Lærer i logistisk tjeneste på Operations- & Føringsuddannelsen ved Center for Landmilitære Operationer
Kan du svare ja til ovennævnte, så er stillingen som lærer i logistiktjeneste på OFU vedf Forsvarsakademiet noget for dig.
Arbejdet i CLO er præget af en vekselvirkning mellem udvikling (doktrinudvikling), formidling (undervisning af studerende) og professions-fastholdelse (støtte til hærens operative enheder). Vi har fokus på den militære profession, hvor den ultimative udfordring er føring og ledelse af landmilitære enheder i kamp.
CLO tilbyder nogle af Forsvarets mest moderne og effektive uddannelser med et højt indhold af simulation og tværfaglighed. CLO spiller igennem dette en afgørende rolle i prægningen af hærens officerer lige fra delingsførere, kompagnichefer, stabsofficerer til fremtidige chefer i Hæren.
Operations- og Føringsuddannelsen udgøres af Advanced Land Operations (ALO) og FLEX-modulet Component Campaign Planning (CCP). Uddannelsen varetages af et lille team på fem lærere og chef CLO som Overlærer. Fokus på OFU er at uddanne Hærens kommende chefer samt førere og stabsofficerer til at kunne planlægge og gennemføre landmilitære operationer på Divisions-, Korps- og Land Component-niveau.
Du bliver samtidig ansvarlige for planlægning og tilrettelæggelse af ét de undervisningsmoduler, der gennemføres. Sideløbende vil du - sammen med resten af lærerteamet - skulle engagere dig i udviklingen af nye dele til uddannelsen, scenarier, læringsmål og læringsplaner samt udviklingen af dit eget specialeområde.
Som ældste logistiker medvirker du til at støtte koordineringen af uddannelsen i logistisktjeneste på tværs af alle uddannelserne ved CLO.
Som logistiklærer bliver du CLOs sagsbehandler på den nationale doktrinære udvikling i relation til logistiktjenesten, herunder bidrage til overgangen til NATO-doktriner og den løbende udvikling af denne doktrin. Dertil kan du forvente at skulle bidrage til forskellige tværinstitutionelle projekter i regi af FAK samt være tovholder på lejlighedsvise operative opdateringer af hærens nøglepersonel inden for det doktrinære felt.
Som de øvrige i lærerstaben er du designeret ind i Multinational Division Nord og deltager derfor i øvelsesvirksomhed og uddannelse i op til 20 dage om året. Du vil derfor i den forbindelse få førstehåndserfaring med tjeneste i divisionens Tactical Operations Center og derved mulighed for at bringe din doktrinære viden i spil i en operativ division.
Du vil samtidigt få en mængde muligheder for at udvikle din viden i rammen af de mange tilbud, der opstilles af FAK samt NATO School Oberammergau og NATO Military Engineering Center of Exellence.
Tjenesten ved elementet er udfordrende og opgaverne er relevante, spændende, varierende og arbejdstempoet er højt i perioder. Til gengæld har vi Hærens mest motiverede elever og vi går langt for at støtte hinanden i opgaveløsningen. Samtidig er balancen mellem arbejdsliv og privatliv meget vigtig for elementet og derfor vil du i høj grad få indflydelse på din dagligdag og herigennem mulighed for at sætte dit eget præg på opgaveløsningen.
Du har indsigt i - og forståelse for - indsættelse af landmilitære troppeenheder også gerne i en joint kontekst.
Tjenstligt har du en baggrund fra logistiktropperne og ønskeligt har du praktisk erfaring fra tjeneste ved en bataljon, brigade, division eller korps samt erfaring med at arbejde i operative stabe fra udsendelser eller udstationering.
Du er en handlekraftig og analytisk stærk logistikofficer, der kan motivere og engagere og derved skabe et godt arbejds- og læringsmiljø. Du er ledelsesmæssig i stand til at motivere og udvikle meget kompetente elever og samtidigt kan du indgå i udviklingsprojekter med længere tidsperspektiver.
Vi ser gerne, at du har erfaring fra studie- og udvikling inden for logistiktjenesten. Alternativt har du lysten til at omsætte doktrin og udviklingstendenser, inden for det landmilitære felt, til relevant uddannelse, som kan bringes i spil blandt vores elever.
Du skal samtidigt have en god skriftlighed, og besidde evnen til at formulere dig klart og tydeligt skriftligt på både dansk og engelsk som en del af dit bidrag til doktrinudviklingen.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 5, som omfatter majorer og orlogskaptajner. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Fast tjenestested er ved Forsvarsakademiet, Frederiksberg Slot.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte elementsleder for OFU major Thorsten Hjerrild Jensen på telefon 2541 5408 eller nuværende lærer i logistiktjeneste på OFU major Heidi Hviid på telefon 5164 1975.
Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Julie Kastoft-Christensen på telefon 7281 9890 eller mail FPS-JUK@mil.dk.
Ansøgningsfristen er den 1. december 2024. Samtaler afholdes løbende.
Stillingen er til besættelse fra den 1. januar 2025 eller hurtigst muligt.
Du må gerne vedlægge de FOKUS bedømmelser, du finder relevante for stillingen.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM FORSVARSAKADEMIET
På Forsvarsakademiet uddanner vi fremtidens ledere i Forsvaret, så de bliver nogle af de dygtigste i NATO. Vores uddannelser er forankret i den militære profession inden for både Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet samt de elementer, der går på tværs af de tre værn. Uddannelserne spænder over de grundlæggende officersuddannelser i et af de tre værn eller som sprogofficer, over videreuddannelseskurser og enkeltstående kurser for Forsvarets ansatte, til Master i Militære Studier.
Alle videregående uddannelser er baseret på forskning inden for vores tre kerneområder; militære operationer, militær strategi og militær ledelse, som bliver varetaget af akademiets fem institutter.
Udover at levere forskningsbaseret undervisning bruges vores militære viden også bredt i og uden for Forsvaret til gavn for samfundet, vores allierede og øvrige partnere. Akademiet har et stort netværk af samarbejdsparter ved både danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, og bidrager til udvikling af NATO's doktriner og forskningsprojekter. Læs mere om Forsvarsakademiet på: www.fak.dk.
Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk