Forsyningsbefalingsmand ved Stabsdeling, ISRBTN i Varde (genopslag)
Så er stillingen som forsyningsbefalingsmand ved staben 1 ISRBTN lige noget for dig.
Bataljonen er kendetegnet af dygtige medarbejdere og hjælpsomme kolleger, hvor professionalisme, trivsel og samarbejde er nøgleord i en dynamisk hverdag.
Bataljonen støtter kontinuerligt internationale operationer med et varieret og professionelt bidrag.
1 ISRBTN stab er garnisoneret i Varde ved Efterretningsregimentet.
Forsyningssektionens primære opgave er at sørge for at logistikken ved Stabsdelingen kører så gnidningsfrit som muligt. Dette gøres ved at være løsnings- og serviceorienteret i tilgangen til opgaver, samt ved at kunne håndværket som logistikker.
I forsyningssektionen er der en anerkendende og positiv tilgang til såvel andre personer som til opgaverne, hvor der lægges vægt på selvstændighed, åbenhed og ærlighed, samt det gode arbejdsmiljø og det forventes der at du bidrager hertil.
Din nærmeste fører er delingsfører for stabsdelingen.
Din opgave er at lede, koordinere og fordele sektionens opgaver, som omfatter den logistiske understøttelse af Stabsdelingen og i operativ virke også Staben.
Som forsyningsbefalingsmand er du over for Stabschefen ansvarlig for normeret materiel.
Du skal i samarbejde med SF/VEDL stå for planlægning af diverse eftersyn af materiel og køretøjer under hensynstagen til stabsdelingens aktiviteter.
Du er endvidere ansvarlig for mønstring af materiellet.
I forsyningssektionen bruges der tid på idræt, gerne sammen med stabsdelingen, da det giver et godt sammenhold.
Du har kørekort til minimum kategori C, og det er en fordel, hvis du også har kørekort til kategori E, samt ADR-bevis.
Det forventes, at du har sans for detaljer og kan løse dine opgaver selvstændigt, fokuseret og målrettet, således du bidrager professionelt til sektionens samlede opgaveløsning.
Derudover skal du evne at sætte dig ind i regler og bestemmelser, således du kan være garant for at forsyningssektionen følger de forvaltningsmæssige retningslinjer.
Det er en fordel, hvis du har tidligere erfaring som forsyningsbefalingsmand eller lignende. Alternativt at du åben og villig til at blive oplært i stillingen.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested er Varde.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte SSG John B. Petersen LOGBM/S4 på tlf. 29499439 eller mail EFR-1B-S40B@MIL.DK
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 99 33 eller på mail FPS-STA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 05. januar 2025 og samtaler forventes afholdt løbende.
Stillingen er til besættelse 1. februar 2025.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.
Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job. Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder. I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer. Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk.
Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent i Varde Kommune, Nadia Steinicke på telefon 79 94 65 05 / 30 34 46 25 eller mail nste@varde.dk og bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, 20 47 32 06.
OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet opstiller, uddanner og udsender enheder og enkeltpersoner, som indsamler informationer om modstanderen på kamppladsen. Efterretningsregimentets specialister bearbejder de indsamlede informationer, så Hærens chefer får det bedst mulige grundlag til at træffe beslutninger om militære operationer.
Efterretningsregimentet har ansvaret for Hærens udvikling af det efterretningsmæssige område samt uddannelsen af efterretningsspecialister til hele Hæren, ligesom regimentet forestår Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret. Endvidere uddanner Efterretningsregimentet værnepligtige med henblik på at friske de eksisterende enheder.
Efterretningsregimentet består af to bataljoner, en tjenestegrensafdeling samt en regimentsstab.