Fortsæt til indhold
Job i Flyvevåbnet

Ledende Chefsergent søges til Jordudstyrsværkstedet Vedligeholdelsesområde Aalborg


Ledende Chefsergent søges til Jordudstyrsværkstedet Vedligeholdelsesområde Aalborg

Brænder du for at lede et professionelt og engageret værksted og kan balancere mellem effektivt styring og koordinering af materiel og ressourcer inden for jordudstyr og specialkøretøjer? Så har vi brug for dig.
Om os
Vedligeholdelsesområde Aalborg har over 300 medarbejdere fordelt på 7 værksteder, et logistikelement og en planlægningssektion.

Vedligeholdelsesområdet fokuserer på dybdegående Base Maintenance af helikoptere og kampfly samt komponentvedligeholdelse.

Jordudstyrsværkstedet består både af militære og civile ansatte og omfatter p.t. 19 medarbejdere og 2 lærlinge, som håndterer vedligeholdelsesopgaver og eftersyn inden for jordudstyrsmateriel og specialkøretøjer.
Om stillingen
Du bliver ansvarlig for den daglige ledelse og faglige udvikling af Jordudstyrsværkstedet, og indgår i Vedligeholdelsesområde Aalborgs ledelsesgruppe.

Du får et tæt samarbejde med dine assisterende værkstedsleder, som er eksperter inden for deres område. Derudover vil du være ansvarlig for planlægning og koordinering af de tildelte opgaver for at nå de fastsatte produktions- og kvalitetsmål, hvor Lean vil blive anvendt som et naturligt redskab i dit arbejde. Du fungerer som konsulent inden for værkstedets specialer og i forbindelse med dette, rådgiver og vejleder, hvor der opstår behov.

Du skal være med til at opfylde en del af FVT forpligtigelser med at stille personel ved behov i den operative struktur i perioder. Primært til støtte for Air Transport Wing, men det kan eksempelvis også være i form af udlån til sejlende enheder, FRONTEX eller lignende.

Rejseaktivitet i forbindelse med din ansættelse vil forekomme.
Om dig
Du har en relevant faglig baggrund som enten chefsergent eller seniorsergent og fundet egnet til forfremmelse med uddannelsesbevis/svendebrev inden for mekanikerfagene.
Vi forventer, at du har erfaring inden for vedligeholdelse af jordudstyr og specialkøretøjer, offentlig forvaltning og personaleledelse.

Du har suppleret din erhvervsuddannelse med 6 fag fra akademiuddannelsen i ledelse eller tilsvarende. Det er et krav til stillingen, hvis du på ansøgningstidspunktet ikke kan opfylde kravet, skal du være indforstået med at gennemføre de pågældende fag inden for en periode på tre år.

Du har kendskab til SAP, og du har gode sproglige evner i dansk og engelsk, både i skrift og tale, og på et højt teknisk niveau.

Du skal være kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde, og det forventes, at du kan arbejde selvstændigt og levere kvalitet i arbejdet i rette tid og mængde.

Du får en travl hverdag, hvor du i høj grad har en koordinerende og instruerende rolle i at skabe sammenhæng mellem kundens behov og arbejdet i teamet. Det er desuden vigtigt at du kan motivere og skabe positive rammer for samarbejdet.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er en chefsergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Stillingen kan besættes af en seniorsergent som har et godt udviklingspotentiale.

Hvis du ikke opfylder uddannelseskravet, kan du ansættes på en uddannelsesaftale, hvor du forpligter dig til at gennemføre relevant uddannelse. Aflønning sker i henhold til stillingens lønniveau. Udnævnelse til chefsergent kan finde sted, når uddannelseskrav og Forsvarets fysiske basiskrav er opfyldt, samt når du har en godkendt helbreds- og tandlægevurdering og honorer de almene krav for udnævnelse.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være Vadum.
 
Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.
 
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
 
Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for vedligeholdelsesområde Aalborg Rasmus Lindegaard Christensen på telefon 2071 2975.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Jim Kilbæk FPS-JJK@MIL.DK

Ansøgningsfristen er den 10. oktober 2024. Samtaler forventes afholdt umiddelbart herefter.
Ansættelse efter aftale.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket, hvor du vedhæfter ansøgning, CV og uddannelsesbevis. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.
  
  
  

Generel information


Tjenestested

Aalborg, Danmark

Geografi

Region Nordjylland

Organisation/Værn

Flyvevåbnet

Funktionsniveau

M232 Chefsergent

Ansøgningsfrist

10.10.2024

Indrykningsdato

20.09.2024

Ansøgningsforløbet

  • Ansøgning

    Ansøgningen skal sendes elektronisk via linket i selve jobannoncen – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig. Efter du har sendt din ansøgning, modtager du umiddelbart efter en modtagelsesbekræftelse på mail.

  • Vurdering af din ansøgning

    Efter ansøgningsfristens udløb bliver alle ansøgningerne behandlet og vurderet. Efter endt behandling inviteres relevante kandidater til samtale. Vi modtager ofte mange ansøgninger, så det kan hænde, at behandlingen tager lidt ekstra tid.

  • Samtaler

    Vi inviterer normalt 3-4 kandidater til samtale. Til samtalen ønsker vi, at du får et grundigt indtryk af os og vi ønsker samtidig at høre mere om din faglighed, men også hvem der er personen bag cv’et.

  • Tilbagemelding

    Når vi har fundet den rette kandidat til jobbet, orienterer vi alle der har været til samtale hurtigst muligt.

Tilmeld en jobagent

Følg med når vi søger nye medarbejdere

Tilmeld dig jobagent