Fortsæt til indhold
Få et job som passer til dig i enten flyvevåbnet, hæren eller søværnet

Militærekspert i Forretningsprocesser til Forsvarsministeriets Materiel - og Indkøbsstyrelse i Ballerup


Militærekspert til Forsvarsministeriets Materiel - og Indkøbsstyrelse i Ballerup

Er du detaljeorienteret med blik for helheden og klar til at præge udviklingen på normeringsområdet i Forsvarsministeriets koncern?

Så er det dig, vi søger til vores forretningsprocesafdeling.
Om os
Forretningsprocesafdelingen er en central del af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og har en stor organisatorisk snitflade, hvor vi deltager aktivt i tværgående projekter og arbejdsgrupper.

Vores primære opgave er at udarbejde processer, retningslinjer og uddannelse, der sikrer ensretning og effektiv styring af materiel på tværs af hele Forsvaret.

I Materielstamdata-processektionen, som hører til under forretningsprocesafdelingen, stiller vi skarpt på processerne for stamdata og materielnormering, hvormed vi er med til at skabe grundlaget for, at soldaten altid har tilstrækkelig materiel til at kunne udføre sine opgaver.
Om stillingen
I forretningsprocesafdelingen tilbyder vi en hverdag fyldt med udfordringer, fart og forandring i et fagligt stærkt team, som vil klæde dig godt på til at kunne løse dine opgaver.

I teamet vil du få fem kollegaer, der alle vægter samarbejde og faglighed højt.
”Hverdagen er travl og spændende, og der er aldrig to dage der er ens. Fagligheden er høj, og vi er gode til at sparre på tværs. På trods af travlhed er der altid overskud til grin og smil i sektionen.” fortæller
Betina Poss, medarbejder i sektionen

Omdrejningspunktet for din hverdag vil være materielnormering. Her vil du være med til at sikre, at forretningsprocesserne og forvaltningen på området er tidsvarende, præcis og fuldt ud understøtter forretningsbehovene.

Dine primære arbejdsopgaver er at:

• Udvikle og optimere på processer for materielnormering.
• Udarbejde og vedligeholde forvaltningsgrundlaget på området – herunder udarbejdelse af forretningsprocesbeskrivelser.
• Bidrage til udvikling og implementering af nye funktioner i SAP.
• Opstille og sikre gennemførsel af procescontrolling i koncernen.
• Planlægge og gennemføre tilstedeværelses- samt online uddannelser inden for materielnormering.
• Sikre erfaringsudveksling og -formidling i hele koncernen.

Vi arbejder til tider i et højt tempo, men vi forstår også vigtigheden af fleksibilitet og balance mellem arbejde og privatliv. Derfor tilbyder vi gode muligheder for hjemmearbejde og fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse.
Om dig
Det er afgørende, at du trives i en udadvendt rolle og kan lide at arbejde sammen med mange mennesker og samtidigt selvstændigt formår at drive opgaver i mål. Du har øje for at inddrage interessenter i din opgaveløsning og evner at tage ejerskab for opgaveløsningen. Samarbejde, vidensdeling og formidling falder dig naturligt, og du ser løsninger, der fungerer på tværs.

Det er et plus, hvis du har erfaring inden for ERP systemet SAP (gerne MM) samt materielnormering. Du har gerne en indgående viden omkring forretningsprocesser og er vant til at formidle eller nysgerrig på at udvikle dine kompetencer på området.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen er også slået op på civilt og officers niveau.

Dit faste tjenestested er Ballerup, stillingen er også slået op i Brabrand.
 
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse internationale operationer.
 
KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte chef for Materielstamdataprocessektionen Ida Bjørlig på 24450412

Har du spørgsmål til løn og ansættelsesforhold, kan du kontakte HR-konsulent Christian Nordbo Eriksson på tlf. 72 81 90 42 eller mail: FPS-CER@MIL.DK

Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist er 31. oktober 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. december 2024 eller hurtigst muligt.
 
Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.
 
FOKUS og referencer kan medsendes.
 
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M232 Chefsergent

Ansøgningsfrist

31.10.2024

Indrykningsdato

10.10.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent