Fortsæt til indhold
Job i Søværnet

Forsyningsbefalingsmand til sejlads med 4. Besætning i THETIS-klassen


Forsyningsbefalingsmand til sejlads med 4. Besætning i THETIS-klassen

Har du interesse og flair for operativ logistik til søs i Nordatlanten, er du måske vores kommende forsyningsbefalingsmand?
Om os
Vores primære opgave er at indgå i det militære forsvar af Grønland og Færøerne samt hævde Rigsfællesskabets suverænitet. Det gør vi gennem patruljevirksomhed i Arktisk Kommandos ansvarsområde. Ved samme lejlighed løser vi en række andre opgaver som søredning, miljøovervågning, fiskeriinspektion, assistance til civile myndigheder mm. Når muligheden byder sig deltager vi i større, multinationale øvelser som Joint Warrior i Skotland eller Flotex Silver og Norwegian Task Group i Norge.

Langt størstedelen af tjenesten foregår med sejlads ved Grønland og Færøerne. Når vi er hjemme har vi enkelte hjemmearbejdsdage samt perioder med tjeneste eller kursusaktivitet - typisk i Frederikshavn. Vores togter har normalt en varighed på seks til syv uger. I alt bliver det til ca. 160 sejldage pr. år.

For at skabe den bedst balance mellem den sejlende tjeneste og privatlivet er der stor fokus på planfastholdelse i besætningen og 1. Eskadre.

I 4. Besætning vægter vi professionalisme, kammeratskab og det gode arbejdsmiljø højt. Vi har en resultatorienteret tilgang til opgaveløsningen, og vi leverer altid den efterspurgte vare bedst muligt. For at kunne dette, er der højt til loftet, og omgangstonen er uformel.
Om stillingen
Som forsyningsbefalingsmand vil du være mellemleder i teknikdivisionen. Du vil være beholdningsansvarlig over for teknikofficeren for materiel i alle skibets divisioner. Du er ansvarlig for, at mønstringer gennemføres i overensstemmelse med mønstringshjulet. Du sikrer genforsyning af brugte dele og en løbende kontrol af batch således, at skibet altid er bedst muligt rustet til den igangværende indsættelse. Du forestår registrering og udskrivning af forbrugslister, der godkendes af skibschefen.

Du indgår i tørnen som vagtassistent og skal fungere som Flight Deck Director (FDD) under helikopteroperationer.
Om dig
Du er oversergent i Søværnet med erfaring inden for forsyningstjeneste. Du har kendskab til og er hjemmevant i Søværnets forsyningstjeneste, samt har kvalifikationer og kompetencer indenfor DeMars/SAP myndighedsbeholdning og vedligeholdelsesmodulet. Du sætter en ære i at levere et godt produkt baseret på grundighed.

Du er en person med gode lederevner, der er samarbejdsvillig, hjælpsom og positiv. Du er arbejdsom og har en positiv samt tværfaglig indstilling til arbejdet om bord.

Vi lægger vægt på fysisk og psykisk velvære og arbejder aktivt for at kunne honorere Forsvarets krav i Sundhedstriaden. Du skal have (eller kunne få) Blåt bevis uden begrænsninger, hvilket betyder godkendt helbreds- og tandlægeundersøgelse, samt aflæggelse af Forsvarets Fysiske Basistest.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår.
Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved CO10 fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Centralforeningen for stampersonel.

Som ansat i Forsvaret er du omfattet af nogle særlige vilkår. Dette betyder, at du blandt andet er forpligtiget til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer med videre.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til internationale operationer.

Forsvaret er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset alder, køn, religion eller etnisk oprindelse til at søge stillingen.

Kontakt og ansøgning
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til TKO i 4. besætning, KL Michael Mangaard Thomsen, 1E11-B4-TKO@mil.dk, telefon: 2118 3302, alternativt CSG Lars Kresten Hoel, 1E-ST-BS01@mil.dk, telefon: 4032 8381.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent kontorfuldmægtig Rikke Thomasen Højlund ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, mail FPS-RTH@mil.dk, eller på telefon 7281 9174.

Ansøgningsfristen er den 5. januar 2025. Ansøgningen sendes elektronisk via linket ”send ansøgningen”.

Efter ansøgningsfristens udløb vil vi gennemføre en kvalitativ vurdering af ansøgerne og evt. indkalde til samtale.

Der gøres opmærksom på, at stillingsindehaveren er omfattet af lov om forsvarets personel, hvilket blandt andet medfører forpligtelse til deltagelse i fredsskabende og fredsbevarende operationer.

OM 1. ESKADRE
1. Eskadre omfatter spændende og alsidige funktioner på sejlende enheder, hvor vi fortrinsvis er fokuseret på det arktiske og Nordatlantiske område. Vi løser en bred vifte af Søværnets opgaver året rundt. Opgaverne er blandt andet det militære forsvar af Grønland og Færøerne, overvågning, suverænitetshåndhævelse, søredning og fiskeriinspektion. Andre af vores enheder er beskæftiget med varetagelse af søopmåling i danske og grønlandske farvande samt sejlads med Kongeskibet. Hos os får du en fremtid på gyngende grund med unikke oplevelser og gode kolleger i den nordlige del af Kongeriget samt mulighed for stor personlig og faglig udvikling.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Frederikshavn, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Søværnet

Funktionsniveau

M221 Oversergent

Ansøgningsfrist

04.01.2025

Indrykningsdato

27.11.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent