn eller mere skarpe bevogtningsopgaver i krise og ved forhøjet beredskab.
Flyverhjemmeværnet har samlet set ca. 4.500 frivillige, hvoraf ca. 1.300 er i den aktive struktur. Vi er 24 militære og civile medarbejdere i Flyverhjemmeværnets faste stab fordelt på Vordingborg og Karup samt en enkelt medarbejder i Aalborg.
Se mere på www.hjv.dk/oe/fhv