Fortsæt til indhold
Job i Flyvevåbnet

Senior flymekaniker med interesse for ledelse af specialister og medarbejderudvikling til Structure And Surface ved F-35 Aircraft Maintainance


Senior flymekaniker med interesse for ledelse af specialister og medarbejderudvikling til Structure And Surface ved F-35 Aircraft Maintainance

Fighter Wing Skrydstrup (FW) søger en dedikeret oversergent med faglig overhøjde til F-35 Aircraft Maintenance Squadron. Fungerer du godt i en enhed der er i kontinuerlig udvikling, og vil du tage del i opbygningen af Danmarks nye kampflykapacitet? Er du som leder stærk i samarbejde med andre afdelinger og styring af den daglige drift, og kan du samtidigt have øje for udvikling af personel?
Om os
F-35 Aircraft Maintenance Squadron (AMS) er ansvarlig for vedligeholdelse og servicering af F-35 kampfly.

F-35 AMS hører primært til i det nye F-35 kompleks, bestående af 35.000m2 bygninger og et samlet areal på over 300.000m2.
F-35 AMS håndterer alt relateret direkte til vedligeholdelsen af F-35, våben og våbensystemer samt den daglige flyvning.

FW og særligt F-35 AMS er midt i en opbygningsfase, hvor vi gradvist øger antallet af kampfly, medarbejdere og den operative kapacitet.

Surface and Structure (SAS) værkstedets ansvarsområde er vedligeholdelse og reparation af kampflyets struktur og overflade. Overfladen er en integreret del af F-35 platformen, der gør den til et af verdens mest avancerede kampfly. Derfor fylder overfladearbejde en del som fagområde på F-35. Overfladens konstruktion og behandling på det nye kampfly er et avanceret speciale der kræver omhyggelighed, tålmodighed og sans for detaljen.
Om stillingen
Der er tale om en stilling som teamleder på SAS værkstedet, hvor du referer til afdelingslederen for Structure And Surface. Du vil indgå i et tæt samarbejde med doklederne og produktionskontoret i koordineringen af opgaverne.

Stillingsindehaveren indgår som en del af ledelsesteamet ved SAS, hvor den primære opgave vil være koordineringen af værkstedets daglige opgaver og planlægning af fremtidigt vedligehold. Herudover skal du, sammen med afdelingslederen, varetage medarbejderudviklingen i afdelingen.

Som teamleder bliver du ansvarlig for udførsel af eftersyns-, vedligeholdelses-, og reparationsarbejde på F-35 i overensstemmelse med gældende dokumentation og vedligeholdelsesforskrifter, samt jævnfør DKMAR retningslinjer.

Du skal ligeledes udføre kvalitetsinspektioner af udført arbejde, således at flyvesikkerheden ikke kompromitteres. I forlængelse heraf skal du melde ved problemer, hændelser og forhold der kræves belyst eller på længere sigt vil kunne hæmme flyvesikkerheden eller produktionen og fremkommer med forslag til reparationsmetoder/arbejdsgange der optimerer produktionen.
Om dig
Stillingen ønskes besat af en oversergent med flyteknisk baggrund. Er du ikke oversergent, forventes det, at du er en erfaren sergent med potentiale og er i gang med vandringen til oversergent.

Der lægges særligt vægt på, at ansøgeren lever op til nedenstående fra ”kompetenceprofil for oversergent”;

- Har viden om og forståelse for anvendelse af ledelsesmæssige metoder og teorier i løsningen af problemstillinger på specialistniveau.
- Har viden om og forståelse af lederens ledelsesrum og de kommunikative elementer som understøtter den personlige ledelse.
- Har viden om anvendelse af mundtlig og skriftlig kommunikation i forhold til eget funktionsområde.
- Kan planlægge og tage ansvar for ledelsesmæssige processer i normale arbejdssituationer for underlagt personel
- Tager ansvar for planlægning, tilrettelæggelse, gennemførelse og kontrol af aktiviteter, der igennem motivation og samarbejde, fremmer og støtter vilkår for at tilegne sig ny læring.


Det forventes at ansøgeren har en indgående indsigt i F-35 Low Observables (LO) og kendskab til generelt vedligehold på flytypen.

Det forventes, at ansøgeren har stærke samarbejdsevner og kan indgå med personel på tværs af forskellige fagområder. Ligeledes forventes det at ansøgeren er omstillingsparat og evner at holde hovedet koldt, når der er mange bolde i luften.

Du har en god dømmekraft og forståelse for helhedsperspektivet, hvor du tager ansvar for opgaven.

Du skal have kendskab til DKMAR PART 145 og PART 147.

Du kan kommunikere klart og tydeligt i skrift og tale på dansk og engelsk.

Du skal forvente, at der i mindre grad kan forekomme rejseaktivitet i forbindelse med deployeringer, øvelser eller mødefora i udlandet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på senere udnævnelse.
Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
 
Dit faste tjenestested vil være Skrydstrup.
 
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
 
KONTAKT OG ANSØGNING
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte MJ Jørgen Glerup Spens på telefon 50 86 58 28 eller mail FW-L-AMS01@MIL.DK.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Susan Hadberg ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 75 eller på mail FPS-SHA@MIL.DK.
 
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 6.. januar 2025. Samtaler vil bliver afholdt umiddelbart herefter. Tiltrædelse vil være 1. februar 2025 eller efter nærmere aftale.


Om Fighter Wing
På Danmarks base for de nuværende kampfly, F-16, er Fighter Wing Skrydstrup aktør på mange forskellige opgaver. Vi står foran implementeringen af verdens mest avancerede kampfly, F-35, og dette generationsskifte inden for moderne og innovativ teknologi understreger betydningen af dygtige, engagerede og professionelle kollegaer ved den kommende F-35 Wing.
Vi har en stolt tradition med 40 års erfaring med F-16. Gennem kontinuerlig træning samt tilførsel af dedikerede medarbejdere, sørger vi for at fastholde den førende position blandt vores samarbejdspartnere.
Ved Fighter Wing Skrydstrup sætter professionalismen sit præg på hele organisationen, også med fokus på de individuelle succeser. Vi vægter en ordentlig omgangstone højt og kan byde på en kultur, der åbner op for dette tætte sammenhold. Alt dette er med til at skabe en helt særlig arbejdsplads, hvor ikke alle dage er ens.
Hos os er engagement og kompetencer det vigtigste - ikke efternavn, køn eller alder.

Fighter Wing har et tæt samarbejde med Haderslev Kommune omkring bolighjælp, jobmatch og skole/institutioner m.m. Vi har også mulighed for at række ud i vores netværk, hvis der opstår andre ønsker.
Haderslev Kommune har en række tilbud herunder tilflytterservice, som blandt andet består af velkomstarrangementer for tilflyttere samt direkte kontakt til lokale boligforeninger i Haderslev, Vojens og omegn.
Læs mere på: www.boihaderslev.dk eller kontakt Haderslev Kommunes bosætningskonsulent, Cathrine Mølgaard Andersen tlf.: 24660312
I Haderslev kommune har medflyttende partner til FW’s ansatte mulighed for at komme i direkte kontakt med offentlige – og private arbejdspladser lokalt. Dette tilbud kalder vi jobmatch, hvor et CV kan sendes ved at kontakte vores lokale FPS HR-Partner.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skrydstrup, Danmark

Geografi

Region Syddanmark

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

06.01.2025

Indrykningsdato

29.11.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent