Næstkommanderende til operativt UAS-kompagni
Ønsker du at være en del af udviklingen, opbygningen og indsættelsen af et operativt Unmanned Aerial System kompagni (UASKMP)?
Så er det måske dig, vi søger til stillingen som næstkommanderende for UASKMP. Alle interesserede uanset tjenestegren opfordres til at søge.
UASKMP gennemfører opklaring og overvågning fra luften i hele brigadens rum. Det sikrer, at brigaden opretholder et kampafgørende efterretningsbillede, som skaber forudsætning for brigadechefens beslutninger. UASKMP gennemfører derudover målopklaring og bidrager til brigadens målbekæmpelse. UASKMP har et værnsfælles perspektiv, og skal på sigt kunne støtte øvrige værn som Søværnet og SOKOM.
UASKMP opgaver omfatter bidrag til INTOPS, NATO beredskab og nationale opgaver til støtte for andre myndigheder.
Når UASKMP er indsat taktisk er du operationsofficer i UASKMP kommandostation og du løser de klassiske NKKMP opgaver under BSO, march, m.m. Som operationsofficer er din opgave at indsætte og føre UASKMP i rammen af foresattes opgaveanvisning for at levere tidskritiske informationer og efterretninger.
På kasernen er du ansvarlig for uddannelsesplanlægningen og har en aktiv rolle i at tilrettelægge og gennemføre kompagniets uddannelses- og øvelsesaktiviteter. Du vil desuden blive involveret i forberedelserne til at modtage Hærens taktiske UAS-kapacitet.
Du får dybt indblik i kompagniets fordeling og anvendelse af ressourcer, materiel, økonomi (eMTEP) og aktivitetsbestemte dynamikker (grov og detaljeret tid samt øvelseslister). Dermed får du en indgående føling med kompagniets operative standpunkt og fremtidige udvikling.
Du vil varetage meget af kompagniets koordination mellem enheder både inden for Efterretningsregimentet og 1. Brigade, da UASKMP er afhængig af andre enheder for at kunne træne efterretningsvirksomheden. Du understøtter chefens hensigt og retning samt kommer til at tage del i opbygningen og udviklingen af UASKMP.
I givet fald skal du indgå en uddannelsesaftale og bestride stillingen som funktion i højere stilling indtil udnævnelse.
Du behøver ikke have erfaring med UAS, så længe du har lyst til at lære.
Du er en engageret officer, der er nysgerrig på at støtte udviklingen af UASKMP i samarbejde med kompagniets soldater og tjenestegrensafdelingen ved EFR. Hvis du forstår indsættelse og føring på brigadeniveauet, er det positivt, da UASKMP er indsat i hele brigadens rum.
Det er ønskeligt, at du har erfaring med uddannelsesplanlægning og –tilrettelæggelse, da dette skaber overskud til kompagniets udvikling. Du er dygtig i din opgaveanalyse, hvor dit fokus på bindinger og afhængigheder, gør det muligt at understøtte vores specialisters stræben efter at blive endnu dygtigere.
Du syntes, det er vigtigt at kompagniets soldater får en meningsfyldt hverdag, hvor uddannelse og indsættelse giver mening for den enkelte i rammen af kompagniets opgaver.
Det er ønskeligt, men ikke et krav, at du har erfaring med taktisk efterretningstjeneste samt erfaring med indsættelse og føring på brigadeniveauet. Det er ligeledes en fordel, hvis du har uddannelserne CBRN-O-kursus, Demars 821 Funktionsuddannelse af UAFDCH og TRR 1260 Forvaltning, overordnet logistik.
Hvis ikke du har uddannelserne, vil du få dem.
Stillingen er indplaceret i løngruppe 4, som omfatter kaptajner/kaptajnløjtnanter. Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende
aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.
Hvis du er premierløjtnant og ikke har gennemført Føringskursus eller anden relevant uddannelse på tilsvarende niveau, vil der være mulighed for at indgå en uddannelsesaftale. Aflønning i stillingen vil i
så fald ske efter reglerne om midlertidig funktion i højere stilling. Udnævnelse og overgang til varig ansættelse som kaptajn/kaptajnløjtnant kan finde sted, når uddannelseskravet er opfyldt og ved styrelseschefens godkendelse.
Som ansat på Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne under hele ansættelsesforløbet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.
Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Fast tjenestested er i Varde.
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte kompagnichefen, kaptajn Casper Johanning Hansen, på telefon 72 82 93 21 eller på mail; EFR-1B-300A@mil.dk.
Har du spørgsmål til løn og ansættelsesvilkår, kan du ringe til Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent kaptajn Glen Spangenberg Rasmussen på telefon 32 66 53 61.
Ansøgningsfristen er den 24. november 2024 Samtaler gennemføres umiddelbart herefter.
Ansættelsesstart forventes at være den. januar 2025, men aftales nærmere.
Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
EFR har et tæt samarbejde med Varde og Esbjerg Kommune vedrørende bl.a. tilflytterservice. Med udgangspunkt i dit/jeres behov og ønsker, tilpasser vi støtten i forhold til partnerjob, skole og bolig m.v.
Varde Kommune har en række tilbud til tilflyttere, herunder bistand til bolig og job. Der er mulighed for sparring på jobsøgning og formidling af CV til en række virksomheder. I Varde Kommune har partneren mulighed for at komme til samtale ved udvalgte private og offentlige virksomheder, når der er et match på kvalifikationer. Tilflyttere med ansættelse samt pendlere har derudover fortrinsret til en række lejeboliger i Varde kommune
Esbjerg Kommune har et program for medflyttende partnere med bl.a. sparring på jobsøgning og formidling af CV til en lang række virksomheder. Ligeledes formidles kontakt til private udlejere af lejeboliger. Tilflyttere med ansættelse kan skrive sig op på venteliste hos boligforeningerne i Esbjerg Kommune og rykke frem i køen til lejligheder.
Læs mere om, hvad tilflytterservice kan gøre for dig/jer på www.nyiesbjerg.dk og www.flyttilvarde.dk.
Du er meget velkommen til at kontakte bosætningskonsulent i Varde Kommune, Gitte Sydbøge, på telefon 79 94 47 93 / 24 49 36 44 eller mail gsyd@varde.dk og bosætningskoordinator Esbjerg Kommune Pia Enemark, piene@esbjergkommune.dk, 20 47 32 06.
OM EFTERRETNINGSREGIMENTET
Efterretningsregimentet opstiller, uddanner og udsender enheder og enkeltpersoner, som indsamler informationer om modstanderen på kamppladsen. Efterretningsregimentets specialister bearbejder de indsamlede informationer, så Hærens chefer får det bedst mulige grundlag til at træffe beslutninger om militære operationer.
Efterretningsregimentet har ansvaret for Hærens udvikling af det efterretningsmæssige område samt uddannelsen af efterretningsspecialister til hele Hæren, ligesom regimentet forestår Conduct after Capture uddannelserne i forsvaret. Endvidere uddanner Efterretningsregimentet værnepligtige med henblik på at friske de eksisterende enheder.
Efterretningsregimentet består af to bataljoner, en tjenestegrensafdeling samt en regimentsstab.