Fortsæt til indhold
Job i Flyvevåbnet

Forsyningsfaglig Sergent til Helicopter Wing Karup Logistics Support Squadron


Forsyningsfaglig Sergent til Helicopter Wing Karup Logistics Support Squadron

Er du stærk i logistik og brænder du for godt samarbejde, så er du måske den rette til stillingen.
Om os
Logistics Support Squadron er en spændende og travl arbejdsplads med 34 medarbejdere og et antal elever, der dagligt har til ansvar at levere den nødvendige logistiske støtte til Forsvarets helikoptere. Vi lægger vægt på at yde en høj service og sikre organisationens udvikling, i trin med nye krav og opgaver. Deraf kommer vores fokus på at bidrage til et udfordrende, effektivt og åbent arbejdsmiljø for os selv og vores kunder. 
Om stillingen
Du vil indgå i et team, med dygtige og alsidige medarbejdere, hvor du til dagligt vil bidrage til serviceringen af Helicopter Wing forskelligartet forsyningsfaglige opgaver. Det vil være din opgave at støtte Teamets driftsopgaver varemodtagelse, udlevering, forbrugskontrol.
Vores Teams er spredt over 4 fysiske lokationer på Helicopter Wing Karup, og du vil i samarbejde med din teamleder forestå den daglige ledelse på tværs af lokationer hvor det vil være nødvendigt, ligesom du med din erfaring inden for forsyningsområdet, vil være en faglig støtte til teamets øvrige medarbejdere. 
Om dig
Du er en engageret, struktureret og samarbejdsorienteret medarbejder med gode kommunikative evner i både skrift og tale. Det forventes, at du kan arbejde selvstændigt med dine opgaver, og at du er i stand til at opsøge informationer efter behov med henblik på at sikre kvalitet i dit arbejde. Du er punktlig og serviceminded.

Det forventes, at du har gennemført og bestået følgende uddannelser:
- Forsvarets Flytekniske Forsyningsuddannelse.
- Grundlæggende sergent- og gruppeføreruddannelse.

Du skal have følgende certifikater/uddannelser:
- Gaffeltruck
- ADR grund og klasse 1
- IATA

Er du konstabel skal du have gennemført forsvarets afprøvning til sergent uddannelse og samtidig være godkendt til at kunne blive sergent.
Du har erfaring inden for forsyningsområdet og har under dit virke varetaget dit ansvar professionelt.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en sergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en medarbejder med lavere grad. I så fald vil aflønningen ske i forhold til stillingens lønniveau. Der vil ved en sådan besættelse, blive udarbejdet en uddannelsesaftale m.h.p. kompetenceudvikling/uddannelse til sergentniveau.
Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvaret, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være på Flyvestation Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til internationale operationer.

For yderligere oplysninger vedrørende stillingsindholdet, er du velkommen til at kontakte chefen for LSS, major Morten Henriksen på mail HW-LSS-001@MIL.DK eller på telefon 7184 2601 på hverdage mellem kl. 0800 og 1500.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Jim Kilbæk ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-JJK@MIL.DK.

Såfremt du er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 6. oktober 2024. Ansættelsessamtale forventes afholdt i uge 41, med henblik på besættelse af stillingen den 1. december 2024.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes, men er ikke et krav.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

 
OM HELICOPTER WING KARUP
Helicopter Wing Karup er hjemsted for alle Forsvarets helikoptere og Flyveskolen. Vi træner og udsender helikopterbidrag til indsættelse i verdens brændpunkter, og vi varetager uafbrudt samfundskritiske beredskaber samt støtter Hæren, Søværnet, Rigspolitiet og Politiets Aktionsstyrke. På Flyvestation Karup driver vi den militære lufthavn og uddanner Forsvarets kommende piloter og besætningsmedlemmer.
 
Vi er konstant indsat og operationstempoet er generelt højt. Vi tror på at mangfoldighed, samarbejde på tværs af enheder og faglige skel, og ikke mindst en tryg fælles arbejdsplads skaber styrke i opgaveløsningen. Du bliver derfor en del af et godt hold af engagerede kolleger, som i fællesskab løser opgaver med mening.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Karup, Danmark

Geografi

Region Midtjylland

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M212 Sergent

Ansøgningsfrist

06.10.2024

Indrykningsdato

20.09.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent