Fortsæt til indhold
Job i Hæren

Kompagnihjælper til 3. HBU-kompagni, II Bataljon, Den Kongelige Livgarde


Kompagnihjælper til 3. HBU-kompagni, II Bataljon, Den Kongelige Livgarde

Har du flair for at holde mange bolde i luften, både administrativt og praktisk? Vil du være bindeleddet mellem kompagniets soldater og Den Kongelige Livgardes administrative element? Har du lyst til at indgå i kompagniets kommandostation under feltforhold? Så er denne stilling lige noget for dig.
Om os
II Livgardebataljon består af tre kompagnier; ét kompagni der forestår Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse (HRU) og to kompagnier, der uddanner værnepligtige soldater til varetagelse af vagten om bl.a. Hans Majestæt Kongen og de kongelige slotte og palæer.

3 Kompagni består af en fast kadre på ca. 45 mand og der indkaldes ca. 200 værnepligtige på tre indkaldelser om året. Det indebærer bl.a., at der skal holdes ferie og gennemføres afspadsering løbende gennem de enkelte hold, idet der aldrig holdes virksomhedslukket som i andre enheder.

Vores målsætning er at uddanne værnepligtige soldater af høj kvalitet, da garderne efter endt grunduddannelse skal gennemføre en skarp operativ opgave i rammen af Vagtkompagniet. Vi forventer derfor, at vores faste kadre er selvstændige, initiativrige, ordentlige og sætter faglighed højt.
Om stillingen
Du skal i dagligdagen støtte kompagniledelsen samt varetage kontakten til bataljonens administrationssektion (S1) og Livgardens administrative element.

Det forventes, at du efter oplæring kan tage selvstændigt ansvar for løsning af enkle administrative opgaver såsom: håndtering af vagtplaner, håndtering af administrative processor i forbindelse med f.eks. løn og rejseordrer, bestilling af faciliteter, posthåndtering, kontrol med nøgler og lign.

Ligeledes forventes det, at du kan og ønsker et uformelt samarbejde, med alle kompagniets soldater på alle niveauer. Du vil skulle være garant for, at soldaterne kan komme til dig med spørgsmål af administrativ art hvor du, hvis du ikke kender svaret, selvstændigt søger det hos relevante parter.

Du vil i dagligdagen referere til kompagnibefalingsmanden, men skal ligeledes forvente at få opgaver fra KC og NK/KMP, blandt andet i forbindelse med større planlægningsopgaver, hvor der indgår administrative forhold.
Om dig
Du er udnævnt konstabel med en tilfredsstillende tjeneste bag dig.

Du er fagligt velfunderet og stræber altid efter, at levere det gode resultat. Du ved, at dit veludførte arbejde betyder at kompagniet får de bedste muligheder for en optimal opgaveløsning.

Du besidder initiativ således, at du selvstændigt formår at udnytte tjenestens rammer og din tid bedst muligt.

Du er fleksibel i forhold til opgaveløsningen og de udfordringer, som du møder i et operativt miljø og under øvelsesvirksomhed.

Det er ønskeligt, at du har kørekort til kategori B og C, fortrolig med Word og EXCEL, samt DeMars grunduddannelse, DeMars tids-administration, DeMars personel administration.

Du må gerne tidligere have forrettet tjeneste som kompagnihjælper i en enhed under hærens basis- eller reaktionsstyrkeuddannelse, men ikke et krav.

Vi forventer, at du som kompagnihjælper kan løse dine opgaver selvstændigt, fokuseret og målrettet, således at du hermed bidrager professionelt til kompagniets samlede opgaveløsning.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en konstabelstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den enhver tid gældende overenskomstaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hærens Konstabel- og Korporalforening for konstabelgruppen af linjen og reserven, konstabelelever og korporaler af linjen og reserven i Hæren.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested er Allerød.
 
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
 
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef kaptajn S.K. Winter på mail LG-2B-300A@MIL.DK eller kompagnibefalingsmand seniorsergent H. Bager på telefon 25 55 13 19 eller mail LG-2B-301A@MIL.DK

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Mette Mertz ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 7281 9162 eller mail FPS-MEZ@MIL.DK.

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist er 15. december 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. februar 2025.
 
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM DEN KONGELIGE LIVGARDE
Den Kongelige Livgarde er i dag et topmoderne infanteriregiment og en livgarde med en operativ fokusering, der stiller vagt om Majestæten og den kongelige familie, samt fast opstiller en beredskabsenhed i de nationale operationer. Denne kombination af feltenheder – der deltager i internationale operationer - og vagtgående soldater, gør Den Kongelige Livgarde til et unikt regiment. Den Kongelige Livgardes historie strækker sig tilbage til 1658, hvor Livgarden blev oprettet af Kong Frederik den III den 30. juni. Også dengang løste Livgarden begge opgaver: som livvagt at beskytte landets højeste myndighed – kongen, og som infanteriregiment at indgå i den danske hær.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Allerød, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Hæren

Funktionsniveau

M112 Konstabelgruppen

Ansøgningsfrist

15.12.2024

Indrykningsdato

20.11.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent