Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Næstkommanderende til CBRN delingen i CBRN- & Geospatialkompagniet ved Ingeniørregimentet i Skive


Næstkommanderende til CBRN delingen i CBRN- & Geospatialkompagniet ved Ingeniørregimentet i Skive

Har du interesse for logistik og indsættelse af centrale CBRN kapaciteter til støtte for Hæren og Forsvarets enheder?

Du ser grundlæggende muligheder frem for begrænsninger og er ikke bange for at prøve kræfter med nye fag – og ansvarsområder – herunder med flair for styring og forvaltning af enhedens materiel og køretøjsbeholdning?
Såfremt ja, så er du måske den helt rette kandidat til at være næstkommanderende (NK/DEL) i en af enhedens to CBRN delinger.
Om os
CBRN- & GEOKMP er en speciale enhed i hæren, der består af Forsvarets centrale Chemical, Biological, Radiological, Nuclear (CBRN)- og Geospatial (GEO) kapaciteter. Med ovenstående i mente, er kompagniet årligt pålagt et stort antal unikke opgaver, såvel nationalt som international, og råder derfor over en bred vifte af specialiseret materiel.

Kompagniet er for nuværende konfigureret i henhold til HRN I-43 med hhv. en CBRNDEL, en værnsfælles CBRNDEL og en GEODEL med henblik på at opstille og uddanne CBRN og GEO kapaciteter til beredskab og eller indsættelse. Kompagniet er en enhed med fem iboende specialer, herunder CBRN Opklaringssektioner (OPK), Samplingssektioner (SAMP), CBRN centraler (CT), Dekontaminerings (DEKON) sektioner og GEO grupper, derudover er der også en Kompagnitrop (KMPTR) og en Kommandodeling (KDODEL) indeholdende såvel en Forsyning- og Vedligeholdelses (FS/VEDL) enhed. Kompagniets bemanding er for nuværende på 66 soldater.

Kompagniet deltager i øvelser/aktiviteter ved 1. Brigade, Det Civile Beredskab og Værnsfælles aktiviteter, samt min. to faste årlige øvelser i udlandet.
Om stillingen
Som næstkommanderende i CBRN delingen bliver du ansvarlig for delingens materiel, herunder at bistå delingsføreren i sin indsættelse af de organisatoriske kapaciteter i rette tid og mængde, samt fungere som sparringsparter for delingens mellemledere.

Netop udvikling af delingens mellemledere ses essentiel for opretholdelse af vores indsættelsesevne, idet vi ønsker at forankre og videreføre fagligheden indenfor specialet, koblet med en taktisk forståelse, således vores kollegaer formår at blive indsat selvstændigt og i rammen af enheder på højere niveau.

Du bidrager ligeledes til en styrkelse af den interne logistik på såvel deling- som kompagniniveauet, hvor du via solide kompetencer inden for bl.a. samarbejde og kommunikation, er med til styrke relationen til hhv. Forsyning- og vedligeholdelsessektionen.
Herudover vil du, i meget tæt samarbejde med føreren for vedligeholdelsessektionen, ofte blive taget med på råd med henblik på at rådgive kompagniets næstkommanderende inden for den faglige tjeneste.

Det forventes at du i denne funktion kan forholde dig objektivt til givne problemstillinger og samtidig formår at udfordre både processer og procedurer i relation til den faglige tjeneste, således at såvel ledelsen som bataljonens S4 besidder det bedst mulige grundlag at træffe sine beslutninger ud fra.
Om dig
Du er udnævnt seniorsergent (SSG) eller erfaren oversergent (OS). Du har gennemført begge af Ingeniørregimentets føreruddannelser for mellemledere (IGR 201 og IGR 204). Hvis dette ikke er tilfældet, vil det manglende efterfølgende indgå i en udviklingskontrakt.

Det vil være en fordel, om end ikke et ubetinget krav, at du allerede har en baggrund inden for CBRN-tjenesten i form af faglærervirke, CBRN- specialistkursus eller lign. samt en nyere operativ erfaring på enten GRP, SEK eller DEL niveau.

Du behøver ikke være specialist, så længe du blot har den fornødne interesse og motivation, samt formår at bringe dine kompetencer i spil, i rette tid og i rette mængde.

Du er helhedsorienteret og ressourcebevidst i din tilgang til tjenesten samt de opgaver du bliver tildelt.

Du forstår at bruge dine medarbejderes og kollegaers kvalifikationer og kompetencer samt erfaringer til at holde et højt fagligt niveau. Samtidigt er det nødvendigt, at du kan arbejde selvstændigt inden for dit ansvarsområde og tilmed sætter stor pris på en høj grad af frihed under ansvar for at kunne trives i stillingen.

Derudover skal du være proaktiv og opsøgende af natur i din tilgang til virket og ligeledes kunne indgå i specialiserede arbejdsgrupper.

Du skal desuden være rede til at deltage i mange forskelligartede aktiviteter, hvor du til tider må forvente at være væk hjemmefra på grund af f.eks. øvelses – og kursusaktivitet i bl.a. udlandet for at kunne opbygge din og enhedens færdigheder.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en seniorsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Skive.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kompagnichef Troels Juul Hansen tlf. 61 77 48 13.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 5. januar 2025 og samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.

Stillingen er til besættelse 1. februar 2025.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.



  
  
  

Generel information


Tjenestested

Skive, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M231 Seniorsergent

Ansøgningsfrist

05.01.2025

Indrykningsdato

25.11.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent