Fortsæt til indhold
Få et job som passer til dig i enten flyvevåbnet, hæren eller søværnet

Projektmedarbejder til F-35 kampfly programmet


Projektmedarbejder til F-35 kampfly programmet

Danmarks kommende F-35 kapacitet består af meget andet end selve kampflyet. En af de vigtigste bidragydere, med aktie i at opbygge F-35 kampflyets evne til at operere væk fra hovedbasen, er ”deployerings projektet”.

Har du erfaring med projekter og kan medvirke til at de kommer i mål? Har du lyst til at bidrage til at etablere en vital forudsætning for, at Danmark i fremtiden kan gennemføre internationale missioner med F-35?
Hvis ja, så har vi en spændende stilling som teamlead ved F-35 kampflyprogrammet, som har kontor i Ballerup.
Om os
F-35 kampflyprogrammet er en programorganisation i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), som gennemfører kontrahering, planlægning og koordination af implementering af Danmarks nye kampfly. Der er tale om den største materielinvestering nogensinde i Forsvaret, og en anskaffelse, der er vigtig for Danmarks sikkerhed og fortsatte engagement i det kollektive forsvarssamarbejde.
Forsvarets fremtidige F-35 kampfly er en højteknologisk, moderne og kompleks kapacitet, hvor en effektiv dokumentation, styring og koordination af programmets projekter er en essentiel forudsætning for en succesfuld implementering af flyet i det danske forsvar. En implementering som har stor offentlig og politisk bevågenhed. Derfor stiller vi høje krav til os selv og vores samarbejdspartnere.
Om stillingen
Stillingen er central i F-35 programmets deployeringsprojekt. Opgaven løses af et erfarent og engageret team, som leder et antal projekter der samlet set anskaffer og opstiller materiellet til F-35 deployeringskapaciteten. Der er tale om en projektstilling for en periode på ca. 2 år.
De kompetencer du opnår i stilling vil erfaringsmæssigt være særdeles efterspurgt i og uden for Forsvaret. Dine opgaver indebærer bl.a. at koordinere og understøtte projekter med fokus alle dele af projektledelse; herunder milepæls- og økonomistyring, implementering og risikohåndtering.

Stillingen indgår i F-35 programmets kapacitetsintegrationskontor; et team af projektledere, piloter, teknikere/logistikere og andre specialister, der samlet set anskaffer og implementerer F-35 i Danmark.

Der er tale om en stilling, der har sin tyngde i tværfaglig koordinering mellem projekter, samarbejdspartnere og myndigheder i og udenfor FMI.

Som teamlead har du ansvaret for følgende opgaver:
• Daglig projektledelse af de projektmedarbejdere, herunder fra andre styrelse, der indgå i dit team
• Styring og koordination af projektarbejdet.
• Ledelsesrapportering
• Sagsbehandling, herunder analyser, referater og sagsfremstilling i vores journaliseringssystem.
• Bidrage til anskaffelsesprocessen.
• Bidrage til design og udvikling af deployeringskapaciteten.
• Bidrage til fremdriftsrapportering og øvrig afrapportering/kommunikation omkring projekterne.
• Bidrage til økonomisk overblik og opfølgning.
• Bidrage til planlægnings- og koordineringsarbejde med involvering af faglige eksperter fra såvel programorganisation som eksterne myndigheder.
• Vedligeholde og udbygge internationale relationer med andre nationer.
• Planlægnings- og koordineringsarbejde i forbindelse med risikohåndtering.

Du skal forvente et bredt samarbejde på tværs af Forsvarsministeriets koncern samt F-35 nationer mv.

Stillingen har fast tjenestested i Ballerup, og du må påregne en del rejseaktivitet. rejseaktivitet.
Du må påregne arbejdsdage ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, Flyverkommandoen og Fighter Wing Skrydstrup, samt et antal rejsedage til udlandet om året, bl.a. til USA og andre F-35 nationer.
Tilrettelæggelsen af arbejdet vil ske i koordination med den valgte kandidat med mulighed for at aftale hjemmearbejdsdage.
Om dig
For at komme i betragtning til stillingen skal du have rang af major eller orlogskaptajn og have projekterfaring. Du kan også søge stillingen hvis du erfaren kaptajn/kaptajnløjtnant og i gang med eller optaget på MMS. I så fald vil du indgå en uddannelsesaftale og i perioden frem til en eventuel udnævnelse i stillingen, bestride stillingen som funktion i højere stilling.

Du er fagligt og analytisk stærk. Du er dygtig til at planlægge dit arbejde og holder dig til tidsfrister. Du er udadvendt, opsøgende og vedholdende. Du er innovativ og løsningsorienteret.

Tidligere erfaring fra stabsarbejde samt erfaring med projektstyring i Forsvaret vil være at foretrække.
Idet opgaven du skal varetage, løses i tæt koordination med projektets øvrige medarbejdere og eksterne interessenter, forventer vi, at du har veludviklede samarbejdsevner.

Det vil være en fordel hvis du har godt kendskab til internationale operationer og militær deployering.

Det er ønskeligt, at du har dokumenteret erfaring med flere af følgende:
• Materielanskaffelser.
• Implementering af projekter og opbygning af kapacitet.
• Kendskab til struktur- og organisationsopbygning i Flyvevåbnet.
• Kendskab til det danske F-35 programs projektstruktur og organisation, herunder processuelle sammenhænge til nationale og internationale samarbejdspartnere.
• Indsigt og forståelse for logistiske operationer.
• Erfaring med taktisk, operativ og strategisk deployering.
• Godt kendskab til de rammeforsætninger der gælder for deployering og operationer i mobile operationsfaciliteter.
• Skarp sikkerhedsforståelse og dermed indsigt i designelementer der følger med nationale og internationale regler, herunder især de amerikanske F-35 sikkerhedsbestemmelser.

Det forventes, at du kan arbejde ansvarsfuldt og initiativrigt samt formidle og repræsentere F-35 programmets synspunkter i relevante interne og eksterne samarbejds- og arbejdsfora.

Du skal have, eller kunne opnå, sikkerhedsgodkendelse til minimum hemmeligt (HEM) inden tiltrædelse i stillingen.

Derudover lægger vi vægt på, at du:
• Har gode skriftlige og mundtlige fremstillingsevner – både på dansk og engelsk.
• Har gennemslagskraft og gode forhandlingsevner.
Ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter protokollat af 23. maj 2019 til overenskomst for akademikere i staten om officerer under Forsvarsministeriet.

Som militær, er stillingen er indplaceret i løngruppe 5 som omfatter majorer og orlogskaptajner.

Er du allerede ansat i Forsvarsministeriets Koncern, vil du fortsat være ansat i henhold til gældende aftaler mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om løn og ansættelsesvilkår for tjenestemandsansatte eller overenskomstansatte officerer i Forsvaret.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes til HEM og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforbyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale missioner.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Oberst Klavs Mundt på telefon 4040 6111.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Sandra Bengtson Heede på telefon 7281 9172.

Ansøgningsfristen er den 20. oktober 2024, med forventet tiltrædelse 1. november 2024.

Den endelige ansættelsesdato vil blive koordineret med din nuværende chef.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

Såfremt du er udpeget til INTOPS, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) fungerer som materielfagligt videnscenter og logistisk myndighed. I samarbejde med Forsvarskommandoen med underliggende værnskommandoer sikrer FMI rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i ind- og udland. Det er FMI´s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til støvler, feltrationer og lommeknive. FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget.
Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.

Hvis du vil se nærmere om F-35 projektet; www.forsvaret.dk/da/materiel2/f35-kampflyet/
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Ballerup, Danmark

Geografi

Region Hovedstaden

Organisation/Værn

Værnsfælles

Funktionsniveau

M331 Løngruppe 5 Major/orlogskaptajn

Ansøgningsfrist

20.10.2024

Indrykningsdato

07.10.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent