Mellemledere med flyteknisk bagrund til Reparations dokke i F-35 Aircraft Maintenance Squadron ved FW Skrydstrup
FW går en spændende tid i møde, da vi allerede i 2023 modtog de første nye femte-generations kampfly; F-35. Hertil følger en masse nye opgaver og udviklingsmuligheder.
F-35 Logistics Group planlægger og gennemfører den logistiske implementering og drift af F-35 kampfly. Opgaverne spænder fra udvikling af logistiske koncepter til at sikre tilstrækkeligt personel med de rette kompetencer og uddannelse til at håndtere de nye opgaver.
Stillingen kræver koordination med DOK LD og NK, hvor I, i samarbejde, står for at udføre og vedligeholde F-35. Yderligere vil der være fokus personaleledelse samt kompetenceudvikling af medarbejderne.
Stillingsindehaveren vil indgå som en del af mellemledergruppen ved 2nd Line Maintenance, og der skal forventes at være koordinering med sidestående dokke, ledelsen i AMS samt kvalitetssektionen.
I alle vores mellemlederstillinger forventer vi, at du deltager i øvelser og INTOPS relateret til F-35.
Du har gode ledelsesmæssige kompetencer, og har gode evner til at skabe mening i arbejdslivet i en forandringsproces. Du skal være god til at motivere og argumentere i et miljø, hvor du altid vil møde en direkte reaktion på dine beslutninger. Du skal gennem det personlige eksempel bidrage til en positiv feedback kultur, hvor der er fokus på løbende forbedringer for hele organisationen.
Det er en fordel, hvis du besidder faglige kompetencer inden for det flytekniske område på F-35 platformen. Det er en fordel, hvis du tidligere har gjort tjeneste som mellemleder på line, hangar, eller som mellemleder i en flydok.
Det er ligeledes en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til DKMAR PART 21, Part M, 145 og 147/66.
Du får den nødvendige introduktion til opgaverne samt relevant efteruddannelse efter ansættelse i stillingen.
Stillingen kan besættes af en sergent/oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Stillingen kan besættes af en kandidat fra konstabelgruppen som har et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til sergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være X.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte MJ Jørgen Glerup Spens ved Fighter Wing Skrydstrup på telefon 5086 5828.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er 6. januar 2025, og samtaler afholdes snarest herefter. Stillingerne er til besættelse pr. 1. februar 2025.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Fighter Wing
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.
Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.
Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.
Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker.
Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn.
Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent, Cathrine Mølgaard Andersen tlf.: 24660312
I Haderslev kommune har medflyttende partner til FW’s ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner.