Faggruppe Panser ved 2. Kapacitetsafdeling i Oksbøl sætter nyt og stærkt hold
Til dig, der har mod på udvikling og uddannelse, tilbyder vi en stilling som sagsbehandler med primær fokus på Hærens Eagle 5 flåde.
Det foregår i samarbejde med brugende enheder, Forsvarskommandoens Landmilitære Implementering (LAN1) og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Vi skriver/opdaterer tillige reglementer, uddannelsesbeskrivelser og læringsplaner inden for vores fagansvar, og vi uddanner faglærere på de pansrede køretøjer og stabiliserede våbenstationer (STAVS).
Vores omgangstone er professionel, åben og uformel, og der er et godt arbejdsmiljø med muligheder for sparring, erfaringsudveksling og kompetenceudvikling.
Du kan finde supplerende oplysninger om 2. Kapacitetsafdeling på vores team-site på FIIN eller på www.danskeartilleriregiment.dk.
I forbindelse med nyanskaffelser, deltager du som sagsbehandler og som Hærens repræsentant, inden for eget fagområde, i diverse afprøvninger og møder med leverandører. Her skal du påregne perioder med rejseaktivitet i såvel ind- som udland.
Afhængig af dine kompetencer, kan du tillige forvente at få fagansvar for delsystemer, der generelt anvendes på de pansrede køretøjer (GFE-materiel).
Da faggruppen uddanner faglærere og instruktører, vil det være ønskeligt, at du har, eller får, kompetencer til lejlighedsvist at kunne støtte denne kursusvirksomhed, hvilket giver en god snitflade til vores brugere.
Som sagsbehandler vil du få en høj grad af frihed under ansvar med muligheder for at arbejde hjemmefra. Tjenesterejser og andet merarbejde vil forekomme, men du vil have stor indflydelse på din egen arbejdstid, og dermed også hvornår optjent merarbejde afspadseres.
Da S7 varetager fagansvar for tværgående kapaciteter i hele Hæren, vil du kunne bibeholde dit tilhørsforhold til dit stamregiment (regimentsmærke).
Du interesserer dig for teknik, uddannelse og udvikling, da det er faggruppens omdrejningspunkt.
Du kan formulere dig på skrift, men du behøver ikke at være en erfaren sagsbehandler. Har du viljen til at lære, så tilbyder vi rammerne for udvikling af dine kvalifikationer og kompetencer.
Jobbet peger på en person, der sætter en ære i sin faglighed, har gode samarbejdsevner og udviser høj grad af fleksibilitet, drive og selvstændighed. Og hvis du tilmed er nysgerrig og har lyst til at lære, vil du matche godt med dine nye kolleger og afdelingens udviklingsfokus.
Stillingen kan besættes af en oversergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse indenfor en kortere årrække.
I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på efterfølgende udnævnelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil - som udgangspunkt - være Oksbøl Kaserne, idet der vil være mulighed for at lave individuel aftale mhp. at blive kompenseret for distancerelaterede ekstraudgifter.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte fungerende chef i Faggruppe Panser, kaptajn Torben Than Christensen, telefon 3045 3813, e-mail: DAR-2A-S71B@MIL.DK eller chefen for S7, major Ole Tang, på telefon 9133 5075, e-mail: DAR-2A-S70A@fiin.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent oversergent Christian Terp ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail: FPS-CTN@MIL.DK
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 4. december 2024. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb. Stillingen ønskes besat pr. den 1. februar 2024.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Danske Artilleriregiment (DAR)
DAR blev oprettet den 1. januar 2019 og er garnisoneret på Oksbøl Kaserne. DAR løser en bred vifte af opgaver til støtte for det øvrige forsvar og særligt Hærens øvrige enheder.
Ildstøtteafdelingen bidrager til Forsvarets styrkeudvikling inden for ildstøtte og luftværn. Ildstøtteafdelingen støtter desuden Tjenestegrensinspektøren i dennes kontrol- og inspektionsaktiviteter.
1. Artilleriafdeling (1AA) yder ildstøtte og rådgivning til og med brigadeniveauet. 1AA er på vej til at modtage moderne artilleripjecer og har moderne morterer, nyt digitalt ildledelsessystem samt flere køretøjstyper.
2. Kapacitetsafdeling (2KAP) er ansvarlig for gennemførelse af Hærens Basisuddannelse, den efterfølgende Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse samt regimentets konstabelgrunduddannelse. 2KAP har tillige til opgave at udvikle og opstille Hærens fremtidige luftværnsbatteri og er ansvarlig for dele af Hærens tværfaglige områder (Hærens tværgående S7) som fx håndvåben, uniform og personlig beskyttelse, pansrede mandskabsvogne, pansrede patruljekøretøjer, skydeuddannelse m.m., samt den relaterede kursusvirksomhed. Alt sammen opgaver, der langt hen ad vejen er videreført fra det tidligere Hærens Kamp- og Ildstøttecenter. Ydermere henhører Hærens Simulationscenter under 2KAP.
3. Sikkerheds- og Ballistikafdeling er ansvarlig for områderne Skydebaneinspektoratet, sikkerhed ved skydning med direkte og indirekte våbensystemer fra den mindste til den største kaliber, ballistik og tilhørende skydeteori samt kapacitetsudviklingen på ammunition tilknyttet de kinetiske våbensystemer.
Herudover består DAR af en regimentsstab, der støtter chefen og regimentets enheder indenfor bl.a. en række administrative- og forvaltningsfunktioner.
Du kan finde supplerende oplysninger om DAR og 2KAP på vores team-site på FIIN eller på www.danskeartilleriregiment.dk.
Om Oksbøl garnison
Oksbøl kaserne er placeret i et naturskønt område, tæt på skov og strand og med Danmarks største militære øvelsesplads i tilknytning til kasernen. Der er placeret tre garnisoner i Varde Kommune, der huser Danske Artilleriregiment (Oksbøl), Efterretningsregimentet og Hærens Sergentskole (Varde) og Hjemmeværnsskolen (Nymindegab). Du har derfor gode muligheder for et varieret tjenesteforløb inden for kommunens grænser.
Vi har et godt samarbejde med Esbjerg og Varde Kommune, som er klar til at støtte dig og din familie, hvis du flytter til området. Med udgangspunkt i dit / jeres behov og ønsker tilpasser vi støtten i forhold til partners job, skole, bolig med videre.
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med blandt andet sparring på jobsøgning og formidling af CV’er til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontant til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad Tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.vardekommune.dk/flyt-til-varde-kommune.I Varde Kommune har partneren fx mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, og tilflyttere med ansættelse samt pendlere har fortrinsret til lejeboliger.
Du er meget velkommen til at kontakte:
Bosætningskonsulent Esbjerg Kommune Pia Enemark, tilflytter@esbjergkommune.dk, 2047 3206 og Bosætningskonsulent Varde Kommune Gitte Sydbøge, gsyd@varde.dk, 24493644.