Administrativ medarbejder til Ingeniørregimentet i Skive
Så er du måske vores nye stabshjælper!
Sektionens overordnede opgave er, at sætter rammerne og støtte de administrative opgaver i bataljonen, herunder være bindeleddet mellem bataljonens underafdelinger og Ingeniørregimentets administrative element.
Vi er altså en bataljon, som har et meget bredt opgavespektrum med mange spændende projekter.
Vi går til opgaven med fokus på den enkelte chef og medarbejders behov, i forståelse af at vi er til for at dem og ikke omvendt.
Vi kan ligeledes tilbyde en stor grad af fleksibilitet i dagligdagen ligesom, at det også er vigtigt at den enkelte medarbejder udvikles.
Administrationssektionen er i gang med at revidere, optimere og udvikle de administrative processer for bataljonen, som du vil være en aktiv del af.
Du vil i samarbejde med sektionens øvrige medarbejdere, bl.a. støtte med håndtering af:
- Sikkerhedsgodkendelser
- Rekruttering og ansættelser
- Opsigelser
- Lønaftaler
- Tjenesterejser
- Arbejdstid
- Bataljonsbefalinger m.v.
Derudover vil du også skulle arbejde med journalisering, rådgivning og støtte til medarbejdere og chefer.
Du vil ligeledes skulle løse forskellige praktiske opgaver som fx klargøring af møder, IT og øvrige ad hoc opgaver ifm. bataljonsstabens daglige drift.
Stillingen er også slået op som civil C100
Du vil klare det godt i stillingen når du:
• Er motiverede af opgaven og ønsker faglig udvikling
• Kommunikerer klart både i skrift og tale
• Arbejder struktureret og følger dine opgaver systematisk til dørs
• Kan samarbejde på tværs af både enheder og funktioner
• Kan tage ansvar for eget arbejde og udvise initiativ og herunder handle på identificerede problemer
• Har en professionel, serviceminded og professionel tilgang til dit job.
Har du kendskab til SAP, rejsestyring og arbejdstidsstyring samt Forsvarets forvaltningsgrundlag og administrative bestemmelser, er det en fordel.
Hvis ikke du har erfaring med SAP eller WorkZone skal du være indstillet på, at gennemføre et kursusforløb og få sidemandsoplæring.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Skive.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Seniorsergent Anders P. Willumsen via mail IGR-2B-S10A@MIL.DK eller på telefon 51 90 14 11.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-STA@MIL.DK.
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfrist er den 22. november 2024 og samtaler afholdes løbende eller umiddelbart herefter.
Stillingen er til besættelse snarest muligt.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM INGENIØRREGIMENTET
Ingeniørregimentet hører hjemme på Ingeniørkasernen i Skive, en af landets største kaserner.
Regimentets hovedopgave er at uddanne enheder indenfor de fem ingeniørspecialer; kampingeniør-, ammunitionsrydnings-, konstruktions-, geospatial- og CBRN-tjeneste.
Regimentet består af et garnisonsstøtteelement, tre professionelle bataljoner og en reservestruktur. Regimentet uddanner årligt knap 600 værnepligtige i regi af Hærens Basisuddannelse (HBU) og kursister fra alle våbenarter og værn.
Regimentet har også enheder på Pionergården på Vestamager, hvor dele af Ammunitionsrydningscenteret holder til.
Ingeniørkasernen huser også Prinsens Musikkorps, Hjemmeværnets Landsdelsregion Vest, Hærhjemmeværnsdistrikt Midt- & Vestjylland samt Hjemmeværnsskolens Uddannelsescenter Midt- og Vestjylland. Derudover er der også elementer fra de funktionelle tjenester; bl.a. Driftsområde Skive under Forsvarsministeriet Ejendomsstyrelse, Forsyningscenter Skive under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Garnisons- og Specialværkstedet, begge under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.
Med op til ca. 1.500 medarbejdere, når vi er flest og inkl. værnepligtigt personel og elever, er Ingeniørkasernen byens absolut største arbejdsplads. Garnisonen tilbyder dermed gode muligheder for en alsidig og varieret tjeneste.