Infanterifaglærer til PNINF og MEKINF ved 2BDE
Vores professionelle ambition er at skabe et højt fagligt niveau ved kamptropperne. Vi leverer bedst mulig opgaveløsning for hæren, med respekt for balance mellem arbejde, privatliv og evt. studier.
Vi er en målrettet, professionel og ambitiøs sektion, som sammen løfter et væsentligt fagansvar for Hæren. Vi er Hærens faglige eksperter og sagsbehandlere inden for doktrin, teknologi, organisation og uddannelse ved MEKINF- og PNINFKMP.
Sektionen er opdelt i to elementer IKK og INF - og netop din opgave som faglærer i sektionens INF-element, er at understøtte sektionens gennemførelse af føreruddannelse for alle kamptroppernes kommende befalingsmænd og officerer.
Vi lægger vægt på et uformelt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor alle yder deres bedste for at bidrage til opgaveløsningen.
Det faste tjenestested er i Slagelse. FAGLÆ må dog påregne rejseaktiviteter i forbindelse med øvelser, skydeperioder og støtte til enhederne. Stillingen rummer muligheder for hjemmearbejdsdage, deltidsstudier og evt. udvikling/mentorering i retning af infanterilærer.
Du har flair for teknik såvel som uddannelse og formår at arbejde selvstændigt med dine opgaver. Du kan forholde dig til fagrelaterede problemstillinger funderet i din operative erfaring. Du har en indgående indsigt i infanterigruppens indsættelse.
Det er et ubetinget krav at du har været gruppefører og næstkommanderende i en PNINF- eller MEKINFDEL. Det er en fordel at du er omskolet på- og virket som faglærer for alle de afsiddede infanterivåben. Det er ligeledes en fordel hvis du er RDO 152 instruktør og har virket som kryptokustode.
Du fremstår fagligt stærk, villig til at lære og du trives i et miljø med fagligt stærke kolleger.
Du kan se muligheder, og er villig til at tænke uddannelse på andre måder end dem du selv har oplevet.
Stillingen kan besættes af en sergent med et godt udviklingspotentiale og som vurderes klar til udnævnelse eller klar til udnævnelse inden for en kortere årrække. I så fald vil der blive taget stilling til udnævnelse i forbindelse med ansættelsen eller der vil blive udarbejdet en udviklingskontrakt der er målrettet gennemgang af den nødvendige kompetenceudvikling og/eller uddannelse, med henblik på udnævnelse til oversergent efterfølgende. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.
Dit faste tjenestested vil være i Slagelse.
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
KONTAKT OG ANSØGNING
Du er meget velkommen til at høre mere om stillingen hos chefen for kapacitetssektion Panser- og Mekaniseret infanteri sektionen kaptajn Tommy Sylvest på telefon 728 33 552 eller mail 2bde-ta-40a@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR-konsulent Lisbeth Baldus ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse mail FPS-LBA@MIL.DK..
Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Ansøgningsfristen er 27. november 2024. Ansættelsessamtaler forventes gennemført løbende. Forventet tiltrædelse efter aftale.
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
FOKUS og referencer kan medsendes.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
2. Brigades enheder består af opklaringsbataljonen på Bornholm, den lette infanteribataljon i Haderslev, panserbataljonen og uddannelsesbataljonen i Holstebro samt uddannelsesbataljonen i Slagelse. Derved har vi opgaver indenfor rammerne af både Hærens Basisuddannelse, Hærens Reaktionsstyrkeuddannelse og Stående Reaktionsstyrke, og er samtidig ansvarlig for teknisk og taktisk udvikling inden for de tre kapacitetsområder: Opklaring, kampvogne og let infanteri.
Brigadestaben skal kunne opstilles som et hovedkvarter med hele eller dele af staben, der kan indgå i internationale operationer eller nationale opgaver i hele Riget, herunder ved terroranslag, større naturkatastrofer og tilsvarende.
Brigadechefen varetager funktionen som tjenestegrensansvarlig chef for kamptropperne, hvilket bl.a. indebærer, at brigaden er ansvarlig for styrkeudvikling og uddannelsesudvikling af kamptropperne på tværs af begge brigader. Vi er endvidere overordnet ansvarlige for uddannelse af enheder til nationale og internationale operationer. Det betyder bl.a., at brigaden er ansvarlig for den indsættelsesspecifikke uddannelse, der gennemføres under Mission Rehearsal Training, Mission Rehearsal Exercise og Live Firing Exercise.