Næstkommanderende til CBRN-Centralen i CBRN- & Geospatialkompagniet ved Ingeniørregimentet i Skive
Hvad med at træne dine analytiske evner og ledelsesmæssige færdigheder i en stil-ling med et stort udviklingspotentiale – såvel personligt som fagligt?
Såfremt ja, ses stillingen som næstkommanderende i centralen oplagt, idet vi netop står og mangler en korporal af den rette støbning
Vores nuværende bemanding er på 65 medarbejdere, hvoraf specialisterne (SPEC) i de to centralen udgør seks medarbejdere (MA) af vores samlede bemanding. Kompagniet (KMP) kan ved tilgang af designeringspersonel komme op på 94 MA.
KMP er en enhed der er sammensat af fem specialer. Derudover er der selvfølgelig også en kommandoenhed og en forsynings- og vedligeholdelsesenhed.
Vores kapaciteter er efterspurgte, så vi deltager i mange øvelser og aktiviteter, såvel i ind- som i udlandet.
Kompagniets motto er gennemsyret af vores evne og vilje til at tilpasse os den moderne kampplads – hvorfor vi såvel fysisk som mentalt altid skal være rede til at tilpasse os en given situation, med henblik på fortsat at kunne opretholde den fornødne effektivitet.
Dette stiller store krav til SPEC viden, færdigheder, selvstændighed, initiativ og erfaring med f.eks. CBRN-beregning. Du skal være i stand til at videregive viden og erfaringer til og i stabe på alle niveauer, ofte med meget kort varsel som stedfortræder for sektionsføreren (SF).
Leledes skal du kunne instruere og kontrollere de øvrige i ENH, i betjening og vedligeholdelse af enhedens materiel, samt kunne vejlede de øvrige i enheden i forbindelse med deres arbejdsopgaver. I uddannelsesmæssige sammenhænge skal du kunne bistå SF som underviser i gennemførelse af diverse fag, inden for enhedens egne opgaver og procedurer.
CBRN centralerne er meget teknisk opbyggede, så der stilles ydermere store krav til dine interesser og færdigheder inden for IT, software, netværk, og tekstredigeringsprogrammer (Office pakke bl.a.).
Tjenesten veksler mellem dage på kasernen, hvor uddanner og træner til indsættelse og feltøvelser/udenlandske øvelser, hvor du er væk fra kasernen i adskillige dage/uger.
Den daglige tjenestetid er som udgangspunkt mellem kl. 07:15 og 15:15 - derudover kan der forekomme tjeneste enkelte dage frem til 1700. Yderligere information vil fremgå af enhedens halvårlige aktivitetsoversigt (AKOS).
Du har gennemført begge af uddannelsens to moduler (Instruktør og føring). Hvis førnævnte ikke er tilfældet, vil det manglende efterfølgende blive inkorporeret i din næstkom-mende udviklingskontrakt.
Du skal besidde viljen og modet til at arbejde inden for et specialeområde, hvor der er fokus på din faglige viden, IT- og matematiske færdigheder i rammerne af krav om stor selvstændighed og evne til at tage initiativ.
Du skal, efter anvisninger fra SF og/eller KC, kunne føre og vejlede øvrige kollegaer i centralen, især ved SF fravær, hvorfor det er vigtigt at du har en høj faglighed og professionalisme i tilgangen til dit arbejde. Derudover skal du have lyst til at arbejde i et internationalt miljø, hvor den både skriftlige og mundtlige kommunikation ofte sker på engelsk.
Du behøver ikke være specialist, så længe du blot har den fornødne interesse og motivation, samt formår at bringe dine kompetencer i spil, i rette tid og i rette mængde, med det evige ønske om en proportionel udvikling. Som person er du driftig, styrings og detaljeorienteret samt fremsynet.
Du er helhedsorienteret og ressourcebevidst i din tilgang til tjenesten samt de opgaver du bliver tildelt. Du forstår at bruge dine medarbejderes og kollegaers færdigheder og kompetencer samt erfaringer til at holde et højt fagligt niveau. Samtidigt er det nødvendigt, at du kan arbejde selvstændigt inden for dit ansvarsområde og tilmed sætter stor pris på en høj grad af frihed under ansvar for at kunne trives i stillingen.
Derudover skal du være proaktiv og opsøgende af natur i din tilgang til virket og tilmed kunne indgå i specialiserede arbejdsgrupper. Du skal desuden være rede til at deltage i mange forskelligartede aktiviteter, hvor du til tider kan forvente at være væk hjemmefra på grund af f.eks. øvelsesaktivitet eller kursus for at opbygge din og sektionens færdigheder/kompetencer.
Du skal have lyst til at indgå i en dynamisk enhed hvor dyder som fællesskab og samarbejde er ligeså vigtige som vores professionalisme. Vi sætter en ære i at hjælpe hinanden.
Det er slutteligt et krav, at du har kørekort kategori B samt ønskeligt, at du tilmed besidder kørekort til kategori C/CE. Du skal kunne leve op til kravene for erhvervelse af kategori C/CE.
Såfremt ovenstående har vakt din interesse, glæder vi os til at høre fra dig.
Stillingen kan besættes af en i konstabelgruppen med et godt udviklingspotentiale.
Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre og relevant uddannelseskrav. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til korporal kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Skive.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kompagnichef KN Troels Juul Hansen tlf. 72 82 84 01/29 66 25 60.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 6. januar 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.