Tømrer/dæksgast til overfladekrigselementet ved Søværnets Center for Våben (VBC)
Søværnets Center for Våben søger lige nu en tømrer, der vil indgå i vores overfladekrigselement.
Har du, hvad der skal til, vil vi tilbyde dig en stilling, hvor du kommer til at designe, konstruere vedligeholde og klargøre diverse målmateriel (skydeskiver).
Søværnets (og Forsvarets) behov for støtte fra VBC har de seneste år været kraftig stigende. Disse opgaver stiller store krav til vores besætning; forhold de har sat en stor ære i at løse.
Søværnets Center for Våben er for nuværende organisatorisk forankret direkte under Søværnskommandoen, og beliggende i de mest naturskønne omgivelser på Sjællands Odde.
Vi er en velfungerende arbejdsplads med glade, selvstændige, dygtige medarbejdere og vi tolererer på ingen måde krænkende adfærd. Vi gennemfører uddannelse inden for artilleri- og missilsystemer og støtter desuden Søværnets skibe med tekniske Sea Riders i forbindelse med den operative opkøring. Vi opererer luftmålsdroner, styrer overfladedroner, kontrollerer undervandsdroner og udlægger/slæber skivemateriel med henblik på at lægge pres på enhedernes ”internal og external Battle”.
Kopier dette LINK til din browser og se en video med nogle af vores opgaver: https://m.youtube.com/watch?v=0hriaP2keho&pp=ygURQ2VudGVyIGZvciB2w6ViZW4%3D
Vi tilbyder en spændende hverdag i et dynamisk miljø med frihed under ansvar og stor berøringsflade med andre myndigheder – både nationalt og internationalt.
Træningssektionens overfladeelement (ASUW) – i daglig tale ”Havnen” er et særligt specialiseret element, der selv sørger for at vedligeholde, udvikle og vedligeholde/klargøre det skivemateriel, der benyttes så skibene får de rigtige overflademål til deres skydninger. Derudover har VBC sit eget stationsfartøj ”LUNDEN” samt 2 stk. RHIB og 3 stk. overfladedroner (Jetski). Derfor er stillingen er skråstregsstilling, da man også fungere som dæksgast.
Som tømrer/dæksgast vil dine daglige opgaver bestå af bl.a.:
• Nybygning af skivemateriel samt vedligeholdelse af disse, (rigtigt meget tømrerarbejde).
• Fører/gast på RHIB.
• Operatør på overfladedroner.
• Gast på LUNDEN.
• Kørsel med MANITOU og TRUCK.
Konstabler, overkonstabler, specialister uanset tjenestegren såvel som civile uden militær baggrund opfordres til at søge stillingen, da vi har en pragmatisk tilgang til at få tingene til at lykkes, når den rigtige kandidat søger. Det er et krav, at du har en tømreruddannelse.
”Vi tilbyder”
Alt afhængig af din baggrund vil du skulle forvente at skulle gennemgå kurser og gå på siden af vores erfarne medarbejdere, så du bliver klædt ordentlig på til din stilling.
Vi tilbyder dig en arbejdsplads, hvor der er et stærkt kollegialt sammenhold, og med en mangfoldighed samt et erfaringsniveau, der kan håndtere alle faglige udfordringer. Det forventes, at du tager aktiv del i dette. Du får rig mulighed for personlig udvikling, kompetenceudvikling og efteruddannelse, hvor vi naturligvis tager udgangspunkt i dig og dine ønsker.
Vi kan i perioder være på øvelsestillæg, når vi har øvelsesaktiviteter ved VBC, der strækker sig over flere døgn. Vi har en pragmatisk tilgang til at balancere dit arbejdsliv og familieliv, med stor fleksibilitet ift. rejseaktivitet på lange arbejdsdage, afspadsering og målrettede idræts-/træningsforløb. Derudover er der mulighed for deltagelse i diverse køreklubber til og fra VBC.
Kvalifikationer
Krav:
• Uddannet tømrer.
• Kørekort B. almindelig bil.
• Du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden FORTROLIGT.
Ønskeligt:
• Erfaring fra sejlende tjeneste.
• Kørekort C. Lastbil.
Helbredskrav:
• Du kan godkendes efter en helbreds- og tandundersøgelse (blåt bevis)
• Du kan bestå forsvarets træningstilstandsprøve.
• Grundvaccination.
• Normalt syn (ikke farveblind).
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Faglært tillæg er betinget af godkendt uddannelse mod fremvisning af gældende svendebrev eller uddannelsesbevis jf. gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Odsherred.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Nærmere oplysning om stillingsindholdet kan fås ved henvendelse til SSG Frederik Malmborg, SC-VBC-LASUW@mil.dk, telefon 40823272
Alternativt CSG Helge W. Andersen, SC-VBC-LDTRN@mil.dk, telefon 72 85 55 76
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Birgit Dyrholm ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 72 81 91 71 eller mail FPS-BDY@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er 1. december 2024 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM Søværnskommandoen
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen, Planlægnings- og Operationsdivisionen, Uddannelses- og Træningsdivisionen, samt en ledelsessektion. Derudover er Søværnets fire uddannelsescentre og Søværnets Center for Administration underlagt kommandoen.
Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.